På sporet af den gode bog

Litterære scouts hjælper de største danske forlag med at spotte udenlandske manuskripter, bøger, forfattere og trends. Det handler om fingerspidsfornemmelse. Og om evnen til prioritere.

Litterære scouts hjælper de danske forlag med at spotte udenlandske forfattere. Især USA og Storbritannien bliver der holdt øje med. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sommeren 2010 foretog Google en ret mystisk beregning. Ved hjælp af en avanceret algoritme forsøgte søgegiganten at finde ud af, hvor mange forskellige bøger, der er udgivet på verdensplan. Resultatet skulle bruges til Google Book´s søgefunktion, og efter en hel del regneri fandt man frem til et svar: 129.864.880.

Selv om Googles resultat nok skal tages med et gran salt, er knap 130 millioner udgivne titler alligevel ikke et helt ubetydeligt tal. Og der kommer flere til hver eneste dag.

Det siger sig selv, at det er en stor opgave blot at holde sig nogenlunde opdateret på, hvad der findes af god og vigtig litteratur i verden. Så hvordan klarer de store forlag, der ønsker at have et bredt udvalg af oversat litteratur på deres lister, at skabe sig et overblik over, endsige udvælge, hvilke udenlandske bøger der skal introduceres til det danske marked?

Jo, de har folk til det.

»Dels er der jo nogen, der tipper os rundt omkring i verden. Folk, vi kender, oversættere og sådan nogle. Men vi har også scouts, som vi betaler fast hver måned,« fortæller Charlotte Weiss, der er forlagschef på Politikens Forlag.

»Vi har selv én i USA, der laver en ugentlig rapport til os og derudover nogle ekstrarapporteringer op til bogmesserne. Og så er det efterfølgende vores opgave at træffe en beslutning om, hvad vi, ud fra rapporteringerne, synes lyder spændende. Det kan godt i sig selv være et ret stort arbejde.«

Ugentlig rapportering

Mange store danske forlag benytter sig af disse professionelle litteraturscouts, der hjælper til med med at få øje på interessante manuskripter, bøger, forfattere og trends på bogmarkeder uden for Danmark.

For det meste er disse scouts placeret i USA eller Storbritannien, men enkelte forlag har også scouts, der er hyret til at rapportere hjem fra det øvrige europæiske marked.

»Man kan få det, som man vil have det, hvis man vil betale for det«, som Susanne Bent Andersen, redaktionschef for oversat skønlitteratur hos Lindhardt og Ringhof, siger.

»Vi har én i Storbritannien og én i USA, to meget forskellige og store markeder. Vi har også engang haft én i Spanien. Vores scouts scanner markedet på manuskriptniveau, ser på brancheforhold og trends og henleder vores opmærksomhed på ting, vi bør læse.«

I en typisk scoutingaftale bliver et forlag klient hos en scout, der naturligvis ikke har andre forlag fra samme land som klienter. Scouten sender ugentligt rapporter til forlagene, både med forslag tilpasset det enkelte land og med generelle rapporteringer om markedet i det land eller den verdensdel, hvor han eller hun har base. Forlagene fortæller også selv deres scouts, hvis der er noget, de er særligt interesserede i.

»Sylvia Day, der skriver erotisk litteratur, har vi for eksempel udgivet på den måde,« fortæller Charlotte Weiss.

»Vi så, at »Fifty Shades of Grey« kørte godt, og spurgte vores scout, om der var andet i den genre på det amerikanske marked. Vi havde jo ikke en masse kontakter i USA, der vidste noget om erotisk litteratur, så der var det godt at kunne bruge scouten. Vores bøger om »5:2«-kuren er også noget, vi har fået ind gennem vores scouts.«

Særpræget smag i Danmark

Charlotte Weiss mener også, at selv om de litterære scouts kan være en god hjælp, er de ikke nødvendigvis en god forretning for alle forlag:

»Jeg har arbejdet med scouts andre steder, hvor jeg har syntes, at de har givet for lidt. Det fungerer godt for os at have en scout, men det er også et kæmpe arbejde, for man skal læse så mange rapporter og så mange pitches på ting, der måske er uinteressante for det danske marked,« siger hun og tilføjer:

»Af en eller anden grund har vi her i Danmark en meget særpræget litterær smag. Noget går fremragende i andre lande, og så går det slet ikke, når det rammer Danmark. Jeg har oplevet store internationale forfatterskaber have det meget svært i Danmark, både i den kommercielle genre og i den lidt mere litterære. Så det kan være svært at regne ud, hvad der kommer til at ske.«

Scouts har generelt stor betydning for, hvilken litteratur der bliver oversat til dansk, siger Louise Dorthea Vind, der er forlagschef på People’s Press.

»Scouts er et professionaliseret netværk og et filter. Omvendt er der også nogle områder, for eksempel nogle sprogområder, som de ikke dækker, og der er det vores opgave selv at være opmærksomme og skabe kontakter.«

Og fordi bogmarkedet er stort, og konkurrencen om morgendagens litterære trendsættere hård, er det en scouts fornemste opgave at kunne prioritere for forlagene, siger Barbara Rozycki. Hun er scout for Lindhardt og Ringhof gennem det britiske scouting­agentur Badcock and Rozycki Literary Scouts.

»I disse år bliver de danske rettigheder til gode bøger opsnappet hurtigt, nogle gange inden for 24 timer op til en stor bogmesse, og med alt det materiale, der vælter ind, skal en god scout kunne hjælpe sin klient med at fokusere på det materiale, det haster mest med at tage stilling til.«

Handler om fornemmelse

Merete Borre, der er forlagschef for Gyldendal Skønlitteratur, nævner også en scouts evne til at prioritere som en af grundene til, at Gyldendal har valgt at have scouts i både USA og Storbritannien:

»Redaktionen modtager hver uge et utal af mails fra udenlandske forlag og litterære agenter om bøger, de mener, vi bør antage til udgivelse, men uanset bøgernes kvalitet kan redaktionen ikke selv nå at læse dem alle. Her kan scouts hjælpe os med at prioritere, så vi primært læser og tager stilling til de bøger, der er relevante for vores udgivelseslinje.«

Barbara Rozycki beskriver selv sit job som en evig jagt efter den næste store bestseller eller litterære supertrend.

»Bogen skal genremæssigt passe til forlagets liste, der skal være tale om en ny, frisk stemme, eller bogen skal have et originalt plot. Der er også sådan noget som den atypiske bog - den, der trodser alle traditioner og måske netop af dén grund udløser en fascination hos læseren. Og som bliver en »trendsætter«, et »must have«.«

For Tod Siegal, der scouter for Lindhardt og Ringhof i USA under scoutingagenturet Franklin and Siegal, handler litteraturscouting først og fremmest om fingerspidsfornemmelse.

»Jeg ved det, når jeg ser det,« siger han og påpeger, at det at være »litterær« scout i øvrigt skal forstås i ordets bredeste betydning:

»I vores branche er det i orden, at vi kalder os selv »litterære« scouts, selv om vi sender erotica til vores klienter. Vi kigger efter bøger, der tryllebinder, underholder, inspirerer - og sælger!«