Musée d'Orsay forsøger at fange et brede publikum med tiltag, hvor man kan tale med en digital kopi af Vincent van Gogh, der døde i 1890. Britisk kommentator mener, at det er udnyttelse.
Vincent van Gogh har siden sin død været en af de mest berømmede kunstmalere i verden, men lige nu oplever han lidt af en renæssance, hvor hans værker pryder alt fra gummisko over dørmåtter til Pokémon-spil.
Han oplever også en renæssance i ordets bogstavelige forstand – genfødsel – for Musée d'Orsay i Paris har forsøgt at vække kunstmaleren til live igen med kunstig intelligens.
Museet er netop nu vært for en van Gogh-særudstilling, »Van Gogh à Auvers-sur-Oise
Les derniers mois« eller »Van Gogh i Auvers-sur-Oise – de sidste måneder«, og på vej ud af udstillingen kan man få lov til at tale med en digital kopi af den hollandske maler.
Van Gogh-chatbotten svarer på spørgsmål fra gæsterne ved hjælp af kunstig intelligens og data samlet fra hans mange breve. Men det er især kunstnerens sind, som de besøgende er interesserede i – måske hjulpet på vej af de mange spekulationer om, hvorvidt van Goghs genialitet hang sammen med en eventuel psykiatrisk diagnose.
»Hvorfor slog du dig selv ihjel?« er ifølge The New York Times det mest populære spørgsmål til van Gogh.
Initiativet er en del af en større indsats, som Musée d'Orsay har gang i. Museet, der ligger i den gamle togstation Gare d'Orsay, har hovedsageligt værker fra 1800-tallet, men det ønsker at forblive relevant for offentligheden, skriver The New York Times.
Men i den britiske avis I skriver Florence Hallet, at van Gogh-botten er udnyttelse af den afdøde kunstmaler.
»Selvom udstillingen er teknisk innovativ, er dens tilgang en del af en nu etableret tendens til svulstig spekulation om kunstnerens mentale helbred, der maskerer sig som velmenende, men misforstået kunsthistorisk forskning, der behandler et maleri som en kodet selvbiografi,« skriver Hallet i I.
Hun mener, at Musée d'Orsays tiltag er en del af en større tendens, der også tæller digitale forsøg på at vække van Goghs malerier til live med animation – ligesom eksempelvis »Van Gogh: The Immersive Experience«-udstillingen i London, der åbnede i 2021.
Agnès Abastado, der er chef for digital udvikling på museet, siger til The New York Times, at diskussionen om, hvordan man skulle udvikle en van Gogh-algoritme, tog næsten et år.
»Et af de spørgsmål, vi stillede os selv, var, hvornår denne van Gogh var den virkelige van Gogh. Det var vigtigt at vise, at denne teknologi ikke kun er et kommercielt projekt, men også et kulturelt projekt, der kan hjælpe os til at forstå kunstnerens værker bedre,« siger Abastado til avisen.
Udstillingen på Musée d'Orsay varer indtil 4. februar. De mange breve, der danner grundlag for van Gogh-botten, er tilgængelige online ganske gratis.
