På flugtfra landets værste flyttepirat

Han er grov i munden og tager folks indbo som gidsel, hvis han ikke får udbetalt den forlangte overpris. Og en af kunderne er i dag gået under jorden. Flyttemand Jens Benny sørensen er dømt ved Østre Landsret, hans ansigt er kendt fra TV, og han er gået konkurs med sit flyttefirma og meldt til politiet for bedrageri og afpresning. Alligevel opererer Danmarks mest berygtede flyttepirat stadig i værste velgående.

Der kører en mand rundt med en lastbil på de danske veje og i udlandet. At kalde ham flyttemand ville være en hån mod branchen. Som da også har taget sine forholdsregler og har smidt ham ud for flere år siden med henvisning til hans »systematisk grove og gentagne uredelige forretningsmetoder«.

Men 'flyttemand' er ikke en beskyttet titel. Alle kan kalde sig det. Også selv om flyttepirat er mere rammende for det, Jens Benny Sørensen foretager sig. Teknikken er den klassiske grunddej, som kendes fra de fleste bondefangerkneb: Mens han nærmer sig mulige kunder, er han venligheden selv.

»Sådan en rar bedstefar, som kom ind og fik kaffe og satte sig ned og snakkede, inden han pakkede tingene ned,« som en af de mange kunder, Berlingske Tidende har talt med, udtrykker det.

»En rigtig jyde. Ikke en mand man ville fatte mistro til.«

Og dertil meget billigere end alle de andre flyttemænd. Han er så rar, at han ofte slipper af sted med at indgå mundtlige aftaler, uden at nogen aner uråd. Men når først han har hentet tingene, hejses piratflaget, og der sendes regninger ud, som ligger langt over det aftalte. Betaler man ikke, får man ikke sine ting. Så enkelt er det. Og flyttepiraten har tid til at vente. Rigtig god tid.

Det er jo kunden, der betaler opmagasineringen og må undvære sine ejendele.

Medmindre man altså har råd til en god advokat, som kan udtage stævning. Som det skete i sidste uge, da det lykkedes et ungt par ved en fogedforretning at få udleveret deres indbo, efter at de i en måned har måttet bo på hotel i Litauen, hvor flyttemand Sørensen skulle have leveret deres ting. Men da de ikke ville betale 15.000 kr. over den aftalte pris, havde han taget deres ting med hjem igen og opmagasineret dem på et såkaldt »containerhotel« i Sydhavnen.

Det unge par i Litauen er undtagelsen. Langt de fleste vælger at spare advokaten og betale. Som et andet ungt par, der ønsker at være anonym, fordi Jens Benny Sørensen vanen tro har truet dem med sagsanlæg, hvis de går til medierne. Også dette par endte med at blive afkrævet omkring 15.000 kroner over den aftalte pris for en flytning til udlandet. Penge de ikke orker at kæmpe for at få tilbage.

»Vi vil bare have den dårlige luft ud af vores liv,« fortæller parret. Dog har de fået sagen så meget på afstand, at de kan more sig over noget af det, Jens Benny Sørensen sagde i telefonen, når de ringede for at diskutere den oppumpede regning. Bemærkninger som:

»Hør, der skal jo være rimelighed i det.«, »Jamen prøv og hør, jeg kan jo ikke gå og fortælle jer alting. I har jo erhvervserfaring.« Eller : »Det er jo ikke nogen børnehave det her.« Og de glemmer heller ikke lige foreløbig den dag, da deres flyttekasser efter længere tids opbevaring blev leveret fra hans »opvarmede« lager.

»Jeg stak et termometer ned i en af kasserne og målte seks grader. Og dér havde vi haft både en harmonika og noget meget dyr vin stående,« fortæller parret.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at Jens Benny Sørensen i telefonen har afvist at medvirke i denne artikel. Han har ikke så gode erfaringer med medierne, siden Danmarks Radio i 2001 bragte en dokumentarudsendelse, hvor hans forretningsmetoder blev dokumenteret med skjult kamera, skjulte mikrofoner og optagede telefonsamtaler. Dengang var der ingen tvivl: Flyttemanden skruede systematisk priserne op og var både grov i munden og truede med at holde tingene tilbage, hvis han ikke fik sin vilje.

Dokumentarudsendelsen kom senere til at indgå i en erstatningssag, som Forbrugerrådet kørte for 11 af Jens Benny Sørensens kunder, og som efter nederlag ved Forbrugerklagenævnet og i byretten til Jens Benny Sørensen endte med, at han i 2004 ved Østre Landsret blev dømt til at betale de franarrede penge tilbage. Et par år forinden var han blevet smidt ud af brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik.

Ligemeget har det dog hjulpet.

Det gamle firma »Jens Benny Sørensen ApS« har ganske vist i et år været under konkursbehandling sammen med de tilhørende firmanavne »Brøndby Flytteforretning«, »Dansk Flytteservice« og »Scan-Flyt«. Af sagens papirer fremgår det, at det ifølge Jens Benny Sørensen er Forbrugerklagenævnets sager og den deraf følgende meget dårlige omtale i medierne, som førte til, at han til sidst måtte lukke sit ApS. Da advokat Claus Høegh Madsen fra firmaet »Jonas Bruun« tiltrådte som kurator, fandt han kun et par hundrede kroner på kontoen til deling mellem kreditorer, som i alt havde gjort krav på 2,1 mio. kr.

Ved at jonglere rundt med sekscifrede gældsposter havde Jens Benny Sørensen og hans samlever forinden trukket den faste ejendom ud af firmaet for næsen af kreditorerne. I kuratorens øjne så dette så uldent ud, at han på boets vegne nu har anlagt sag mod Jens Benny Sørensen for at få ejendommene tilbage i boet. I betragtning af de få hundrede kroner på kontoen og udgifterne til en sådan sag må kuratoren være temmelig sikker på at vinde sagen. Oven i dette sagsanlæg er Jens Benny Sørensen også blevet meldt til politiet af nogle tidligere kunder, hvis flyttegods forsvandt i forbindelse med flyttefirmaets opløsning.

Men indtil videre kan man ikke andet end konkludere, at Jens Benny Sørensen langt fra er en stækket mand. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget for flyttepiraten.

Da konkursbehandlingen begyndte, måtte Forbrugerklagenævnet opgive en håndfuld sager imod ham. Og med nystiftede firmaer som »DK-Flyt A/S«, »FlytteBureauet Scandinavia A/S« og »Scan-Flytteservice A/S« fortsætter han i realiteten som altid.

»Tilsyneladende har han rejst sig igen,« siger chefkonsulent i den uafhængige forbrugerorganisation Forbrugerrådet, Benedicte Federspiel. »Og vi kan i Forbrugerrådet i første omgang kun henstille til, at man ikke bruger ham, mens vi samler nye sager sammen. Men det er spørgsmålet, om man ikke burde overveje at indføre en autorisation til at være flyttemand, så man i fremtiden kan forhindre, at forbrugerne bliver udsat for sådanne metoder.«

For øjeblikket har Forbrugerrådet seks nye sager liggende på Jens Benny Sørensen. Det statslige organ Forbrugerklagenævnet har ingen friske sager, men oplyser, at man siden 2001 har behandlet 20 klager over Jens Benny Sørensens firma.

Et sted i Danmark sidder den 52-årige invalidepensionist Kirsten Bach og forsøger at klare sig uden sine ting. Hun er måske det hidtil hårdest ramte offer for Jens Benny Sørensen og hans nye firma »DK-Flyt A/S«' billige flyttetilbud. 500 euro, svarende til 3.750 kr., lød den mundtlige aftale i telefonen, da hun sidste november skulle have sine ting flyttet fra sin lejlighed ved den spanske solkyst. Hun havde haft en mindre brand i lejligheden og skulle have alt på lager, mens hun tog hjem til Danmark på juleferie for at overveje, om hun skulle flytte permanent hjem til børn og børnebørn efter en række år i Spanien.

Valgte hun at flytte helt hjem, kunne det gøres for 8.000 kr., havde Jens Benny Sørensen sagt. Flyttemændene var hurtigt på pletten. Ikke Jens Benny Sørensen selv, men nogle folk der arbejdede for ham. Det troede Kirsten Bach i hvert fald.

»Hvordan skulle jeg tro andet, end at alt var i orden? Jeg har aldrig mødt Jens Benny Sørensen. Men i telefonen lød han som en jævn jyde, og dem plejer man at kunne stole på,« fortæller Kirsten Bach, som selv stammer fra Mors. »Men i stedet kan man sige, at jeg er en jyde, der blev tørret af en anden jyde. Jeg er nærmest en tørret jyde,« siger Kirsten Bach og hentyder med et glimt i øjet til en vis egnsret.

Det blev begyndelsen på et kafka'sk helvede, hvor Kirsten Bach nu sidder tilbage i Danmark - ikke blot uden sine ting, men hun er også gået under jorden af angst for Jens Benny Sørensen, som har truet hende i telefonen og på skrift har bebudet sagsanlæg, hvis hun fortsætter med at klage sig offentligt over den behandling, hun har fået.

»'Du holder NU. Jeg ved, hvor du bor!' sagde han til mig i telefonen. Han var sur over, at jeg havDe åbnet en blog på Ekstra Bladets hjemmeside og var ved at samle andre af hans utilfredse kunder omkring mig. Jeg er en enlig kvinde og absolut ikke upåvirket af hans trusler. Den første nat var jeg så bange, at jeg flyttede madrassen ned på mit badeværelse, som er det eneste sted i mit hus, hvor man ikke kan se ind ad vinduerne, og dagen efter valgte jeg at flytte midlertidigt et andet sted hen, hvor Jens Benny Sørensen ikke kan finde mig.«

Kirsten Bachs sag er et eksempel på, hvordan det kan gå, hvis man havner i de forkerte flyttehænder.

De mænd, der pakkede Kirsten Bachs ting ned i byen El Palo øst for Malaga sidst i november 2006, kom fra et andet firma, hvis indehaver, islændingen Thor Saemundsson, tilsyneladende ikke længere svarer sin telefon. Under alle omstændigheder må Jens Benny Sørensen have bedt Thor Saemundsson om at flytte Kirstens Bachs ting hen på Saemundssons lager. Som var en del af et meget større lager, lejet af det fynske transportfirma »Søren og Jens A/S«. For at gøre forvirringen total, gik islændingens lastbil i stykker inden jobbet, og han lånte derfor fynboernes bil og sendte et par mand af sted for at pakke Kirsten Bachs ting ned. Men alt dette vidste Kirsten Bach intet om. Hun vidste bare, at hun havde lavet en aftale over telefonen med Jens Benny, og så kom der en dansk fyr, der hed Frank og en englænder i en bil, der stod Søren og Jens på, og den læssede af hos Thor. Og siden var der også en Jan og en Simon inde over. Men endnu havde hun tillid til foretagendet.

»Jeg havde jo bare talt med Jens Benny Sørensen og troede, at han stod bag det hele, også selv om jeg ved lageret blev opkrævet 850 euro af Thor, hvilket godt nok var mere, end jeg havde aftalt med Jens Benny Sørensen i telefonen,« fortæller Kirsten Bach, som efterfølgende betalte yderligere 1.500 euro for opbevaringen.

»Det er dér, han rigtig begynder at tage røven på mig,« fortæller Kirsten Bach. Den eventuelle hjemtransport til Danmark, som Jens Benny Sørensen mundtligt havde anslået til at koste 8.000 kr., blev nu af Thor Saemundsson anslået til at løbe op i mindst 17.000 kr., ifølge Kirsten Bach.

Nu begyndte hun at blive rundt på gulvet.

»Hele mit liv er jo i de kasser. Mine kæreste ting. Fotos af mine børn som små og af mine nu afdøde forældre og min afdøde søster. Mit tøj, mine smykker, de malerier, jeg selv har malet, et antikt ur, kæmpe spejle, lamper, en komplet læderstue, seng, gardiner, køkkengrej, arvegods fra mine forældre, ting af affektionsværdi, som jeg har passet på. Og det er det, der gør mest ondt. Meget af det andet kan man jo købe sig til igen. Men ikke minderne.«

Efter mange forsøg lykkedes det hende at få fat i Jens Benny Sørensen i telefonen, men han skældte hende bare ud.

»'Jeg havde sgu sagt til dig, at du ikke skulle betale noget, før der kom en faktura fra mig,'« sagde han og påstod, at jeg havde brudt aftalen med ham og havde indgået en anden med Thor Saemundsson,« fortæller Kirsten Bach. »Og dertil kunne jeg jo kun sige, at jeg kun havde indgået en aftale med Jens Benny Sørensen og ingen anden.«

Ved årsskiftet kompliceres sagen yderligere af, at de fynske vognmænd Søren og Jens lukker deres afdeling i Spanien og dermed også deres lager, inklusive Thor Saemundssons mindre lejemål, hvor Kirsten Bachs indbo er opbevaret. Den nye udlejer af lagerplads, det andet danske firma »East/West Shipping«, fortsætter dog med Thor Saemundsson som lejer.

»Inden da havde både Jens Benny Sørensen og Thor Saemundsson kontaktet mig og sagt, at nu skulle jeg bestemme mig for, hvad der skulle ske med mine ting, for lageret ville snart blive lukket. Jens Benny sagde igen til mig, at jeg var godt dum, at jeg havde brudt aftalen med ham, hvilket er noget vrøvl, for hvordan kunne Thor Saemundsson have vidst, at jeg skulle have mine ting flyttet, hvis ikke Jens Benny Sørensen havde bedt ham om det?«

Pludselig begynder den nye udlejer af lagerplads at blande sig i affæren. Det sker, da en af »East/West Shippings« mænd i Spanien, speditør André Bagge Hansen, ringer direkte til Kirsten Bach. Ifølge hende forløb samtalen således:

André Bagge Hansen: »Goddag mit navn er André, du er Kirsten Bach? Dine ting er overgået til »East/West Shipping.«

Kirsten Bach: »En gang mere André? Er mine ting overgået til »East West Shipping?«

André Bagge Hansen: »Ja, det er de.«

Kirsten Bach fortæller videre i hjørnesofaen i den lejlighed, hvor hun skjuler sig: »Og så sagde han uden videre, at jeg kunne få mine ting til Danmark for omkring 24.000. Dertil sagde jeg bare, at jeg hverken havde lavet nogen aftale med »East/West Shipping« eller for den sags skyld med Thor Saemundsson, men med Jens Benny Sørensen, og at han havde lovet, at mine ting kunne komme hjem for 8.000.«

Thor Saemundsson kommer også med et tilbud på flytningen hjem til Danmark. Det lyder på 8.700 euro.

»Det var min søn, som talte med ham i telefonen, for på det tidspunkt kunne jeg ikke mere. Jeg troede, han havde hørt forkert, at det var 8.700 kr. og ikke euro, så jeg bad ham ringe én gang til for at være sikker. Men det var euro. Cirka. 65.000 kr.«

»'Før ser din mor ikke sine ting,' sagde Thor til min søn.«

Det var sidst i februar. Siden fik Kirsten at vide, at hendes ting ville blive solgt, hvis hun ikke betalte for opbevaringen. Forinden havde hun modtaget et brev fra Jens Benny Sørensen, som advarede hende mod at gå til medierne med sin sag:

»...såfremt De inddrager os i media med negativ omtale, vil vi omgående rette henvendelse til vor advokat for retsforfølgelse, og De bliver stillet økonomisk ansvarlig for den skade og de omkostninger dette måtte påføre os,« stod der. Ordlyden går igen i stort set alle de breve, Jens Benny Sørensen har sendt ud til utilfredse kunder.

Men Kirsten Bach havde allerede haft sin sag på Ekstra Bladets Webblog.dk i et par uger, og andre utilfredse kunder var begyndt at melde sig fra nær og fjern.

»Og så var det, at han begyndte at sige i telefonen, at han vidste, hvor jeg boede, og siden har jeg ikke turdet sove hjemme hos mig selv,« fortæller Kirsten Bach.

Hun har stadig ikke fået sine ting. De står stadig hos Thor Saemundsson ved den spanske solkyst, og Thor Saemundsson bor stadig til leje hos »East/West Shipping«, hvor André Bagge Hansen arbejder. Og ham kan man ringe til og spørge.

»Kirsten Bach er blevet kontaktet både af Thor og af mig, fordi vi gerne vil hjælpe hende med at få hendes ting til Danmark. Mere er der ikke i det,« siger André Bagge Hansen, da Berlingske Tidende ringer op.

Jamen hvordan er hendes ting havnet hos Thor Saemundsson?

»Det er fordi, Thor er blevet bedt om at hente dem hos hende, på hendes bopæl.«

Men hun har ikke bedt Thor Saemundsson om at hente noget hos hende. Hun har bedt Jens Benny Sørensen om at hente noget hos hende.

»Hvem er Benny Sørensen?«

Ved du ikke hvem Jens Benny Sørensen er?

»Nej... fordi... det kender jeg ikke noget til... hvem er han?«

Han er jo en dansk vognmand ...

»Nå, men så må han jo have bedt Thor om at hente det for sig.«

Men hvis du ikke har noget med det hele at gøre, hvorfor kontakter du så Kirsten Bach?

»Fordi jeg er en meget flink mand, så derfor synes jeg, hun skulle vide det, at hun også kunne få fat på mig.«

Og du oplyste hende så også en pris, ikke?

»Nej, det har jeg ikke været blandet ind i.«

Jeg forstod på Kirsten Bach, at det ville koste over 20.000 kr. at få hendes ting hjem.

»Nej, det tror jeg, hun har fra Thor.«

Nej, Thor Saemundsson ville have 8.700 euro, ifølge Kirsten Bach.

»Hvad for noget? Hvad sagde du?«

8.700 euro.

»Nej, nej. 8.700 euro? Nej. Det kan jeg ikke forstå. Det tror jeg ikke.«

Hendes søn ringede to gange for at få det bekræftet.

»Nej, nej, selvfølgelig gør vi ikke det.«

Vi forlader samtalen her. Der er åbenbart en del forvirring i den del af flyttebranchen. Hjemme i Danmark er Kirsten Bach dog ikke i tvivl om, hvad det hele handler om.

»Jeg tror simpelthen, det er bedrageri. Jeg tror, de arbejder sammen. Jeg skal bare plukkes,« siger hun. »Men jeg fatter ikke, hvorfor Jens Benny Sørensen gør det her over for mig og så mange andre kunder. Hvis han bare holdt, hvad han lovede, ville han have en glimrende forretning.«

For en måned siden sendte Kirsten Bach sin fremstilling af sagen til politiet i håb om, at de vil oversende sagen til de spanske myndigheder. Nogenlunde samtidig meldte det unge danske par fra Litauen gennem deres firmas advokat i Aalborg Jens Benny Sørensen til politiet for bedrageri og afpresning.

»Jeg har i de syv år, jeg har været advokat, ikke set noget så groft som det her. Nu arbejder jeg ikke med strafferetssager, så jeg bliver sparet for noget. Men det er meget sjældent, at man inden for erhvervslivet støder på folk, der bruger den her slags forretningsmetoder, som jo bygger på ren pression,« siger det unge pars advokat, Rasmus Haugaard. Han repræsenterer i dag også Kirsten Bach og forhandler for øjeblikket med Thor Saemundsson om at få prisen ned for udleveringen af hendes indbo.

Undervejs har Rasmus Haugaard og hans kompagnon haft lejlighed til at tale med Jens Benny Sørensen i telefonen. Det har været nogle ubehagelige samtaler, hvor både advokatfirmaet og den store virksomhed, de to unge mennesker i Litauen er ansat hos, er blevet kaldt for »svindlerforetagender«, og Rasmus Haugaard selv er blevet truet.

»Jeg har med mange mennesker at gøre som advokat. Men Jens Benny Sørensen adskiller sig fra de fleste ved at være så aggressiv. Jeg kan godt forstå, at Kirsten Bach er bange,« siger han.

Men indtil videre er flyttepiraten stadig aktiv. Skal man have flyttet sine ting og klikker ind på hjemmesiderne www.dk-flyt.dk, www.fb-scan.dk, www.scan-flyt.dk, eller www.bf-flyt.dk, er man allerede på vej i fælden.