På eventyr under jorden

Franskmanden Luc Besson er en hård hund. Han har lavet film om gale dykkere, skrappe lejemordere, groteske fremtidsmonstre og voldsomme slag i middelalderen, så umiddelbart virker det lidt foruroligende, at han nu lægger navn til en familiefilm. Kan han styre sin forkærlighed for det brutale?

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Ja, så nogenlunde. Efter den romantiske »Angel-A« er barske Besson blevet blødere, og selv om der er heftig dramatik og uhyggelige skurke i »Arthur og minomyserne«, kan man roligt bringe børnene med til den besynderlige beretning om ti-årige Arthur, der forvandles til et lillebitte fabelvæsen kaldet en minimoys og i hemmelighedsfulde underjordiske riger kommer på drabelige eventyr sammen med en sej rødhåret minimoys-prinsesse, mens Arthurs kærlige bedstemor et sted oppe over deres små hoveder går rundt og er bekymret for ham.

Man skal forsøge at vænne sig til, at minimoys-prinsessen Selenia er en computeranimeret figur, mens bedstemoderen er af kød og blod i skikkelse af Mia Farrow - hvad der betyder, at vores helt Arthur i selskab med Selenia ligeledes er computerskabt, mens han oppe hos bedstemor spilles af det forbløffende engelske stortalent Freddy Highmore, som vi allerede kender fra film som »Charlie og chokoladefabrikken« og »Finding Neverland«. Altså blander Luc Besson letsindigt to vidt divergerende typer film, hvad der sparker tilskueren frem og tilbage mellem to vidt forskellige slags illusion, og det gør unægtelig »Arthur og minimoyserne« til en blandet fornøjelse.

Filmen er baseret på børnebøger skrevet af Besson selv og låner frejdigt fra bl.a. Camelot-mytologien, »Star Wars« og »Ringenes Herre«. Det fungerer fantasifuldt i de computeranimerede passager, der fylder omkring 70 procent af den samlede film, men mere modne tilskuere vil måske mene, at denne franske produktion er lovlig amerikansk i tonefaldet - det vil sige, at der løbes og råbes utrolig meget i den, at stilen er opstemt på grænsen til det maniske, og at filmen kombinerer barnlig ballade med voksen humor for at rumme noget for hele familien.

Eftersynkroniseringen på dansk får den kunstfærdige film til at virke ekstra kunstig - den diabolske overskurk Maltazars stemme tilhører Lars Mikkelsen, der også er diabolsk overskurk i Nikolaj Arcels »De Fortabte Sjæles Ø«- og ærligt talt er »Arthur og minimoyserne« alt i alt et rumlende skrummel af en film. Men man kan beundre dens opfindsomhed og energi, og man kan næsten blive rørt over den søde lille romance mellem Arthur og Selenia.

Under alle omstændigheder kan man konstatere, at Luc Besson er lige så dygtig til at lave computeranimation, som de er i Hollywood, og enhver må så gøre op med sig selv, om den konstatering er en anbefaling eller ej.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse