Overfald kan sparke gang i unge indvandreres oprør

Et gryende oprør ulmer blandt muslimske unge, og flere markante nydanske stemmer håber, at overfaldet på Yahya Hassan kan få unge muslimer til at blive bedre til at blande sig i den danske samfundsdebat. Men de erkender, at der stadig er mange barrierer, som skal nedbrydes.

Yahya Hassan læste i går op af sine digte i »Pressen« i Politikens Hus, hvor der var fuldt hus. Yahya Hassan fortalte også om sine inspirationskilder, sin opvækst og overfaldet på ham mandag aften. »Der har været negative reaktioner og dødstrusler, men de kommer lige præcis fra de folk, jeg taler om i mine digte.« Foto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Digteren Yahya Hassan havde selv forudsagt, at det ville ske. Og mandag aften skete det så, midt i Københavns Hovedbanegårds mylder. Den unge digter havde netop sagt farvel til sin kæreste, da han blev slået ned bagfra af en mand, der efterfølgende viste sig at være en tidligere terrordømt. Ytringsfriheden var bogstavelig talt blevet angrebet.

Yahya Hassan siger selv til Berlingske (se interview her på siden, red.), at angrebet vil føre til, at flere unge med anden etnisk baggrund vil betænke sig, før de kommer med kontroversielle udtalelser. Men blandt eksperter og stemmer på det nydanske område er der et forsigtigt håb om, at overfaldet også kan få positive konsekvenser.

Halime Oguz fra SF i Odense er en af de nydanske byrådskandidater, der i sin valgkamp bl.a. har fokuseret på social kontrol og undertrykkelse i indvandrermiljøer. Når hun hører om overfaldet på Yahya Hassan, bliver hun mere vred end bange.

»Det er virkelig for galt, at man i visse muslimske kredse reagerer på den måde. Det er farligt, og det viser, at man slet ikke ved, hvad demokrati og ytringsfrihed går ud på. Men det får mig ikke til at holde op. At lade sig true til tavshed er så meget imod min personlighed og alt det, jeg har kæmpet for.«

Måske kan trusler lukke munden på andre, erkender hun.

»Men samtidig er der en form for vækkelse, et oprør blandt muslimske unge som lige nu er ved at tage stormskridt ind i vestlig kultur, og i det lys mener jeg, at sådan noget som et overfald på Yahya Hassan faktisk er udtryk for afmagt fra den mere radikale antidemokratiske side. Og jeg tror ikke, der bliver færre muslimske unge, der er oprørske og kritiske over for deres bagland, blot fordi de her tosser gør sådan nogle ting. Vi er nogle, der har fået nok, og vi vil rigtig gerne have et liv som vore etniske danske venner, retten til selvbestemmelse og retten til at ytre os,« siger Halime Oguz.

Flere stemmer i debatten

Firoozeh Bazrafkahn kom til Danmark som flygtning fra Iran i 1986, hun er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi og har både i sin kunst og i debatindlæg gået voldsomt til angreb på sin muslimske baggrund. Som hun udtrykker det: »Jeg er ikke selv én, der pakker mine ord ind i gavepapir.«

Og stadig flere unge muslimske stemmer melder sig i debatten, siger hun:

»Jeg tror virkelig, der er ved at ske nogle ting. Der kommer både nogle nye holdninger og nogle nye debattører, som rent faktisk springer ud. Du kan bl.a. se, hvordan de nydanske politikere, som har stillet op til kommunalvalget, har været ude at markere sig rimeligt kraftigt imod deres eget bagland og deres muslimske kultur. Vi ser også flere nydanske kunstnere og samfundsdebattører markere sig.«

Ifølge Firoozeh Bazrafkan er en mand som Yahya Hassan »guld værd« for debatten.

»For han giver sandheden på sin helt egen måde. Grunden til, at folk chikanerer ham og overfalder ham, er jo, at de ikke kan tage, at han taler sandt,« siger hun og fastslår, at Yahya Hassan ikke er alene:

»Der er rigtig mange, der har de samme holdninger som Yahya Hassan, de er bare ikke kommet ud i medierne endnu. Men hvis Yahya Hassan bliver ved, får de andre også blod på tanden,« siger hun.

Teologi versus kunst

Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitet, har haft Yahya Hassan på gæstevisit på universitetet og er imponeret over den unge mands veltalenhed og intelligens.

Necef har en del studerende med mellemøstlig baggrund, og det er hans indtryk, at de generelt er enige i Yahya Hassans beskrivelse af volden i indvandrerfamilier, det sociale bedrag og hykleriet i den nydanske underklasse i ghettoerne.

»Til gengæld bryder de sig ikke om, at Hassan kritiserer islam og hans brug af det, de betragter som blasfemiske vendinger. Det skyldes, at unge med anden etnisk baggrund generelt ikke er vant til religionskritik, samtidig med at de heller ikke er skolede i kunstneriske udtryk, der bevæger sig i det ironiske eller groteske,« siger Mehmet Ümit Necef.

Han sammenligner Yahya Hassans digte med forfattermunken François Rabelais’, hvis satiriske skrifter om vakte forargelse under Renæssancen.

»De unge muslimer opfatter det meget konkret, når Hassan digter om at pisse på Koranen. De opfatter det som en teologisk udtalelse og ikke en kunstnerisk udtalelse,« siger Mehmet Ümit Necef.

At selv universitetsstuderende ikke kan skelne mellem forskellige typer tekster, mener han, skyldes et massivt pædagogisk svigt fra de danske folkeskolers, gymnasiers og universiteters side. Alle uddannelsessteder, hvor unge muslimer undervises, undgår nemlig omhyggeligt at undervise i den form for religionskritik, der i århundreder har været en del af vestlig akademisk tradition.

»Danske akademikere sætter ære i at kritisere kristendom og jødedom, men så snart det handler om islam, bliver de berøringsangste. Det sker på alle niveauer fra folkeskole til universiteter, og det skyldes dels en konkret frygt, dels en form for træthed og uvilje mod at skabe problemer,« siger Mehmet Ümit Necef, der opfordrer lærere til at undervise i alle former for religionskritik fra den teologiske til den satiriske a la Monty Python.

I den sammenhæng kan overfaldet på Yahya Hassan måske vise sig at have en positiv langtidsvirkning. I hvert fald opfordrer Mehmet Ûmit Necef lærerne til, hver gang de møder den mindste form for bortforklaring eller sympatitilkendegivelse for overfaldet fra muslimske studerende, at bruge det som anledning til en diskussion om religion og ytringsfrihed.

Skabt til konflikter

Komikeren Omar Marzouk har selv oplevet talrige konfrontationer med unge indvandrere, der har været uenige med ham i hans satiriske fremstilling af indvandrerkulturen.

»Der er jo ligesom to kulturer, der crasher her. Der er den danske »frygtkultur«, da vi i Danmark er rigtig meget præget af frygt. Vi er bange for virkelig mange ting. Og den her kultur går så hånd i hånd med den arabiske kultur, som på et eller andet plan er drevet meget af vrede. Den konstellation er som skabt til konflikter,« siger Omar Marzouk.

I sidste ende tror han ikke, at episoder som overfaldet på Yahya Hassan vil provokere unge indvandrere til at blive mere aktive i samfundsdebatten. Ikke fordi Yahya Hassan har fået tæsk, men fordi de er bange for at blive taget som gidsler i et politisk spil.

»Mange indvandrere har helt sikkert noget kritisk at sige om deres eget nærmiljø, men ønsker ikke at det skal fordrejes og bruges politisk,« siger Omar Marzouk.

Til gengæld tror han ikke nødvendigvis, at det er reaktionen fra andre indvandrere, der holder unge indvandrere fra at hæve deres stemmer i samfundsdebatten.

»Jeg har været med til at lave programmerne »Det slører stadig«, hvor fire etniske piger laver satire over deres eget miljø. Før vi lavede de programmer, satte jeg mig ned og sagde til dem, at det her kommer til at skabe ballade, og folk vil komme efter os, men der var ikke en eneste af dem, der bakkede ud. Nu har vi gang i en ny programserie, hvor det er fire drenge, og der har jeg haft den samme snak omkring konsekvenserne, og der var heller ikke en eneste, der sagde fra. De var tværtimod helt på og klar til at få tingene ud i offentligheden,« siger Omar Marzouk.

Karoline Spenner Kjeldberg har bidraget til artiklen.