Overblik: Her er anmeldernes dom over ugens premierefilm (uge 7)

AOK har samlet tre af denne uges filmpremierer, som byder på Marvel-action, den sidste film med Daniel Day-Lewis og musikfilm om the king of swing. Her får du et hurtigt overblik over anmeldernes dom.

Black Panther. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Black Panther

Instruktør: Ryan Coogler
Medvirkende: Chadwick Boseman, Lupita Nyong'o, Michael B. Jordan, Danai Gurira m.fl.

Kort om filmen
Marvel-filmen »Black Panther« er baseret på tegneseriehelten af samme navn. Filmen foregår i den fiktive afrikanske nation Wakanda, som er et isoleret og teknologisk fremskridende land. Kongen er omkommet i et terrorangreb, og Prins T’Challa står nu til at overtage tronen. Han har dog en del modstandere både i og uden for landet, derfor må T’Challa slå sig sammen med nogle allierede i kampen mod en skruppelløs skurk. Dog er han også beriget med en overmenneskelig styrke og har derfor fået superheltenavnet Black Panther, så han er i stand til selv at kæmpe til det sidste.

Berlingske

Kristian Lindberg:
»Det kan sagtens være en pointe, hvis man føler sig tilsidesat som aspargesbleg tilskuer til »Black Panther«. (...) Og at man som blegfis ender med at tiljuble skildringen, må man tilskrive nogle meget dygtige filmskabere, der evner at sætte det politiske budskab i følelsernes tjeneste«.

Jyllands-Posten

Frederik Asschenfeldt Vandrup:
»Black Panther-figuren får dermed politisk kant og opfordrer således til selvrefleksion i forhold til ens eget verdenssyn – og dét har bredere global klangbund end filmens position i hjemlandet som filmisk racepolitisk milepæl«.

Politiken

Joakim Grundahl:
»(...) et tomrum af sloganiserede replikker, der hverken formår at gøre karaktertegningen interessant eller plottet spændende«.

BT

Henning Høeg:
»(...) man kommer til at kende disse større-end-livet-selv-karakterer som rigtige mennesker med rigtige følelser. Od det er bl.a. dette, der for alvor placerer »Black Panther« i en klasse for sig«.

Ekstra Bladet

Henrik Queitsch:
»(...) »Black Panther« er en af de mest uhæmmede og utæmmede megaproduktioner fra Hollywood i meget lang tid. (...) jeg kan med sindsro sige, at »Black Panther« ikke ligner noget man nogensinde har set før. Heller ikke i Marvels ellers ret vidtløftige filmunivers«.

Soundvenue

Christian Jess Mark:
»Desværre er selve filmen gammel vin på nye flasker, den sædvanlige reproduktion af de sædvanlige superheltetroper, der kammer over i computergenererede, tomme actionsekvenser«.

Den skjulte tråd

Instruktør: Paul Thomas Anderson
Medvirkende: Daniel Day-Lewis, Lesly Manville, Vicky Krieps

Kort om filmen

Filmen »Den skjulte tråd« foregår i 1950ernes modeverden. Her følger man Reynolds Woodcock, der er lidt af en celebrity, når det kommer til kjoledesign. Hans kundegruppe omfatter de rigeste kvinder i byen samt flere medlemmer af kongehuset. Woodcock lever et uforpligtigende og festligt liv, men da han en dag møder Alma, bliver alt dette ændret. Selv om der har været mange muser før hende, forelsker Reynolds sig oprigtigt i Alma, der har en stærk og vedholdende personlighed. Kærligheden bliver stormfuld og langt fra, hvad nogen af dem havde forventet.

Berlingske

Jeppe Krogsgaard Christensen:
»(...) fokuserer på uperfekte karakterer i et noget nær perfekt filmsprog. Hvad angår det sidste, så må man bare læne sig tilbage og nyde de stoflige billeder, det fint afstemte skuespil og det pianodrevne, patinerede lydspor«.

Politiken

Kim Skotte:
»Som hyldest til det omhyggelige håndværk er filmen en perfekt creation. Som bare aldrig bliver rigtig interessant med dens næsten dødsforagtende æstetiske dyrkelse af en svunden tids forældelsesfristelser«.

Jyllands-Posten

Katrine Sommer Boysen:
»Film er underholdning, film er en kunstart og film er håndværk, og en sjælden gang imellem smelter disse tre dimensioner sammen, så man oplever en film, der er kunstnerisk betagende, sindssygt vellavet og dybt underholdende. En sådan film er Paul Thomas Andersons »Den skjulte tråd««.

BT

Henning Høeg:
»Her kommer den mindste bevægelse og den mindste nuance i et ansigtudtryk nemlig til at betyde det hele. Og det er disse fantastiske detaljer, der gør »Den skjulte tråd« til en stor biografoplevelse«.

Ekstra Bladet

Henrik Queitsch:
»(...) det er en af den slags film, der sandsynligvis viser sig at vokse ved flere gensyn. Men uanset hvad, er Day-Lewis mere end grund nok til at begive sig ind i mørket. Han formår at vække både sympati og afsky - gerne i en og samme samme scene. Den kunst er ikke mange andre beskåret«.

Soundvenue

Lise Ulrich:
»Daniel Day-Lewis svanesang er et smukkere farvel til filmverdenen, end de fleste skuespillere tør drømme om«.

Filmmagasinet Ekko

Rasmus Brendstrup:
»»Den usynlige tråd« er en af de mest forskruede parforholdsfilm, jeg mindes at have set. Her er Todd Haynes-agtig sanselighed blandet med overklasse-elegance fra Kazuo Ishiguros bedste romaner, drysset med Hitchcock-neuroser, sadomasochisme og gotik«.

Django - The King of Swing

Instruktør: Etienne Comar
Medvirkende: Reda Kateb, Cécile De France og Xavier Beauvois

Kort om filmen
Filmen »Django - The King of Swing« er en biografisk film om jazzguitaristen Django Reinhardt. Den foregår i 1943 i Paris, hvor nogle nazi-officerer opdagede Django og hans band. Officererne bliver så begejstede for musikken, at de giver Django besked på, at han og hans band skal rejse til Tyskland og spille for de højerestående nazister. Det er dog ikke en fremtid, Django ønsker sig, han foretrækker at leve et ukompliceret liv med sin musik. Men her er der ikke noget valg, så han tvinges til at flygte mod den schweiziske grænse med sin mor og gravide kone.

Berlingske

Jacob Wendt Jensen:
»Som debutinstruktør imponerer [Etienne Comar] dog ikke, og man fornemmer, at hans bundniveau holdes oppe af rutinerede kræfter omkring ham og derfor bliver filmen i længden temmelig ligegyldig«.

Politiken

Kim Skotte:
»Nu har Django Reinhardt fået sin egen spillefilm, og er den ikke decideret rødglødende, er den i hvert fald både velspillet, velgjort og historisk hot«.

Jyllands-Posten

Nanna Frank Rasmussen:
»Djangos musik giver livslyst og byder op til sorgløs dans, men filmen er lige så uengageret som en frivillig bænkevarmer«.

Filmmagasinet Ekko

Rasmus Stenbæk Iversen:
»Desværre mangler filmen nuancer i forhold til tematikken, og det samme gælder portrættet af Djangos privatliv og familie. Det er, som om instruktør Étienne Comar behandler jazzmusikerens familiære liv for stedmoderligt«.