Overblik: Her er alle Oscar-vinderne 2021
Oscar-showet er verdens mest fornemme filmpris, og den bliver to måneder forsinket endelig uddelt i Hollywood i nat. Herunder kan du løbende følge med i aftenens Oscar-vinderne.
Oscar-showet er verdens mest fornemme filmpris, og den bliver to måneder forsinket endelig uddelt i Hollywood i nat. Herunder kan du løbende følge med i aftenens Oscar-vinderne.
Den Chloé Zhao–instruerede "Nomadland" modtager oscarstatuetten for Bedste Film.
63–årige Frances McDormand modtager statuetten for Bedste Kvindelige Hovedrolle for sin rolle i "Nomadland" og har dermed modtaget tre oscarstatuetter i sin karriere.
83–årige Anthony Hopkins modtager en oscarstatuette for Bedste Mandlige Hovedrolle for sin rolle som en demensramt mand i "The Father". Han er dermed den ældste modtager af en statuette for en skuespiller i oscaruddelingens historie.
Han er ikke selv til stede ved prisuddelingen.
»Fight For You« af sangerinden H.E.R fra »Judas and the Black Messiah« modtager statuetten for Bedste Sang.
Statuetterne for Bedste Sang og Bedste Musik skal uddeles inden det er tid til aftenens helt store statuetter. De præsenteres af skuespillerinde Zendaya, der begynder med at uddele Bedste Musik til Pixars animationsfilm »Soul«.
Harrison Ford overrækker oscarstatuetten for Bedste Klipning til Mikkel E.G. Nielsen for »Sound of Metal«. Han er dermed aftenens anden danske oscar – modtager.
Oscarstatuetten for Bedste Fotografering går til Erik Messerschmidt for »Mank«, der altså nu har modtaget to statuetter. Filmen er i alt nomineret til ti Oscars og er dermed topscorer.
Oscarstatuetten for Bedste Produktionsdesign går til »Mank«, der er nomineret til ti Oscars, og nu modtager sin første under prisuddelingen.
73 – årige Yuh-Jung Youn fra filmen »Minari« modtager statuetten for Bedste Kvindelige Birolle. Brad Pitt overrækker hende statuetten.
Inden oscarstatuetten for Bedste Kvindelige Birolle uddeles har »Tenet« modtaget en Oscar for Bedste Visuelle Effekter. Statuetten går til Andrew Jackson, David Lee, Andrew Lockley og Scott Fisher. På scenen bliver blandt andet filmens stjerneinstruktør Christopher Nolan hyldet.
»My Octopus Teacher« modtager oscarstatuetten for Bedste Dokumentarfilm. Dokumentaren, der er instrueret af Pippa Ehrlich og James Reed, handler om en mand, der skaber et usædvanligt bånd til en blæksprutte i Sydafrika.
Anthony Giacchino og Alice Doyard modtager statuetten for Bedste Korte Dokumentar for »Colette«, der omhandler den franske modstand mod nazisternes besættelse af landet under Anden Verdenskrig.
Animationsfilmen »Soul« af Pete Docter og Dana Murray, som er produceret af det store filmselskab Pixar, modtager statuetten for Bedste Animationsfilm. Pixar har modtaget utallige statuetter i kategorien gennem årene.
Her kunne der have været endnu mere hæder til danske filmaktører, da Sandra Andersen var animator på »Wolfwakers«, der også var nomineret. »Onward«, »Over the Moon« og »A Shaun the Sheep Movie: Farmageddon« var også nomineret.
Will McCormack og Michael Goviers »If Anything Happens I Love You« modtager oscarstatuetten for Bedste Animerede Kortfilm.
»Two Distant Strangers« af Travon Free og Martin Desmond Roe modtager statuetten for Bedste Kortfilm. Det blev dermed ikke danske Elvira Lind, der modtog prisen.
Travon Free holder en tale om politibrutalitet og nævner, at personer hver dag mister livet i politiets varetægt. Til prisuddelingen bærer han en jakke med et særligt politisk budskab. Han har nemlig inde i sin jakke fået skrevet navnene på sorte amerikanere, der har mistet livet i politiets varetægt.
Filmen »Sound of Metal«, der handler om en trommeslager, der mister hørelsen, modtager en oscarstatuette for Bedste Lyd. Statuetten går til Nicolas Becker, Jaime Baksht, Michelle Couttolenc, Carlos Cortés og Phillip Bladh.
Mikkel E.G. Nielsen har klippet filmen, og det kan han modtage en Oscar for senere på aftenen.
Thomas Vinterberg kommer ikke på scenen for anden gang under uddelingen. Bedste Instruktør gik til Nomadland – instruktør Chloé Zhao, der dermed bliver den første kvinde fra Kina til at modtage statuetten.
Ann Roth, der stod for kostumer i filmen »Ma Rainey's Black Bottom« modtager en oscarstatuette for Bedste Kostumer.
Sergio Lopez-Rivera, Mia Neal og Jamika Wilson, som stod for makeup og hårstyling på filmen »Ma Rainey’s Black Bottom« modtager oscarstatuetten for Bedste Makeup.
Daniel Kaluuya modtager statuetten for Bedste Mandlige Birolle for filmen »Judas and the Black Messiah«.
Thomas Vinterbergs »Druk« modtager oscarstatuetten for Bedste Internationale Film, og giver dermed Danmark aftenens første statuette og den første i kategorien siden 2011.
De øvrige nominerede var »Better Days« (Hong Kong), »Collective« (Rumænien), »The Man Who Sold His Skin« (Tunesien), og »Quo Vadis, Aida?« (Bosnien-Hercegovina).
Florian Zeller og Christopher Hampton modtager en Oscar for Bedste Filmatisering for filmen »The Father«. De er ikke selv til stede i salen men er med på en videoforbindelse.
Filmen har 83 – årige Anthony Hopkins i hovedrollen, som kan blive den ældste skuespiller i historien, der vinder en Oscar.
»Promising Young Woman« har modtaget aftenens første Oscar. Det er manuskriptforfatter Emerald Fennell, der har modtaget en Oscar for Bedste Originale Manuskript.