Da jeg lærte Otto Leisner at kende i TV-byen i Gyngemosen, lignede han faktisk sig selv fra de mange reklamer, han lavede som ung. Samme flotte tilbageredte frisure, der startede i en spids i panden. Altid nobelt klædt på – pressefolder i bukserne, nystrøget skjorte og meget ofte en flot jakke. Ordensmenneske var han i den grad. Jeg har oplevet mange kontorer, inklusive mit eget, som regel med dynger af papir og opslagsbøger (før computeren), men hos Otto lignede kontoret et hotelværelse, der var totalt ryddet, bortset fra et familiebillede, et askebæger og måske en kuglepen. Reolen var tom, undtagen nogle eksemplarer af »Lystige Viser«, som han selv var med til at redigere.
Otto var et ordenmenneske uden lige. Og så var han danskernes mand. Især kvindernes.