Otte markante stemmer om Danmarkskanon

Hvad er den vigtigste værdi? Hvad savner jeg i kanonen? Og hvad kan den egentlig bruges til?

En Danmarkskanon skal fortælle, hvad der er vigtigst af det gods, som vi danskere bringer ind i fremtiden, siger Bertel Haarder.. (Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Læs om de ti værdier som kom i kanonen her:

Jens Philip Yazdani, gymnasieelev:

»Alle værdierne er vigtige, men personligt synes jeg, frihed er vigtigst. At være fri er fantastisk – og det modsatte er helt forfærdeligt i alle henseender. Når man ikke selv er herre i eget hus, ikke selv kan bestemme over sit liv, sin tankemåde eller sin tro. Mange af de andre værdier udspringer af friheden til at være den, man er, og blive respekteret for det.

Den vigtigste værdi, der mangler i kanonen, er demokrati. Ikke kun det repræsentative demokrati, som vi har i Danmark, men deltagelsesdemokratiet. Demokrati er så meget mere end et valg hvert fjerde år. At være fri hænger uløseligt sammen med at kunne påvirke, præge og bestemme der, hvor man er – i sit lokalområde, boligforening, skole eller arbejdsplads.

Kanonen kan selvfølgelig bruges til at skabe diskussion om vores fælles værdigrundlag i Danmark, selv om mange af værdierne er universelle og ikke begrænset til et enkelt land. Men jeg håber også, at regeringen vil føle sig forpligtet af den og lade de bud, befolkningen har udpeget, få indflydelse på den politik, der føres.«

Nikolaj Cederholm, skuespiller, dramatiker, instruktør:

»Frihed er for mig den vigtigste af de ti værdier i kanonen. Frihed er den største illusion og den sværeste at leve uden.

Jeg undrer mig virkelig over, at den danske sang ikke er med i kanonen – og heller ikke blandt de 20 nominerede. Den danske sang er vores folkelige historiefortælling og selve lyden af vores danske sjæl. Desuden rækker den længere tilbage end »den kristne kulturarv«, og på den måde rører den ved de dybeste rødder. Meget af den såkaldte kristne kulturarv er i øvrigt gammelt hedensk nordisk stof, som kristendommen står på skuldrene af.

Jeg ved ikke hvad man kan bruge denne Danmarkskanon til. Den rummer ikke de store overraskelser; resultatet føles en smule fladt. Den er ligesom en meningsmåling, der fortæller, hvad folk synes er vigtigt lige nu. Men man kan naturligvis ikke stemme om, hvilke værdier der har størst værdi. Det er ikke en demokratisk sag. Der er nogle værdier, der er de vigtigste, uanset hvad folk måtte stemme. Havde man derimod lavet en kanon over de oldgamle traditioner, som vi stadig holder i hævd uden at være bevidste om, hvorfor vi gør det, eller hvad de betyder, så havde det været interessant.«

Geeti Amiri, forfatter, radiovært på P1 og blogger:

»Kønsligestilling er den værdi, jeg selv har foreslået, og som jeg er rigtig glad for er med. Der ligger jo en tyk undertone i Danmarkskanon af, at det også er et integrationsprojekt, og kønsligestilling er i den grad en udfordring i minoritetsmiljøet.

Det kommer lidt bag på mig, at religions-frihed ikke er med i kanonen. Det er ærgerligt. Religionsfrihed er en værdi, vi i den grad skal have fokus på, hvis vi skal tale om et opbrud i minoritetsmiljøet. Man kan være nok så veluddannet og godt på vej i livet, men hvis man alligevel er bundet til en meget dogmatisk religion, fører alle de fine ting ikke til så meget.

Selvfølgelig kan kanonen bruges til noget – især til at få fokus på, hvilke værdier vi skal huske, når vi møder hinanden som forskellige borgere i samfundet. Jeg synes, det er befriende, at vi omsider begynder at tale kultur i hele integrationsspørgsmålet. Vi har længe undervurderet betydningen af den danske kultur i forhold til mødet med noget nyt.«

Kristian Ditlev Jensen, forfatter:

»Jeg har selv stemt på den kristne kulturarv, fordi næsten alle de andre værdier udspringer af den. For eksempel udspringer både tillid og hele den vestlige samfundsform, som i vore dage er væsentligt mindre problematisk end forholdene så mange andre steder i verden, af den kristne kulturarv.

Hvis man skulle være mere præcis, mangler kanonen noget om protestantismen. Vi er jo hverken katolske, anglikanske eller græsk-katolske i Danmark. Det er netop, fordi vi er protestantiske, at vi er præcis, som vi er.

Jeg havde også gerne set noget om folkelighed og foreningsliv på listen – den grundtvigianske tanke om, at alle kan starte en bevægelse selv, er typisk dansk.

Kanonen kan først og fremmest bruges til at sætte ting til debat. Det er hele idéen, at vi kan bruge den til at diskutere, hvad der er dansk – er hygge overhovedet en dansk værdi, har de ikke lige så meget hygge i Frankrig. Eller lige så meget frihed i USA? Og hvor meget kan vi overhovedet forlange af indvandrere, for at de kan kalde sig danske?«

Stine Bosse, erhvervskvinde, formand for Europabevægelsen, m.m.

Frihed er for mig den vigtigste værdi. Af denne værdi springer flere af de andre. Det er en universel værdi, som vi har været dygtige til og heldige med at have i Danmark siden Anden Verdenskrig. Den findes i samfundet som helhed og for os enkelte borgere. Den kan opleves forskellig, og den kan udmøntes forskelligt, men frihed for tanker, meninger, initiativer med mere er basis for mig.

Jeg savner »relativ lighed« som værdi i kanonen. Relativ lighed er forudsætning for tillid og velfærd. I lighed lægger jeg også lige muligheder, både mellem køn og for børn og unge af enhver farve, religion og livsopfattelse.

Jeg tror, man kan bruge en Danmarkskanon til at diskutere grundværdier, som ingen må tage for givet. For eksempel frihed! Og så håber jeg, at mange vil kunne se, at flere værdier er netop universelle, mens vi har andre til fælles med enkelte lande andre steder. Endelig er alle værdierne vel nordiske eller europæiske og ikke bare danske. Værdier bliver først interessante, når vi lever dem, holder hinanden op på dem og tør udfordre dem. Det bliver de stærkere af.«

Flemming Pless, sognepræst:

»Det vigtigste for mig blandt de værdier, der er kommet med, er velfærdssamfundet, fordi alting springer ud af, at vi har et samfund, hvor vi tager vare på hinanden. Velfærdssamfundet er det samlende kompleks, som indeholder mange af de andre ting.

Af dem, der ikke kom med, er andelstanken en ting, hvor jeg tænker, at det var synd, den ikke kom med. Andelstanken har bygget en stor del af det Danmark, som er blevet til velfærdssamfundet og gjort os i stand til at gøre det, vi har gjort de sidste 100-150 år. Folke-oplysning og højskolebevægelsen burde også have været med.

En Danmarkskanon skal bruges til, at du og jeg og alle andre kan diskutere, hvilke begreber, hvilke fælles værdier vi har. Alting i samfundet er kommunikation, og hvis sådan en kanon kildrer eller irriterer til diskussion, så er det fint.«

Vinca Wiedemann, rektor, Den Danske filmskole:

»Objektivt er det helt sikkert det danske sprog, der er vigtigst for mig. Det mest umistelige for mig er nok mit modersmål, men lige derefter kommer frisindet, som også ligger mit hjerte meget nær. Frisind er noget, vi ser meget få steder i verden i dag, og det er en værdi i Danmark, som jeg synes er helt unik og gerne vil værne om.

Den værdi, jeg savner i den endelige kanon, er »Danmark i verden«. Fordi faren ved en Danmarkskanon er, at vi lukker os om os selv og ser en masse som dansk, som måske slet ikke er specielt bundet i vores kultur. Det kan være med til at give en vis provinsialisme.

Jeg tror, den store værdi ved en Danmarks-kanon er den diskussion, der ligger i processen. Jeg var selv med til at udarbejde den gamle Kulturkanon, og jeg tror ikke, effekten bagefter blev så stor, som man havde håbet. Men det var rigtigt sjovt at være med til at lave den, og processen med denne Danmarkskanon har jo været bredt meget ud og gjort meget folkelig, og det, tror jeg, rigtigt mange har haft det sjovt med. Så jeg tror, at processen er vigtigere end resultatet.«

Knud Romer, forfatter:

»Tillid er nok den vigtigste værdi – og den eneste, som er specifikt dansk. Det er den sociale lim, der får samfundet til at hænge sammen og gør Danmark til det mindst korrupte land i verden. Tillid er grundlaget for, at vi føler os trygge, og trygheden er grundlaget for, at vi igen og igen vinder konkurrencen om at være verdens lykkeligste land.

Jeg savner værdier som dansk humor, ironi og sarkasme. Det er noget meget specifikt for danskere, som får folk, der besøger os, til at løbe panden mod en mur. Bare en lille ændring i tonefaldet giver den stik modsatte betydning. Humoren er med til at skabe lighed i det danske samfund. Når vi griner sammen, udviskes forskellene mellem os.

Kulturministeriet har jo ingen penge til at føre en aktiv kulturpolitik, i stedet har man lavet denne opgørelse over kvaliteter i det danske samfund, som er rent proforma og stærkt problematisk. Vi er et lille, meget homogent samfund, der ikke er under pres fra hverken globalisering eller indvandring. Danmarks-kanon har karakter af en national oprustning, der ikke er brug for.«