Orkestre vil spille mere for skolebørn

Folkeskolereformen er den perfekte chance for at præsentere børn og unge for klassisk musik. Det mener landsdelsorkestrene, der vil samle det professionelle musikliv om en mere synlig indsats.

Rasmus Adrian, musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester, ser store muligheder i folkeskolereformens oplæg om øget samarbejde mellem folkeskolerne og musikskolerne. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kulturminister Marianne Jelved (R) vil have mere kunst og kultur ud til skolebørn. Derfor har hun fremlagt »Strategi for skolebørns møde med kunst og kultur«, der med 40 mio. kroner i ryggen og som led i den nye folkeskolereform blandt andet skal anspore til at oprette lokale kulturtjenester og sørge for »kulturkufferter« til børn med særlige behov.

Men den del af kulturen, der hedder musik, er faktisk allerede i høj grad til stede ude på skolerne i dag, lyder det fra Rasmus Adrian, musikchef for Sønderjyllands Symfoniorkester og ordførende for Landsdelsorkesterforeningen.

»Alene de fem landsdelsorkestre når ud til flere end 70.000 børn årligt, de fleste i folkeskolen. Og vi er ikke de eneste professionelle ensembler, der arbejder på dette område,« siger han.

Foreningen har taget initiativ til det første møde, hvor landets professionelle orkestre skal drøfte arbejdet med børn og unge med det dobbelte formål både at styrke og synliggøre indsatsen. Mødet holdes i Odense fredag.

Ud over landsdelsorkestrene – Aalborg Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester, Sjællands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester – deltager en række andre ensembler, blandt andre Concerto Copenhagen, Esbjerg Ensemblet, Figura, Den Fynske Opera, Det Kongelige Kapel og DR SymfoniOrkestret.

»I mit eget orkester bruger vi en ganske stor del af vore midler til aktiviteter for børn og unge. Men vi tror, at vi kan udnytte ressourcerne endnu bedre, hvis orkestrene taler mere sammen, laver fælles projekter og måske også går sammen om at udvikle pædagogiske virkemidler,« siger Rasmus Adrian.

Der sker stort set intet fra 7.-10. klasse

Som oplæg til dagens møde har Landsdelsorkesterforeningen fået lavet en oversigt over de professionelle orkestres aktiviteter for børn og unge. Den viser blandt andet, at mens alle har betydeligt fokus på de yngste årgange, sker der stort set ingenting, når børnene kommer i 7.-10. klasse.

»Det var lidt en aha-oplevelse,« siger Rasmus Adrian. »Men det har formentlig den rigtig gode forklaring, at folkeskolen i dag ikke har musikundervisning for de ældste klasser. Derfor har vi ikke en naturlig samarbejdspartner.«

Rasmus Adrian ser store muligheder i folkeskolereformens oplæg om øget samarbejde mellem folkeskolen og musikskolerne.

»Vi har allerede i dag et tæt samarbejde med musikskolerne, men vi mangler kvalificerede bud på, hvordan vores del af musiklivet kan spille en rolle,« siger han.

»Vi ved fra forskningen, at tidlige oplevelser med kunst præger børn positivt, og derfor er det vigtigt også at præsentere musikalske oplevelser for de yngste aldersgrupper. Vi vil gerne markere over for kommuner og kommunalpolitikere, at de professionelle orkestre og ensembler er på banen og parate til at gå ind i arbejdet. Hvis vi kan blive en kvalificeret del af folkeskolereformen, vil det blive en win-win-situation for os alle.«

Ud over debat mellem orkestrene byder dagens møde også på fire eksempler på best practice – nemlig Figura Ensembles »Små komponisters værksted«, Esbjerg Ensembles skolekoncerter for 3.-4. klasse, Aalborg Symfoniorkesters »Platform 4«-koncerter og Det Kongelige Kapels »Hands on«-workshops, der introducerer skolebørn til klassisk musik.