Orker man virkelig mere dødssyg, laminatgrå socialrealisme fra DRs hånd? Svaret er ja

Orker man virkelig mere dødssyg, laminatgrå socialrealisme fra DRs hånd? Svaret er ja – hvis det er forløst så godt som i »Sneengle«. Med sikker hånd og stor skønhed skildrer den moderrollen som et fængsel, og sætter spørgsmålstegn ved, om hende, der fødte dig, også er den bedste til at holde dig i live.

Er mor den bedste i verden? Det er svært at sige, hvem det er mest svært for i DRs nye dansk-svenske serie, »Sneengle«, der både viser moderskabet som en gave – og en forbandelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR Presse

Vi kender hende fra Instagram, ugeblade og tv-serier: Den ømme moder, der holder hånden beskyttende over barnet, der, iklædt hjemmestrik og dobbeltnavn, indtager den skridsikre legeplads under mors altseende øje.

Gennem hele kulturhistorien har moderrollen været en tronstol, som rigtige kvinder kunne bestige – men nu sker der noget. Det perfekte moderskab bliver undersøgt, og skeletterne vælter ud. Mest tydeligt hos yngre forfattere som Olga Ravn, Dy Plambech og Hanne Højgaard Viemose, der har betitlet en roman med det koreanske ord »Mado«, der både betyder mor og morder.

Grafikeren Line Jensen har opbygget et helt univers om den flerarmede moderskikkelse, og snart barsler Louisiana med en udstilling, der kigger på billedkunstens skildringer af mor.

DRs nye søndagsserie, »Sneengle«, passer perfekt til tendensen.

Kriminalserien, der er skrevet med sikker hånd af Mette Heeno, bruger historien om et forsvundet barn som udgangspunkt for en langt større fortælling, der (også) handler om moderskabet som både en gave – og en forbandelse. Det lyder som en tung omgang, men det løfter sig takket være et varmt og kærligt manuskript.

Skeletterne vælter ud af moderskabet

Seriens hovedperson er Jenni, der netop har fået sit andet barn med kæresten Salim, kærligt kaldt Salle. Men ikke alt er, som det skal være i ghettohjemmet, og da vi møder familien, er både Salle og parrets nyfødte søn væk.

Jenni går i panik, hendes dårlige samvittighed flyder som utæmmet modermælk, og der er ingen hjælp at hente hos hendes egen mor, en skrap dame i spaghettistropper og synlige udgroninger, der har mere travlt med at være tatovør end med at passe børnebørn.

I stedet træder systemet til gennem sygeplejersken Maria (Maria Rossing), der tager på hjemmebesøg og føler en næsten umættelig omsorg for andre menneskers børn. Selv har hun ingen fået – måske fordi hun bruger det meste af sin tid på en syg lillebror.

Josefin Asplund (kendt fra bl.a. »Vikings«) og Ardalan Esmaili (kendt fra »Charmøren«) er fantastiske i de to roller, der er skrevet med utrolig fin sans for det bløde bag hans facade og det hårde på hendes overflade Fold sammen
Læs mere
Foto: DR Presse.

Med den mistro, der findes hos dem, der fik for lidt, kæmper Salle for at klare sig. Han elsker sin familie, hvor skamskudt den ellers er, og gør sit bedste for at få noget til at blomstre. Imens er Jenni ved at knække – både under sine egne misbrugstendenser og andres forventninger.

»Alle kigger på min mave og tænker ‘stakkels barn’,« betror hun Salle. Og har muligvis ret.

Josefin Asplund og Ardalan Esmaili er gode i de to roller, der er skrevet med utrolig fin sans for det bløde bag hans facade og det hårde på hendes overflade. Da de endelig har en god dag sammen, under man dem hvert eneste minut i storcentret, hvor datteren får lov at vælge bamser i en af de maskiner, hvor en slap legetøjskran krampagtigt forsøger at holde fast om et tøjdyr.

Kærlighed i pilleform

Indrømmet, jeg kunne godt styre min begejstring, da jeg læste, at DR ville give os endnu en omgang glædeløs hverdagsdramatik. Har vi ikke lige netop afsluttet anbringelsesgyseren »Ulven Kommer«? Orker vi mere?

Svaret er ja, i hvert fald hvis det socialrealistiske er lavet så godt som i »Sneengle«, der bruger sin ramme til at fortælle om mennesker, der virkelig har noget på spil. Ikke mindst Jenni, der kun kan få den hjælp af sin egen mor, der kommer i pilleform, og som sikrer, at hun kan sove, selv når børnene græder.

»Jeg sagde jo til dig, at jeg ikke kunne klare det,« siger hun fra køkkengulvet, da alt er ved at falde fra hinanden, og Salle er ved at få nok.

Og det er her, historiens virkelig gys ligger. Mens det forsvundne barn er den dramatiske benzin, er det den enorme magtesløshed, der gør mest indtryk. Selvom alle forsøger at gøre deres bedste, er det ikke altid godt nok, og man forstår både den sundhedsplejerske, der vil gribe ind, og den mor, der ikke vil lade hende.

I visse scener er systemets moderlige omfavnelse hårdt som et kvælertag, der holder fast i en kvinde, der ikke magter at leve op til sine egne idealer om en god mor. Og som heller ikke er det – ikke særlig længe ad gangen i hvert fald. Men »Sneegle« dømmer ingen. Ikke engang de dårlige mødre. Det er næsten en genistreg.

»Sneengle«. En svensk-dansk samproduktion i seks dele af hver 60 minutters varighed. Første afsnit blev vist i søndags og findes nu online på DR.TV. De kommende fem afsnit vises søndag kl. 20.00. Serieskaber: Mette Heeno. Medvirkende: Josefin Asplund, Ardalan Esmaili, Maria Rossing, Amanda Collin, Eva Melander, Cecilia Nilsson m.fl. Denne anmeldelse bygger på de første tre afsnit.