Ordførere: Filmstøtte skal først og fremmest gå til film, der interesserer danskerne

Den aktuelle bølge af historiske film risikerer at svække den internationale opmærksomhed, dansk film har fået opbygget over en årrække, siger filmeksperter. Kulturordførerne ser intet problem. Filmstøtte skal først og fremmest gå til film, der interesserer danskerne, mener de.

Den aktuelle bølge af historiske film risikerer at svække den internationale opmærksomhed, dansk film har fået opbygget over en årrække, siger filmeksperter. Kulturordførerne ser intet problem. Filmstøtte skal først og fremmest skal gå til film, der interesserer danskerne, mener de. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kulturordførere for Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten påskønner, at den danske filmbranche i øjeblikket satser tungt på historiske film. Det sker på trods af, at filmeksperter i Berlingske har advaret om, at bølgen af historiske film kan blive et problem for dansk films evne til at vinde de fornemme priser ved de internationale filmfestivaler.

Bare i det resterende kalenderår har syv danske spillefilm premiere, der alle tager udgangspunkt i forskellige dele af danmarkshistorien fra Tordenskiold til krigen i Afghanistan.

I udlandet kan man dog slet ikke forvente den samme interesse for de emner, siger filmeksperter som filmmagasinet Ekkos chefredaktør Claus Christensen og filmfestivalen CPH PIXs direktør Jacob Neiiendam.

Claus Christensen peger på det danske Dogme-manifest, der for 20 år siden blandt andet blev formuleret som en reaktion på den tids præg af store og tunge historiske film, såsom »Peter von Scholten«. Af samme årsag er en af reglerne i dogmemanifestet netop, at filmen skal foregå »her og nu«.

»Dogme omfavnede samtiden, og det blev honoreret af alverdens festivaler, som løftede dansk film op i en international liga. Tænk bare på Vinterbergs »Festen« og »Jagten«. Det er derfor vigtigt, at dansk film holder fast i diversiteten og ikke kører fast i det historiske spor. I modsat fald kan det ikke undgå at svække den internationale interesse for dansk film. Vi må ikke glemme at skabe originale film, der kan sætte Danmark og dansk film på verdenskortet,« siger Claus Christensen.

Direktør for den københavnske filmfestival CPHPIX, Jacob Neiiendam, siger, at dansk film har klaret sig rigtig godt på de vigtige internationale festivaler inden for art house (kunsteriske film, red.), hvilket blandt andet skyldes, at det danske sprog er med til at få vores drama til at fremstå mere eksotisk i den engelsktalende verden, og fordi vi er gode til at fortælle historier, der har universel appel.

»Derfor er det farligt for dansk films internationale renommé, hvis hele branchen bevæger sig i en historisk retning, der primært har interesse for os selv,« siger Jacob Neiiendam.

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, mener ikke, at de mange film om danmarkshistorien på nogen måde kan anskues som et problem.

»Når vi bruger en halv milliard kroner om året i filmstøtte, siger det sig selv, at pengene først og fremmest skal gå til film, der interesserer danskerne. Det må komme i anden række, om filmene tilfredsstiller en lille kulturradikal klike af den type, der bestemmer på filmfestivaler,« siger Alex Ahrendtsen.

Heller ikke Socialdemokraternes kulturordfører, Troels Ravn, deler filmeksperternes bekymring og fremhæver »9. april« som en »særdeles vellykket film, en god fortælling, nærværende og intens over en vigtig historisk begivenhed og med fremragende præstationer af skuespillerne«.

»Det vigtige for mig og Socialdemokraterne er, at vi i Danmark fortsat laver kvalitetsfilm. Vi vil gerne understøtte, at dansk film nyder stor opmærksomhed og har international succes, men det vigtigste er, at vi laver et bredt udvalg af kvalitetsfilm hvert år, at vi sikrer et dansk alternativ til udenlandske film i biograferne, samt at filmene når et stort dansk publikum, som »Hvidstensgruppen« gjorde det, og som »9. april« også vil gøre,« siger Troels Ravn.

Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, mener sagtens, at danmarkshistoriske film kunne have mere end »lokal« interesse og nævner jødernes flugt til Sverige som et potentielt filmemne, der ville få udlandets bevågenhed.

»Når der er et stort ønske fra borgerne om at kunne lære om vores egen historie, skal vi selvfølgelig tilgodese det behov,« siger Michael Aastrup.

Kulturordfører for Socialistisk Folkeparti, Annette Vilhelmsen, er heller ikke utilfreds med den fortsatte bølge af historiske film.

»Som et mindre produktionsland skal vi ikke bevidst styre efter at opnå internationale priser, der uddeles af en snæver elite. Men vi skal selvfølgelig søge at opnå den bedst mulige kvalitet for pengene,« siger hun.

Heller ikke Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr mener, at der bør satses hårdere på kunstneriske film.

»Der er lige nu en god balance mellem de populære film til danskerne og kunstneriske film af den type, som udlandet påskønner,« siger Jørgen Arbo-Bæhr.

På Det Danske Filminstitut siger administrerende direktør Henrik Bo Nielsen, at han ikke frygter for dansk film renommé, selv om han medgiver, at der sjældent sker kunstneriske nybrud i »udstyrsstykker«.

»Jeg glæder mig over, at den genremæssige diversitet slet ikke er så ringe, og selv om vi næppe har set den sidste besættelsestidsfilm, så tror jeg ikke, man skal frygte, at der går kostumedrama i det hele. Nutiden og den helt kontante virkelighed presser sig på. Heldigvis.«