Kultur

Ord kan virke som arsenik: »De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel«

Når man gentager noget tilstrækkelig mange gange, ender, i hvert fald et segment, med at tro, det er rigtigt, også når det ikke er tilfældet. Det hedder propaganda. Susanne Staun skriver i sin klumme om sprogets forhold til virkeligheden.

»Nøje ciseleret sprog kan bidrage til at ændre virkelighedsopfattelse  for særligt lydhøre segmenter, og gør det ansvarspådragende, hvad fx en regeringsleder siger om bestemte grupper,« skriver Susanne Staun i sin sprogklumme. Susanne Staun Ida Marie Odgaard

Én sætning har bidt sig fast i den folkelige bevidsthed som en uafviselig sandhed: Sprog skaber virkelighed. Det er der intet videnskabeligt belæg for at påstå.

Til gengæld kan man gang på gang konstatere, at enkeltstående sproglige udfald skaber ballade –  som da en aldrende litteraturanmelder blev udskammet for »misogynt sprogbrug«, fordi han bl.a. brugte vendinger som »moderlig sniksnak« og »femikrimi«. Fordi sprog skaber virkelighed  – tilsyneladende også når virkeligheden er der i forvejen.

Andre læser også

  • Kultur
    Sprogbrug i det britiske underhus: Sexhungrende kvælerslanger og indtørrede regnemaskiner
  • Indland
    Redaktør, lektor og sprogrøgter Gert Smistrup er død