Ombudsmanden gav DR kolde fødder

Ombudsmanden kalder det særdeles kritisabelt, at DR først efter et halvt år trak kontroversielt notat om medarbejders ytringsfrihed tilbage. Tillidsmand: Godt, DR er blevet klogere. DR skal nu give hovedpersonen en forklaring.

Ombudsmanden siger, at det var grundlovsstridig censur, da DRs ledelse kritiserede TV-værten Adam Holm for at have skrevet en religionskritisk kronik. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

DR fik kolde fødder og ændrede pludselig forklaring, da ombudsmanden i efteråret 2013 begyndte at kigge på en følsom sag, hvor DR blev kritiseret for at knægte en medarbejders ytringsfrihed.

Sagen drejer sig om DR2-værten Adam Holm, der i Politiken i foråret 2013 havde skrevet en skarp religionskritisk kronik. Den fik DRs ledelse til at indkalde Adam Holm til et møde 30. maj, hvor han blev kritiseret for kronikken.

Hele forløbet fremgår af den redegørelse, som ombudsmand Jørgen Steen Sørensen udsendte i forgårs, og hvor han udtaler skarp kritik af DRs ledelse og kalder det særdeles kritisabelt, at DR »iværksatte en grundlovsstridig censurforanstaltning over for Adam Holm.«

Efter mødet 30. maj skrev DRs ledelse et notat, hvor det fremgår, at det på mødet blev indskærpet, »at det er uacceptabelt, at studieværter i DR giver udtryk for kontroversielle private holdninger i det offentlige rum«. I notatet hedder det videre, at Adam Holm fremadrettet skal have tilladelse til »at fremføre private holdninger i det offentlige rum fra hans nærmeste chef,« og såfremt han ikke retter sig efter dette, kan det medføre »advarsel, suspension eller afskedigelse«.

Men 21. november – kort tid efter ombudsmanden havde taget hul på sagen – meddelte DRs ledelse, at man trak notatet tilbage og i stedet havde udarbejdet et nyt. Det er langt mindre bombastisk formuleret. Her fastslår man, at DR respekterer medarbejdernes ytringsfrihed, men man slår også fast, at værter og centrale medarbejdere ikke må kunne »forbindes med særlig politisk overbevisning eller holdning på et bestemt område«. Ledelsen i DR vurderer, at Adam Holms private ytringer i kronikken om religion er uforenelig med hans funktion som vært, fordi »det kan påvirke kravet om saglighed og uafhængighed«. Kravet om, at Adam Holm skal spørge sin chef om lov, hvis han vil ytre sig, er strøget. Der tales heller ikke længere om mulig advarsel, suspension eller afskedigelse, men om en mulig ændring af arbejdsopgaver og omplacering.

Jørgen Steen Sørensen kalder det »særdeles kritisabelt«, at DR »først trak den samlede ledelsesmæssige reaktion tilbage ca. et halvt år senere, og først efter at jeg (ombudsmanden, red.) havde besluttet at tage sagen op af egen drift og anmodet DR om en udtalelse.« Ombudsmanden fastslår, at DRs nye notat ikke giver »nogen forklaring på, hvorfor Adam Holms ytringer er uforenelige med hans rolle som vært ved DR«. Han beder derfor med henvisning til forvaltningsloven om, at DR giver Adam Holm en forklaring og også sender denne til ombudsmanden.

Et uskønt forløb

DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup siger, at sagen har haft et »uskønt forløb«.

»Vi er ikke stolte af, at der gik så lang tid, inden vi trak det første notat tilbage. Det var ikke rigtigt formuleret, og det skulle være sket langt hurtigere. Når der gik så lang tid, skyldtes det, at systemet ikke var opmærksom på, hvor galt det var formuleret. Vi kiggede først grundigt på det, da ombudsmanden gik ind i sagen og vi kunne konstatere, at vi blev nødt til at trække det tilbage og sende et andet notat,« siger Ulrik Haagerup.

DR er nu i gang med at granske ombudsmandens redegørelse, derefter vil man gå i gang med formulere, hvor grænsen for fremtrædende DR-medarbejderes ytringsfrihed går. Det er et meget sensibelt spørgsmål, siger Ulrik Haagerup. På den ene side har medarbejderne ytringsfrihed. På den anden side skal de være upartiske.

»Det kan være vanskeligt præcist at formulere, hvor grænsen går. Det er et skøn, og derfor skal man tale nøje om det. Der er nogle jobfunktioner, hvor der er grænser for, i hvilken grad man kan udtrykke sin mening om kontroversielle emner og samtidig i offentligheden opretholde den opfattelse af fairness og uafhængighed, som man må fordre af nyhedsværter. I tilfælde af, at man ikke kan opfylde det, vil vi ikke afskedige folk, men der kan blive tale om at flytte dem til andet arbejde,« siger Ulrik Haagerup.

Anne Serlev, der er formand for journalistgruppen i DR, ønsker ikke at kommentere DRs motiver for at skrive et nyt notat, men konstaterer blot: »Det er godt, at DRs ledelse er blevet klogere.«