Oldgamle mikrober har ladet sig genoplive

Otte millioner år gamle mikrober fra Antarktis er blevet genoplivet i et laboratorium. En stor del af deres DNA er blevet ødelagt af kosmisk stråling.

Foto: Scanpix/Reuters Fold sammen
Læs mere

»Hej, hvordan går det.«

»Jo tak, såmænd, men det er lidt koldt om fødderne.«

»Så lad os finde varmen sammen, skat.«

Og så formerede de sig.

Nu er det ikke sådan, mikrober taler eller formerer sig for den sags skyld, men ikke desto mindre er det tilsyneladende lykkedes for forskere, at tø otte millioner år gamle af slagsen op, som blev fundet på Antarktis, og derefter genoplivet i et laboratorium, hvor de straks gik i gang med at formere sig.

Ved tidligere fund på Antarktis har man set, at mikroorganismer kan overleve i 300.000 år. Men de nyfundne indefrosne mikrober er altså en hel del ældre for størstedelens vedkommende.

Dog indsamlede forskerne også langt yngre prøver, hvor bakterierne kun havde været nedfrosset i omkring 100.000 år, fremgår det af undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.

Tilbage i laboratoriet blev isprøverne smeltet, og det har vist sig, at de indeholdt tegn på levende bakterier. Da der blev tilsat næring til smeltevandet, begyndte livet at gro frem både i det gamle og det meget gamle is. Til gengæld viste det sig også, at selv om liv kan overleve en lang nedfrysning, så tager det skade af det med tiden. For de yngste mikrober formerede sig langt hurtigere end de gamle. Faktisk var der en fordobling på en uges tid i den yngste gruppe, mens det tog en-to måneder for de gamle at opnå samme formeringsgrad. Og noget tyder på, at der er en kritisk grænse på godt en million år, hvorefter kvaliteten af DNA for alvor begynder at falde.

Og det tyder ifølge forskerne fra Rutgers University i New Jersey på, at der kun lige har været liv i de gamle isprøver. Forskernes vurdering er, at det er de mange år, hvor de har været udsat for kosmisk stråling, der har reduceret deres DNA-materiale væsentligt.

Da mikroorganismer også indeholder gen-sekvenser, som ses hos nutidige bakterier, kan det betyde, at vandet en gang imellem smelter tilstrækkeligt til, at bakterierne liver op i en periode og udvikler sig for derefter igen at fryse ned.

Men der er også en vis risiko for, at der simpelthen sker en sammenblanding med nutidigt DNA-materiale i laboratoriet, hvor dyrkningen er foregået.

»Fundet er meget betydningsfuldt, og resultaterne viser mønstre, som man ikke let kan forklare med sammenblanding,« siger den danske DNA-ekspert Eske Willerslev fra Københavns Universitet til magasinet Sciences netudgave. Han siger dog også, at i mange tilfælde, hvor gamle mikrober opdages, er der altid en risiko for sammenblanding med moderne mikrober på laboratorier.

»Så jeg ville føle mig bedre tilpas, hvis resultaterne var blevet gentaget i to uafhængige laboratorier.«

Hvis resultaterne holder, vil det støbe nye argumenter til debatten om, hvordan livet er kommet til Jorden. For er det kommet fra rummet med is-meteorer, som én teori siger, så mangler der måske en forklaring på, hvordan DNA har kunnet overleve den kosmiske stråling, mener forskerne.