Øget konkurrence betyder mere skønlitteratur

Gyldendal har de seneste år siddet tungt på dansk skønlitteratur, men nu bliver Danmarks største forlag udfordret af små ambitiøse forlag. Resultatet er flere nye danske bøger at vælge mellem.

»Overordnet ligger der nok for et forlag noget status i at udgive skønlitteratur, men det handler selvfølgelig mest om, at der – hvis man rammer de rigtige udgivelser – kan ligge et stort vækstpotentiale i området,« siger Marie Brocks Larsen, redaktionschef på Turbine, et af de forlag, der er begyndt at satse på at udgive ny dansk skønlitteratur. Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

Bredden i den danske skønlitteratur risikerer at forsvinde på et marked, hvor krimier, kogebøger og kendisbiografier bliver sendt ud i paller til supermarkeder, tankstationer og de boghandler, der endnu er tilbage.

Det har ikke skortet på dommedagsprofetier i forlagsbranchen herhjemme de seneste år. Forlagene er da også under pres. Blandt andet på grund af de frie bogpriser og en digitalisering, der gør det nemmere og billigere for forfattere at udgive bøger selv og dermed gå uden om forlagene.

Men en opgørelse, som Berlingske har foretaget, viser, at det langt fra ser så sort ud, som mange har frygtet. Tværtimod bliver der faktisk udgivet mere dansk skønlitteratur i dag end for tre år siden. I 2012 kom der 101 skønlitterære titler fra 14 toneangivende forlag herhjemme. I år kommer der 123 romaner, digt- og novellesamlinger.

»Det er et tegn på, at dansk skønlitteratur lever og har det godt. Så godt som nogensinde,« siger Bjarke Larsen, der er chefredaktør på Bogmarkedet, bogbranchens fagblad.

»Det modbeviser umiddelbart det, som mange, inklusiv jeg selv, var bange for, nemlig at liberaliseringen af bogpriserne ville gøre, at forlagene kun satsede på det sikre og ville skære det, man kalder mellembøgerne, væk. Med over 100 skønlitterære titler på markedet kan man ikke sige, at det er tilfældet. Det afspejler et bredt sortiment, og jeg vil gå ud fra, at det også er et udtryk for, at der bliver læst mere.«

Markante forskydninger i bogbranchen

Også på Danmarks største forlag har man bemærket fremgangen.

»Der er blevet talt om, at antallet af titler ville falde i takt med kommercialiseringen af bogmarkedet, men det har vist sig ikke at være tilfældet. Blandt andet fordi der er kommet så mange mindre forlag, og fordi de etablerede forlag også godt ved, at det at skære ned i antallet af titler ikke nødvendigvis er løsningen på branchens problemer,« siger Johannes Riis, Gyldendals litterære direktør. Det er markante forskydninger i bogbranchen, der har ført til flere skønlittære udgivelser, viser Berlingskes optælling. Først og fremmest, at der er vokset en underskov af mindre forlag frem, som satser massivt på skønlitteraturen.

Mens Gyldendal og datterselskabet Rosinante & Co.s antal skønlitterære udgivelser ligger nogenlunde konstant, og mens det samme, på et noget lavere niveau, gælder andre store spillere som Lindhardt og Ringhof, Politikens Forlag og People’sPress, så er en håndfuld mindre forlag i den grad ekspansive.

Det gælder etablerede forlag som Tiderne Skifter og det aarhusianske Turbine samt nyere forlag som Kronstork, Basilisk og ikke mindst det et år gamle forlag Gladiator, viser opgørelsen.

»Vi havde naturligvis mange overvejelser, da vi besluttede at etablere forlaget,« fortæller Jakob Sandvad, medstifter af Gladiator.

»Det er jo en risikabel affære, især fordi man har talt om, at det er svært at tjene penge i bogbranchen. Men der er sket det, at trykprisen er faldet, og redigeringsprocessen er blevet nemmere, på mail for eksempel. Der er meget, der er blevet enklere, og man kan gøre det mere simpelt i dag, så man behøver ikke at have et stort forlagshus, og man behøver ikke den store kapital for at starte ud.«

På det aarhusianske forlag Turbine har man også fået skønlitterære ambitioner. Det ti år gamle forlag har ellers hovedsagligt udgivet en broget blanding af biografier, hobbybøger og børnelitteratur og blandt andet i kraft af et stort salg i supermarkederne tjent gode penge på det. Men forlaget er de seneste år begyndt at byde ind på ny dansk skønlitteratur. I 2012 udgav Turbine én skønlitterær titel, i år kommer der ti.

Det handler både om prestige og om håbet om et gennembrud med en bestseller, fortæller forlagets redaktionschef, Marie Brocks Larsen.

»Overordnet ligger der nok for et forlag noget status i at udgive skønlitteratur, men det handler selvfølgelig mest om, at der – hvis man rammer de rigtige udgivelser – kan ligge et stort vækstpotentiale i området,« siger hun.

I en del år havde Gyldendal, Danmarks ældste, stadig eksisterende forlag, ellers ikke megen konkurrence, når det gjaldt om at udgive dansk skønlitteratur. Eller som Lars Ringhof, der er litterær agent for en række danske forfattere, udtrykker det: »Gyldendal havde let spil, for de andre forlag var nogle klumregøjer på det her område.«

Forlagsverdenen ændrede sig drastisk i årene efter årtusindskiftet. Forlag lukkede, andre blev købt op, der var fusioner og fyringsrunder, nye ledelser og nye strategier, som ofte bestod i, at den klassiske skønlitteratur blev nedprioriteret. Det var til tider så slemt, at det som litterær agent kunne være svært at anbefale forfattere nogle alternativer til Gyldendal, fortæller Lars Ringhof.

»Gyldendal var det eneste sted, der var nogenlunde stabilt, og hvor man ikke tænkte, at nu bliver redaktøren fyret i morgen, eller ledelsen bliver skiftet ud. Det er en forudsætning for at få et godt skønlitterært miljø på et forlag,« siger han.

Mere mangfoldigt bogmarked

Men sådan er det ikke længere. Gyldendal står ganske vist stadig sammen med Rosinante & Co. for 46 procent af de danske romaner og novelle- og digtsamlinger, der bliver udgivet i år. Det kan lyde som meget, men for tre år siden gjaldt det næsten 60 procent, viser Berlingskes optælling. Og det betyder et mere mangfoldigt bogmarked, mener flere iagttagere.

»Gyldendals dominans er for nedadgående, og det er opmuntrende. Ikke for at sige noget dårligt om Gyldendal og Rosinante, for de har gjort det hamrende godt, men det er aldrig sundt med én aktør, der dominerer for meget,« siger Bjarke Larsen fra Bogmarkedet, og Lars Ringhof er enig:

»Det er altid noget skidt, når en kulturinstitution dominerer for meget. Selv om Gyldendal er huset med de mange vinduer, som de selv siger, så er det reelt den samme person, der de seneste 20 år har besluttet, hvad der skulle udkomme,« siger han med henvisning til Johannes Riis, Gyldendals litterære direktør siden 1994.

Et af de mest markante nye forlag er Gladiator. På bare ét år er det lykkedes forlaget at tiltrække en række markante forfattere. Gladiator udsprang af et direkte opgør med Gyldendal. Som den ene af mændene bag, forfatteren og tidligere rektor på Forfatterskolen Hans Otto Jørgensen, sagde i forbindelse med etableringen:

»Når det drejer sig om mælkeprodukter, er man forsigtig med monopoler. Det bør man også være, når det gælder litteratur.«

Hans Otto Jørgensens kompagnon, Jakob Sandvad, kom fra Gyldendal, hvor han var med til at spotte og udvikle nye litterære talenter. På Gladiator har de ikke kun udgivet unge debutanter som Jacob Skyggebjerg, Lea Marie Løppenthin og Ninette Larsen, men også fået mere etablerede forfattere til at sive fra Gyldendal-koncernen.

Et eksempel er Josefine Klougart, en af de mest omtalte og roste yngre forfattere herhjemme, to gange nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Hun debuterede i 2010 på Rosinante & Co. og har udgivet tre romaner der. Men i 2013 udgav hun sin seneste roman, »Om Mørke«, på Gladiator. En anden, der har foretaget samme rejse, er Amalie Smith. Hun debuterede i 2010 på Gyldendal, men i oktober udkommer hendes nye roman, »Marble«, på Gladiator. Endelig kan Bjørn Rasmussen nævnes. Han fik Montanaprisen for sin debut, »Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet«, som udkom på Gyldendal i 2011. Til november udgiver han, sammen med Rikke Willadsen, en tegneserie på Gladiator.

Mindre afstand mellem forlag og forfatter

»Vi kan give forfatterne en større tryghed, fordi der ikke er så stort et skrivebord imellem,« siger Hans Otto Jørgensen om, hvad der tiltrækker forfatterne ved et lille forlag som Gladiator.

»Det, at jeg selv er forfatter, betyder måske også noget. Jeg ved, hvordan det er at være på den anden side af skrivebordet. Og så bruger vi langt mere tid på den redaktionelle fase.«

Det spiller formentlig også ind, at Gladiator har en anden forretningsmodel end andre forlag. Gladiator har Skagen Fondene i ryggen og tilbyder forfatterne en større *del af overskuddet ved bøgerne, end det ellers er kutyme i bogbranchen, ligesom rettighederne til bøgerne også efter en periode bliver forfatternes – og ikke forlagets ejendom.

Johannes Riis har tidligere beklaget, at forlaget ikke fik mere modspil. Men det har forlaget fået nu.

»Vi har da fået mere konkurrence,« siger Gyldendal-direktøren.

»Der er ingen tvivl om, at kampen om de gode forfattere er blevet hårdere. Vi skal strenge os mere an nu, og det skal vi ikke beklage.«

Øget konkurrence

Johannes Riis hæfter sig især ved den forskydning, fremvæksten af små forlag giver.

»Der kommer fine udgivelser fra små vakse forlag, også flere end der gjorde tidligere. Det betyder, at konkurrencen er større, og det tror jeg ikke nødvendigvis, Gyldendal tager skade af. Jeg tror, at det er med til at holde os oppe på mærkerne,« mener Johannes Riis.

Til spørgsmålet om, hvordan Gyldendal forholder sig til, at en række af forlagets forfattere er rykket over til især forlaget Gladiator, siger Johannes Riis:

»Vi er da opmærksomme på det. Vi er opmærksomme på, hvordan situationen er i det hele taget og på, hvordan vi tackler de ændringer, der sker på markedet for tiden. Men vi kan ikke forhindre forfattere i at gå et andet sted hen. Det er deres valg. Forfattere er ikke stavnsbundet. Men jeg håber da ikke, vi har sagt endegyldigt farvel til de forfattere, der har forladt Gyldendal.«