Nyt program fra 24syv er ingen nydelse: »Gid man havde sendt Mads Brügger til Dubai«

Radio 24syvs nye serie »Skaf mig Sanjay Shah« er fumlende research for åben mikrofon og desværre kun pletvist spændende

"Han ser vældig flink ud. Men nogen stor nydelse er denne podcast ikke", siger vores anmelder om Kim Bachs True Crime-satsning
"Han ser vældig flink ud. Men nogen stor nydelse er denne podcast ikke", siger vores anmelder om Kim Bachs True Crime-satsning Fold sammen
Læs mere
Foto: Rado24syv

Hvorfor? Hvorfor skal vi høre om, hvad journalist Kim Bach spiser til morgenmad? Hvorfor spørger han tilfældige mennesker i metroen, om de har hørt om inderen Sanjay Shah? Hvorfor siger Kim Bach ‘øh’ og ‘æh’ så tit, når han funderer om stort og småt på sin vej til Dubai - og hvorfor i alverden præsenterer han ikke de mennesker, der virker til at vide mere end ham selv?

Spørgsmålene hober sig op i de første fem afsnit, der ikke bevæger sig ret interessant derudaf. Medpassagereren, det er dig og mig, det er danskeren, der er blevet snydt af denne mand med indiske rødder, der fandt et hul i skattelovgivningen og fik lænset statskassen for milliarder mellem 2012 og 2015. Sanjay Shah er også angiveligt sigtet i sagen, men ikke forlangt udleveret. Nuvel. Kunne man få flere fakta end fornemmelser?

Jeg kendte ikke Kim Bach, men alt tyder på, at manden blandt andet har været en dygtig journalist på avisen Information. Han ser vældig flink ud. Men nogen stor nydelse er denne podcast ikke. Uens lydniveauer fra klip til klip og dilettantiske montage-elementer. Men skidt med at det hele virker som blød research for åben mikrofon og lyder rærligt.

Stephanie Caruana, anmelder

»Gid 24syv havde sendt Mads Brügger til Dubai. Så havde det i det mindste været interessant.«


Lige så tøhø-dansk og amatørisk er også billedet til podcasten. Kim Bach i fotovest og med sort/hvidt-partisantørklæde om hovedet og mikrofonen klar. Han ligner lidt en ung Lars Løkke Rasmussen i Afghanistan. Men i Emiraterne går mænd med røde eller hvide tørklæder med den sorte, karakteristiske ring om. Sværere er det jo ikke at slå op.

Der er ikke-præsenterede kilder, der fremstår løsrevne, anonyme stemmer, drysset ind, når det lige passer. Men i det mindste taler de konkret og i hele sætninger. Kim Bachs interviewteknik er her både fumlende og ledende, for eksempel da han indleder sit spørgsmål til en anonym medpassager på vej til Kastrup med: Du kan slet ikke forestille dig, hvor mange penge 12,7 milliarder kroner er, men…

Det ved Kim Bach jo ikke. Undervejs fortæller vor mand også, hvad Sanjay Shah følte og tænkte, da han forsvandt ud af Danmark. Det er et forbudt journalistisk greb, når der ikke er kilder på. Men bevares, hvis det så var interessant eller blev brugt til noget. Han hyggesnakker og glider over i hans egen erfaring med superlette fly. Bruger jeg samme greb, kan jeg straks påstå, Kim som dreng så Mattias Rust lande på Den Røde Plads, og lige dér mærkede et sug i mellemgulvet. Han så de grynede billeder i TV og i avisen, og vidste jublende, hvad han ville med sit liv.

Det virker planløst og uigennemtænkt. Kim Bach siger selv i slutningen af første afsnit, at det ikke er vigtigt, om han finder Sanjay Shah, men det vigtige er jagten, og at historien bliver fortalt. Men den rigtige historie handler jo om, at SKAT i denne og flere andre sager mangler kapacitet til at have styr på pengene. At høre en sympatisk amatørnisse snakke om kamelvæddeløb og om de bygninger, hvor Shah måske befinder sig, føjer nærmest spot til spe.

En skam, når der nu er så mange gode true crime-fortællinger. Roste podcasts som nyklassikeren »Serial« og »Death In Ice Valley«, et samarbejde mellem BBC World og NRK. Det er ikke fordi 24syv ikke kan, lyt blot til deres udmærkede »Man kan aldrig vide«.

Gid man havde sendt Mads Brügger til Dubai. Så var det i det mindste blevet interessant.

»Skaf mig Sanjay Shah!«, podcast på Radio 24syv. De første fem afsnit er tilgængelige nu, resten er på vej.