Nyt museum mellem lys og mørke

En ellipseformet, poetisk rosenbeklædt bygning med bl.a. indgang og cafe over jorden. Udstillingslokaler under jorden. Sådan kommer det nye Frihedsmuseet, som er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter til at se ud. Det forventes af kunne åbne i 2018. A.P. Møller Fonden har støttet med 20 millioner kroner, men fondens repræsentant i dommerkomiteen kritiserer skarpt det nye projekt for at syne af for lidt.

Lundgaard & Tranberg Arkitekters vandt konkurrencen om det nye Museum for Danmarks Frihedskamp 1940-1945 med dette forslag. Fold sammen
Læs mere

Godt to år efter at en påsat brand ødelagde Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945, kunne kulturminister Marianne Jelved (R) i går – på Danmarks frihedsdag – præsentere de konkrete planer for et nyt museum.

Inden Marianne Jelved afslørede vinderprojektet, takkede hun Københavns Brandvæsen og medarbejderne på museet, som natten mellem den 27. og 28. april 2013 knoklede for at redde museets genstande og arkiver. Det lykkedes. Intet gik tabt.

»Tak til heltene, der reddede museets genstande den nat,« sagde hun.

Det nye museum, som kommer til at ligge der, hvor det gamle lå på Esplanaden i Churchillparken i København, er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Projektet blev af en dommerkomite, hvor ministeren er formand, valgt blandt fem projekter, som var med i den afsluttende konkurrence.

Dommerkomiteen har valgt et stilfærdigt byggeri som vinder. Mens nogle af de andre projekter opererede med spektakulære indgangspartier, trækonstruktioner og store glasfacader, så fremtræder vinderprojektet beskedent og underspillet.

Det meste af det nye museum ligger under jorden, hvor udstillingslokalerne består af to rektangulære rum – en stor og en mindre udstillingshal. Oven på jorden ligger en ellipseformet bygning. 16 meter på den længste led og 12 på den korteste. To etager, der bl.a. indeholder indgang, cafe, butik og undervisningslokaler. Bygningen skal ligge på en stor rektangulær, grusbelagt plads, der skal fungere som en plads i byen. Den ellipseformede bygning bliver beklædt med et stålespalier, hvor der skal vokse klatreroser. Sorten skal være white dawn. Meget symbolsk for frihedskampen og frihedsdagene. Blomsten er hvid og springer ud i maj.

»Forslaget er trods sit stille og rolige arkitektoniske udtryk en overraskende og spændende løsning, der på den ene side danner en funktionel bygning til Frihedsmuseet, på den anden side forener tema, park, sigtelinjer, sted og museum,« skriver dommerkomiteen i deres betænkning, hvor de også beskriver ankomstbygningen, som »meget beskeden«.

»Vi har valgt det bedste af de fem forslag. Det opfylder det krav, som man stiller til et museum, nemlig rummelige og anvendelige udstillingsfaciliteter. Vi skal nemlig huske på, at før eller siden vil selv den bedste udstilling skulle forandres eller afløses af noget helt nyt. Derfor er det vigtigt at have et rum, som er djærvt og brugbart, og som tåler at man er der,« siger Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen.

Han roser også det vindende projekt for at være stemningsskabende for de besøgende, når de via trappen eller elevatoren bevæger sig fra nutiden oppe over jorden og ned til historien om modstandskampen under jorden.

»Her får man oplevelsen af det, vi kalder »a dark ride«, hvor en lille lyd, et lysskifte eller noget andet signaler, at nu skal man omstille sig til en anden tid,« siger Per Kristian Madsen.

Vinder er gået ydmygt til opgaven

Det nye museum forventes af kunne åbne i 2018, og prisen er 93,7 millioner kroner. De 20 millioner kroner kommer fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Augustinus Fonden støtter med ti millioner kroner. Staten finansierer det nye Frihedsmuseum med 63,7 millioner kroner.

Fem arkitektfirmaer har deltaget i konkurrencen: Lundgaard & Tranberg (vinder), Heneghan Peng Architects, Polyform Arkitekter, BIG – Bjarke Ingels Group og Henning Larsen Architects. Der er tale om meget forskellige projekter. Et projekt arbejder med træfacader og træsøjler, et andet med store glasflader og et tredje med et foldet tag med en spektakulær indgang. Alle har arbejdet med underjordiske museumsarealer.

En fælles udfordring for de deltagende firmaer har været, at museet ligger i historiske og følsomme omgivelser med bl.a. Kastellet, parken med store gamle træer, Frederiksstaden, Amaliegade og den engelske kirke, St Alban’s Anglican Church, lige i nærheden.

»Vi er gået til opgaven med ydmyghed. Det er et svært sted at arbejde i byen, og i arbejdet med selve museet har vi fået en ærbødighed og ærefrygt for besættelsestidens historie, som vi troede, vi kendte. Når man arbejde med et museum om frihedskampen og besættelsestiden, så kommer man til tænke dybt over, hvad det er for en museum, vi skal lave, og vi har skullet læse op på historien. Vi har skullet tænke over den tilværelse, som de mennesker, der deltog i modstandskampen, havde. Museet skal være en formidling og et monument for den tid, hvor nogle med livet som indsats satte sig op imod en stærk modstander. Vi håber, at vores projekt videregiver en stemning fra dengang,« siger Peter Thorsen, adm. direktør, arkitekt MAA og partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Det nye museum bliver på cirka 2.200 kvadratmeter, hvoraf lange de fleste ligger under jorden. Målet med byggeriet er at skabe en stemning af det illegale arbejde, en slags kælderstemning, en kontrast mellem lys og mørke.

»Det er en nedstigning til en underverden. Der foregår ikke meget i terrænet. Vi har været nødt til at lade en del af det stemningsskabende ligge i udstillingsdesignet, fordi man skal kunne lave skiftende udstillinger. Man kan spørge: Skal bygningen være stemningsskabende, eller skal den danne en grundramme, som slår tonen an, så man kan lægge det grænseoverskridende i nogle udstillingskuratoriske greb? Vi er nok generelt tilbageholdende med vores arkitektur. Den skal kunne tolkes på mange måder og kunne holde sin værdi mange år frem. Det stærke ekspressive og spektakulære er måske ikke lige os. Det er nok mere os, som det er blevet sagt, at underspille, så der er noget tilbage til fortolkning,« siger Peter Thorsen.

Kraftig kritik fra fond

Et medlem af dommerkomiteen, Henrik Tvarnø fra A.P. Møller fonden, som har støttet projektet med 20 millioner kroner, er uenig i dommerkomiteens valg og har afgivet dissens. Han frygter, at økonomien under projektet vil skride, fordi det er dyrt og teknisk krævende at bygge under jorden. Han synes også, fremgår det af dommerbetænkningen, at bygningen over terræn er »meget ydmyg«.

»Man opnår med dette forslag ikke et helt tilstrækkeligt inviterende og tydeligt signal i bybilledet, om at her findes et museum om frihedskampen 1940-45. Mindretallet ser en risiko for, at signalværdien i stedet bliver, at vi helst gemmer mindet om frihedskampen væk. Ved en realisering af forslaget, er der stort behov for at gennemtænke dette dilemma,« hedder det i dissensen.

Mindretallet frygter også, at trappen ned til udstillingen bliver klaustrofobisk og funktionelt dårlig.

Efter branden sidste år opstod der en diskussion om museets indhold. Skulle det fortsat have frihedskampen i Danmark som sit klare fokus, skulle man udvide fortællingen om Anden Verdenskrig eller skulle man ligefrem gøre det til en museum om frihedskamp og åbne for udstillinger om frihedskamp andre steder i verden? Veteranorganisationer har været inddraget i arbejdet med det nye museum – et samarbejde der ifølge kulturministeren har virket upåklageligt, og i dag er veteraneorganisationerne sammen med ministeren inviteret til en præsentation af vinderprojektet på Nationalmuseet.

Fokus på frihedskampen

Per Kristian Madsen siger, at museets hovedfokus fortsat er frihedskampen i Danmark.

»Den samling af genstande og vidnesbyrd, som museet rummer, handler om modstandskampen, og derfor er det modstandskampen, museet handler om,« siger Per Kristian Madsen, som understreger, at der i dag er behov for at sætte frihedskampen ind i en større sammenhæng, fordi kendskabet til Anden Verdenskrig og besættelsen er mindre end tidligere.

»De yngre generationer har brug for, at vi forklarer baggrunden for besættelsen af Danmark – at Hitler kom til magten. Det er ikke hovedbudskabet, det er frihedskampen, men vi skal have sat scenen. Når man taler med børn og unge, så kan de godt forstå, at der var en modstandsbevægelse – det kender de også i vore dage. De tror så, at modstandsbevægelsen skød en masse tyskere, hvilket ikke er rigtigt. De tror også, at modstandsbevægelsen ødelagde tyske kampvogne, hvilket de ikke gjorde – de ødelagde danske fabrikker, som producerede for tyskerne. Det er vi nødt til at forklare,« siger Per Kristian Madsen.

Vinderprojektet spiller på kontrasten mellem lys og mørke, som symboliserer frihedskæmpernes illegale modstand mod tyskerne. De to udstillingshaller, en lille og en stor med seks meter til loftet, befinder sig under jorden og skal give en stemning af det illegale arbejde under besættelsen. Illustrationer: Frihedsmuseet Fold sammen
Læs mere