Nyt museum i økonomisk uvejr

Et imponerende byggeri, der huser det nye Museum for Søfart, har et budget på over 300 mio. kr., men mangler otte mio. kr. årligt til drift. »Mindre væsentligt«, siger formanden for fonden.

Illustration: Bjarke Ingels Group/mfs.dk Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et imponerende byggeri. Det nye Museum for Søfart kommer til at ligge i og omkring den gamle Dok 1 på det tidligere Helsingør Værft, det har haft et budget på over 300 millioner kroner, og er tegnet af Bjarke Ingels Group. 29. juni skal det indvies, men allerede inden den festlige begivenhed begynder mørke skyer at trække sig sammen i horisonten. Museet mangler penge til drift.

Museum for Søfart har penge på kistebunden til at lukke budgethullet for 2013, men i 2014 mangler det unge museum omkring otte millioner kroner. Det fortæller museets nuværende direktør Jørgen Selmer. De otte millioner kroner svarer til ca. en tredjedel af budgettet.

»Det er ikke rart at være i den situation, vi er i nu,« siger han, men afviser at tale om et ansvar, der skal placeres. »Jeg synes egentlig ikke, man kan sige, at der er begået fejl. Hvis man skal have en fremadrettet sikkerhed, kommer man jo aldrig i gang, og man kan ikke garantere, at der er om fem eller seks vil være nogen, der vil bevilge penge,« siger han.

Kassen er lukket

Idéen til et nyt søfartsmuseum i Helsingør opstod for ti år siden. Tidligere husede Kronborg »Handels- og Søfartsmuseum«, men der opstod et ønske om at Kronborg selv skulle udfylde sine rammer, og søfartsmuseet var ved at blive hjemløst. Derfor tog fire fonde initiativ til en arkitektkonkurrence for en nyt museum. Den vandt Bjarke Ingels Group (BIG). Derefter meldte flere fonde sig bag projektet, der i dag har 11 bidragsydere. De har sammen stiftet Maritim Museums Byg, der står for bygningen af det spektakulære Museum for Søfart.

Men ingen af de 11 fonde bidrager til driften.

»Jeg betragter de økonomiske udfordringer som mindre væsentlige i forhold til de udfordringer, som har været med at få det her realiseret,« siger Dan Pode Poulsen, bygherre, formand for Maritim Museums Byg og blandt initiativtagerne til projektet.

Alligevel har det indtil videre vist sig umuligt for museet at finde pengene. Hverken Helsingør Kommune eller staten ønsker at bidrage yderligere.

Det undrer Dan Pode Poulsen sig over, for mens museet lå på det statsejede Kronborg betalte det ikke husleje. Fremover skal museet betale fire millioner kroner årligt i husleje til Maritim Museums Byg. Taksten er fastsat af Skat, og det betyder, at knap en million kroner hvert år havner i statskassen via moms. Maritim Museums Byg donerer derefter de fleste af de overskydende penge tilbage til museet. Samtidig har staten overtaget de tomme lokaler i Kronborg, som blandt andet vil blive brugt på konferencer. Dan Pode Poulsen mener, det ville være rimeligt med en kompensation til museet.

Direktør Jørgen Selmer har med egne ord en god dialog med politikerne, men projektet er defineret før finanskrisen, og det økonomiske råderum er mindre i dag. I 2013 bidrager staten med 8,4 millioner kroner til Museet for Søfarts driftsbudget.

Derfor må museet i gang med at »bearbejde budgetterne«, mener Selmer. Det bliver dog ikke med ham selv ved roret. Han forlader Museum for Søfart og overlader 1. juni broen til Camilla Mordhorst, der i dag er leder af formidlingsenheden på Københavns Museum.

Ikke smukt

Hele miseren kan minde en smule om, da Maersk donerede et nyt operahus til Danmark. I dag slås Det Kgl. Teater stadig med at få driftsbudgettet til at gå op.

Men ifølge Tom Ahlberg er den type situationer ikke unormale – og heller ikke uønskelige. Tom Ahlbert kender processen fra sin tid som kulturborgmester i Københavns Kommune fra 1986 til 1994, og i dag er han redaktør på kulturtidsskriftet Søndag Aften.

»Man havner tit i den her situation,« siger han. »Et godt eksempel er ARoS (Aarhus Kunstmuseum, red.), hvor man heller ikke havde driftspengene klar. Det resulterede i en proces, der kan virke kluntet og decideret pinlig, men sådan fungerer det med den slags bevillinger.«

Ifølge ham er der ingen grund til panik. Når forskellige sponsorer kan se de konkrete muligheder, vil det blive muligt at finde nogle penge, mener han. Derudover kan den nye leder blive tvunget til at justere sine planer for museet i forhold til de økonomiske muligheder, men det er kun normalt for en stor organisation.

»Som skatteyder har man jo ikke lyst til, at ens politikere kaster 300 millioner kroner efter en drøm. Derfor er fondene nødvendige. De betaler mobiltelefonen, og så må museet selv betale abonnement. Det er kun rimeligt,« siger han.