Nyt liv på Charlottenborg

De etablerede ældre kunstnere på Charlottenborg er blevet smidt ud til fordel for etablerede yngre kunstnere. I morgen åbner kunsthallen på Kgs. Nytorv med en præsentation af nogle af de senere års mest succesrige danske kunstnere, der til gengæld skal vise, at de er internationale.

Der står ung, dansk kunst på programmet, når Kunsthallen Charlottenborg i morgen slår dørene op for første gang under den nye direktør, Bo Nilsson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter trekvart års ombygning genåbner Charlottenborg nu for publikum.

Charlottenborg er ikke alene blevet renoveret. Stedet er også forandret fra udstillingsbygning til kunsthal.

Udstillingsbygning er noget gammeldags, der har at gøre med at vise kunst. Kunsthal signalerer fremtid, hvor det er kuratoren og ikke kunstneren, der bestemmer.

Nye kræfter, nye vinde, nye principper, nye magthavere skal til. Kun Charlottenborgs Forårsudstilling får lov til at være en del af det ny koncept, og så ren er tavlen vasket, at man på kunsthallens nye hjemmeside kan konstatere, at Charlottenborg er forvandlet til en institution uden historie. »Der er ingen fortidige udstillinger,« står der.

Mens disse ord skrives, er der heller ingen »aktuelle« udstillinger. Men når Charlottenborg nu åbner som kunsthal, bliver det med »Danskjävlar« tilrettelagt af stedets ny direktør, Bo Nilsson. Udstillingen bliver en præsentation af 20 af de mest respekterede yngre danske kunstnere. På kunsthallens hjemmeside kan man læse, at »Danskjävlar handler om at se på den danske samtidskunst udefra og betegner samtidig Bo Nilssons subjektive udvalg af tyve kunstnere.«. Og man kan ikke komme uden om, at Bo Nilsson dermed demonstrerer sit kendskab til den yngre danske kunstscene. Vist kunne man have valgt andre kunstnere, der ville være lige så gode i en fuldgyldig fortælling om den danske kunstscene på det internationale marked, men ellers er sammensætningen lige efter bogen.

Historien
Trods forsøget på at fortrænge fortiden har Charlottenborg faktisk en historie. Både som bygning, som hjemsted for Kunstakademiet og som ramme om udstillinger. I meget gamle dage var der saloner, hvor Akademiets medlemmer viste deres værker. Siden opererede man med censurerede udstillinger, og det var i protest mod den efterhånden reaktionære censur, at den første kunstnersammenslutning, Den Frie Udstilling, blev stiftet i 1891. Siden er andre sammenslutninger kommet til, og nogle af dem har indtil for nylig udstillet på Charlottenborg nogle uger en gang om året. Resten af året har der været andre typer udstillinger. Få har været decideret mindeværdige, og der har været en tradition for, at når udenlandske kunstnere blev præsenteret, lå salene øde hen. Omvendt har Charlottenborg været velegnet til mere omfattende kunstnerpræsentationer og har på grund af sin indretning og lysforhold forekommet mest velegnet til kunst i mere konventionelle materialer; malere, skulpturer, større installationer. Mindre heldig har rummene været til eksempelvis præsentation af video, og det skal blive interessant at opdage, hvad der er sket for at bedre forholdene for foto og videokunst mv. under ombygningen.

Rift om publikum
En ting var, at kunstnersammenslutningerne havde sit publikum. De havde åbenbart også deres udløbstid. Corner, Grønningen, Den Gyldne og PRO blev i hvert fald smidt ud, da Bo Nilsson blev direktør. En kreds af kunstnere foretog ganske vist en symbolsk besættelse af udstillingsbygningen, der blev samlet underskrifter og protesteret, men lige meget hjalp det. Corner og Grønningen udstiller nu under langt mere beskedne forhold på henholdsvis Sophienholm og Bornholms Kunstmuseum.

Men ligesom det skal blive interessant at følge de eventuelt overlevende kunstnersammenslutninger stillet over for nye udfordringer, som det hedder, skal det blive interessant at se, om Bo Nilsson kan fastlægge et program, der kan fastholde et publikum. Eller måske snarere skaffe Charlottenborg et andet publikum, der bliver stort nok til at leve op til kravene i den resultatkontrakt, kunsthallen har indgået med Kulturministeriet på et tidspunkt, da også andre af de københavnske kunsthaller opruster i kampen om besøgende. Samtidig med at hovedstadens bedste kunsthal stadig har adresse i Malmø.

Overgaden har således fået en ny initiativrig leder, Den Frie Udstillings Bygning er i forandring, Nikolaj vil satse mere på kunsthistorisk vægtige udstillinger, der belyser den nære fortid, og Kunstforeningen Gl. Strand har netop fået en del penge fra Bikubenfonden til at vise flere internationale samtidskunstnere. Også hovedstadens kunstmuseer har forskellige planer om at gøre sig selv endnu mere attraktive for det samme publikum.

De 20 kunstnere
Kunsthal Charlottenborg genåbner med udstillingen »Danskjävlar - en svensk kærlighedserklæring«, der vises til den 24. marts. Deltagende kunstnere er: Martin Erik Andersen, Olafur Eliasson, Jens Haaning, Lise Harlev, Jesper Just, Sophia Kalkau, Eva Koch, Joachim Koester, John Kørner, Ann Lislegaard, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Kirstine Roepstorff, Pia Rönicke, Katya Sander, Nina Saunders, Morten Schelde, Trine Søndergaard & Nicolai Howalt, Tal R og Kathrine Ærtebjerg.