Nyt kæmpetårn mødt med skamros og skepsis

Det foreslåede byggeprojekt, der skal forbinde Østerbro og Langelinie, er originalt, og det vil i den grad gavne København med en samlet FN-by, lyder vurderingen fra flere fagfolk. Men også kritikere er kommet på banen. GRAFIK: Se 3D-skitsen for Marmormolen

Foto: 3XN / Arealudviklingsselskabet
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver gang et nyt stort byggeprojekt i København bliver fremlagt, kan man være sikker på to ting: Det bliver præsenteret som »visonært« og »af international klasse«, men så snart tegningerne er lagt frem, kommer protesterne.

Sådan gik det med de planlagte højhuse på Krøyers Plads på Christianshavn og med den berømte arkitekt Norman Fosters tårn ved Tivoli.

I går blev tegninger og en model af et helt nyt kvarter i området omkring Marmormolen på Østerbro så lagt frem, og også denne gang inkluderer planerne et højhus. 140 meter højt skal det være ifølge den masterplan, som arkitektstuen 3 X Nielsen har udviklet sammen med Arealudviklingsselskabet og ATP, der står bag byggeriet. En 160 meter lang bro i 65 meters højde vil binde Østerbro sammen med Langelinie, mens DFDS-færgerne kan sejle under. Og Ikke mindst skal området rumme et helt nyt samlet hovedkvarter for FN i København.

Men selv om det nye byrum indbefatter et højhus og er nyskabende, kommer det ikke til at gå som med tidligere forliste projekter denne gang. I hvert fald ikke, hvis man skal tro arkitekten, der står bag.

»Debatten plejer at dreje sig meget om, hvor højhuse skal ligge. Og jeg kan sådan set godt forstå, at der er modstand mod Fosters højhus, der var placeret hvor det var, nemlig ved Tivoli. Men det her er en helt anden situation. Her er det lige op ad vandet, hvor det står som et vartegn,« siger Kim Herforth Nielsen fra 3 X Nielsen. Han har svært ved at se, hvad folk skulle have imod projektet, der blandt andet kommer til at bruge en grund, hvor UNESCOs har til huse i dag.

»I dag er det et område, der ikke bliver brugt til andet end lager. Det kan kun blive til det bedre, og det her er meget bedre,« siger han.

Visioner er at skabe mere tilgængelighed og liv i byen.

»Det bliver et bæredygtigt og tilgængeligt område med mange forskellige funktioner. Man kan arbejde og bo der, og samtidig får vi skabt en forbindelse mellem Østerbro og Langelinie – en mulighed man måske ikke umiddelbart havde tænkt på,« siger Kim Herforth Nielsen.

Direktør for Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen, er begejstret for projektet, som han kalder et godt brohoved for den langvarige udvikling af Nordhavnen.

»Det rummer en blanding af arbejdsliv som kontorer og erhverv, men også kultur, forretninger, hotel mm. Men det store scoop er, at FN vil placere en samlet repræsentation af aktiviteter på stedet. Det vil befæste København som en metropol,« siger Kent Martinussen, der karakteriserer selve den arkitektoniske udformning som »strategisk og funktionel« i sin forbindelse af Østerbro og Langelinie.

»En enorm gevinst«
Stadsarkitekt i København, Jan Christiansen, mener, at projektet på Marmormolen i den grad har en originalitet, der vil gavne byen.

»Det bliver en enorm gevinst for København. Dels at vi får et FN-område næsten som i New York, der er placeret ved indsejlingen til byen med masser af turisme og store krydstogtskibe og dels med nogle helt originale bygningsværker med højhuset, der forbinder broen,« siger Jan Christiansen.

Han husker de indædte protester på Christianshavn, der i 2004 bremsede de højhuse på Krøyers Plads, som den hollandske arkitekt Erick van Egeraat skulle have bygget. Men han kan ikke forestille sig, at det bliver det samme denne gang.

»På Christianshavn var de meget aggressive, men folk er blevet modigere. Det tager tid at vænne sig til, at København er blevet en metropol,« siger Jan Christiansen og peger på, at beboerne på Østerbro også tidligere har været mere positive over for højhuse.

»Det var jo faktisk sådan, at vi efter Krøyers Plads-projektet blev ringet op af lokalrådet på Østerbro, der spurgte, om det planlagte byggeri ikke kunne få lov at ligge på Østerbro,« fortæller han.

Raske protester
Men helt så let bliver det måske alligevel ikke. Allerede nu er kritikerne kommet på banen. Knud Elnegaard Josefson, der er talsmand for foreningen »Københavnere mod Fejlplacerede Højhuse«, siger til Berlingske Tidende, at foreningen har udtrykt sin skepsis over for projektet til ATP.

»Vi mener, at det er forkert at bygge så højt i et historisk følsomt område. Man burde i stedet satse på et projekt, der inddrager det historiske og autentiske i havneområdet. Det er der mange gode eksempler på fra byer som Amsterdam og London. Samtidig mener vi ikke, at projektet i nævneværdig grad tilgodeser kontakten til vandet i området. Tilgangen til vandet er en kvalitet ved Københavns Havn, som vi bør bevare mest muligt, særligt fordi den er gået tabt mange steder,« siger Knud Elnegaard Josefson.

Samtidig påpeger han, at højhuse i den størrelse har et energiforbrug, der er fem gange så stort som det femetagers byggeri, der er mest udbredt i København. Det skyldes blandt andet, at højhuse udsættes for meget højere vindhastigheder og derfor afkøles langt mere end lavere byggeri.

»Vi har endnu til gode at høre nogle virkelig gode argumenter for at bygge høje huse som dette. Man hører ofte argumentet, at et hus kan blive et vartegn for et byområde, men det er som om man ser bort fra, at stederne allerede rummer vartegn i form af deres historie. For eksempel sagde man om husene på Krøyers Plads at de kunne blive et vartegn for Christianshavn uden at tage hensyn til, at området i forvejen havde markante vartegn som blandt andet Vor Frelsers Kirke,« siger Knud Elnegaard Josefson.

Uanfægtet Kramer
Men det lod Jens Kramer Mikkelsen, der er adm. direktør for Arealudviklingsselskabet, sig til gengæld ikke mærke af, da han i går præsenterede projektet:

»Der vil da helt sikkert komme forskellige synspunkter, men jeg tror, de fleste vil synes, at det her er en spændende og visionær overordnet plan.«

Mange projekter er strandet på grund af folkelig modstand?

»Ja, ja, men det gør det her ikke.«

Hvordan kan du være så sikker på det?

»Det kan jeg jo heller ikke, men jeg synes, at den bærende idé er så spændende og god. Men nu må vi jo se i den debat, der kommer nu,« siger Kramer Mikkelsen.