Nyt album fra ABBA-dronning i dag

Hun dufter af friske ferskner. Smilet er kridhvidt, og håret blond præcis som dengang i ABBA. Men mens Björn, Benny og Anni-Frid åbnede det ny ABBA-museum i Stockholm i ugens løb, var Agnetha i London for at promovere sit nye album, »A«, der udkommer i morgen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

- På din nye plade lyder du præcis som… hende den blonde fra ABBA?

»Ja, jeg lyder nok meget som før. Men det er vel kun godt, er det ikke? Jeg havde lidt problemer med stemmen i begyndelsen, jeg følte mig lidt rusten. Men så tog jeg nogle sanglektioner, og efter lidt tid fungerede det fint.«

- Du tog sanglektioner!

- Ja, bare for at minde mig selv om, at man skal bruge mavemusklerne. Og så kommer man jo mere ind i det, jo mere man synger.«

- Dit sidste album udkom i 2004. Hvilken rolle spiller musik i de lange pauser mellem dine plader?

»Musikken er jo en stor del af mig, men jeg har ganske meget andet i livet, som jeg også synes er vigtigt og interessant. Jeg lytter mest til musik, når jeg kører bil eller ser programmer i tv. Og så synger jeg lidt for mine børnebørn. Men ellers fløjter jeg vist mest derhjemme. Jeg passer på min stemme uden at være fanatisk med sundhed. Jeg tror, man kan mærke, hvad man har godt af. Jeg kan godt lide naturen og tænker over, hvad jeg spiser. Jeg spiser ikke så meget kød, men meget frugt og drikker for det meste bare vand. Og så går jeg lange ture og er sammen med mine dyr og mine børnebørn.«

- Når man som sangerinde har opnået det meste kunstnerisk og kommercielt, hvad driver så en til at lave endnu en plade?

Hvad er motivationen?

»Det er at få lov til at udtrykke sig. Jeg er et utroligt følsomt menneske, jeg har så mange følelser indeni mig. Og så kan jeg lide at fortolke sange. Jeg føler, at jeg i dag kan lægge mere i sangene og være den person, sangen handler om – næsten som om man spiller en filmrolle. Men jeg er selvkritisk, og jeg vil have, at det lyder perfekt. Ellers bliver det ikke udgivet.«

- Ses I stadig i ABBA bare for hyggens skyld?

»Engang imellem, men vi er jo gået hver sin vej for længe siden og er startet på vores egne liv. Vi har respekt for hinanden, og vi mødes engang imellem. Björn og jeg træffer hinanden i ny og næ, typisk til fødselsdage eller jul hos vores børn eller børnebørn. Benny og jeg ses også, og vi har lige givet nogle interviews sammen. Frida og jeg sås sidste sommer i ferien og blev vældig nostalgiske. Det er ikke så sært. Man går tilbage i tiden og ser på den her fantastiske rejse, man har været på sammen – det er kun os, der har været på den rejse og ved, hvordan den var. Vi er alle fire meget stolte, fordi musikken stadig er så elsket, og fordi folk er så hengivne over for den. Når man er sammen, kommer man i tanker om specielle hændelser fra dengang.«

- To bands blev aldrig genforenet: The Beatles og ABBA. Var det nogensinde på tale for jer?

»Faktisk ikke. ABBA har haft sin tid, og jeg tror, man skal lade det hvile og glæde sig over, at musikken lever sit eget liv. Man skal ikke forsøge at finde en indgang til det igen. Vi har da fået tilbud, men det ville kræve så enormt meget af os, og det kan man ikke klare, slet ikke i dag, hvor man er blevet så meget ældre. Og så kan det også gå noget så galt med de her reunions.«

- Har du et favoritminde fra tiden med ABBA?

»Jeg har mange, men et er naturligvis, da vi vandt Eurovision i Brighton (med »Waterloo« i 1974, red.) – det var ligesom starten på det hele. Og så tiden her i London, hvor vi gav koncerterne på Wembley Arena og havde nogle helt fantastiske aftener. Man kunne virkelig mærke kærligheden fra publikum. Det var dengang, man lige var begyndt med at tænde lys til de stille sange. »Chiquitita« for eksempel. Det, synes jeg, var helt utroligt. Vi følte, at vi var så velkomne, så elskede. Og så turnéen i Australien, hvor folk var helt hysteriske.«

- Hvad brød du dig ikke om?

»Det var rejserne. Björn og jeg havde to små børn, som var svære at rejse fra. Og så har jeg altid haft temmelig meget flyskræk. Det er blevet bedre, jeg er da i hvert fald fløjet herover til London. Men der var 10-15 år, hvor jeg ikke fløj.«

- Har du taget revanche ved at være mere sammen med dine børnebørn?

»Ja, men man gør jo altid det bedste, man kan. Det gik da også godt dengang, men da man var midt i det, føltes det forkert at forlade dem så ofte. Men vi fandt løsninger. Jeg stillede forslag eller nærmere krav om, at jeg ikke ville være så længe væk. Vi kunne være væk i 14 dage, og så skulle vi være hjemme i 14 dage mindst. Vi var også hjemme i lange perioder, når fyrene skrev ny musik.«

- Hvilket karaktertræk hos dig selv holder du af?

»Det er svært at sige om sig selv. Men jeg er nok meget jordnær og ydmyg. Og så har jeg fået det her sangtalent i gave. Men jeg har også en del svagheder. Det, jeg holder mest af, er nok, at jeg godt kan lide andre mennesker, og jeg kan lide dyr. Jeg har to hunde, Bella og Bruno, som er helt fantastiske.«

- Hvad kan du ikke så godt lide ved dig selv?

»Jeg er urolig. Det er også blevet bedre, men jeg er altid nervøs for, om alt nu går godt med børn og børnebørn og den slags. Man er bange for, at der skal ske dem noget.«

- Hvis du kunne give et godt råd til Agnetha 20 år, hvordan ville det så lyde?

»Jamen, det er nok, at man ikke skal bekymre sig for meget, for det skal nok gå altsammen. Forsøg at være den person, du er. Jeg var ret usikker, da jeg var 20 år, men i dag ville jeg sige: Tag det lugnt! I dag forsøger jeg at være mere i nuet og være mere nærværende.«

Agnetha Fältskogs nye album »A« udkommer 13. maj og indeholder bl.a. en duet med Gary Barlow fra Take That – agnetha.com

Abba The Museum på Djurgården i Stockholm åbnede i tirsdags – abbathemuseum.com