Nye fotografier fra kz-lejren Dachau

Ukendte farvefotografier fra kz-lejren Dachau er dukket op sammen med en farvevideo.

Dachau var en af nazisternes første lejre, og den blev snart én ud af et helt lejrsystem, som nazisterne oprettede først i Tyskland og senere i hele Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vintage Everyday: http://www.vintag.es/2013/03/color-photographs-of-life-in-first-nazi.html#more
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fotografier i farver og en farvevideo af fanger i nazisternes kz-lejr Dachau er fundet.

Det er avisen Daily Mail, der gengiver disse fotografier og video fra billedsitet Vintage Everyday, der viser fanger i lejren, der blev oprettet i 1933. Dachau var en af nazisternes første lejre, og den blev snart én ud af et helt lejrsystem, som nazisterne oprettede først i Tyskland og senere i hele Europa. Lejren var bygget til politiske fanger og i slutningen af 1933 var der godt 4,800 fanger i lejren.

Snart strømmede også andre grupper ind som sigøjnere, kriminelle, homoseksuelle, Jehovas Vidner og selvfølgelig jøder. Dachau blev prototypen for de lejre, der snart efter skød op i hele Europa. Man regner med, at 41.500 mennesker blev myrdet i lejren. Lejren fungerede også som træningscenter for SS-personale. Den blev befriet af amerikanerne den 29 april 1945.

Dachau som prototype

Ifølge Daily Mail har eksperter sammenlignet fotografierne og videoen med andet eksisterende materiale, og de fastslår, at billedmaterialet er autentisk. Først i 1934 blev lejrenes indretning formaliseret, da Adolf Hitler gav SS-lederen Heinrich Himmler bemyndigelse til at styre lejrene.

Dachau var ikke en udryddelseslejr i modsætning til lejre som Auschwitz, Treblinka og Sobibor, og endnu i 1933 fornemmer man, at fangerne ikke er totalt udsultet og ydmyget. Men på den anden side døde tusindvis af mennesker også Dachau. Og selv om der ikke var tale om dødsfabrikker som i Auschwitz, så kunne de tyske vogtere myrde folk efter behag. I alt 6.000 danskere blev fanger i tyske kz-lejre.

En af de nazister, der fik sin uddannelse i Dachau, var Rudolf Höss, der senere blev leder af netop Auschwitz. Fangerne blev mærket med forskellige former for tegn alt efter, hvorfor de var deporteret til lejren. Politiske fanger bar en rød trekant, kriminelle havde en grøn trekant, homoseksuelle en lyserød og Jehovas Vidner en lilla. Jøderne havde også en særlig trekant, men skulle desuden bære den gule jødestjerne. Da nazisterne i 1939 besatte Polen var der seks store koncentrationslejre, nemlig Dachau, Sachsenhausen, Buchenwald, Flossenburg, Mauthausen og Ravenbrück, der var en kvindelejr.

Efter besættelsen af store dele af Europa spredte lejr-systemet sig uhæmmet med egentlige lejre og underlejre. I stadig stigende grad blev lejrene og disse udekommandoer en del af den tyske krigsproduktion, hvor fangerne blev arbejdet til døde. Gaskamre til mord blev oprettet i en række lejre, således også i Dachau, men systemet kom aldrig i funktion i Dachau. Man regner med, at der i Tyskland og Europa ved krigens slutning var 40.000 lejre og udekommandoer.

Nye studier af nazisternes lejrsystem viser, at systemet var mere udbredt end tidligere antaget. Tidligere antog man, at nazisterne havde oprettet ca. 10.000 lejre, men de nye studier, der blev offentliggjort i år, peger på 42,500 lejre af forskellig art.

Ifølge Martin Dean, der leder The Holocaust Museum i Washington, er der næppe tvivl om, at almindelige tyskere udmærket vidste, hvad der foregik:

»Der er ingen tvivl om, at de fleste tyske borgere, i modsætning til påstandene om uvidenhed, udmærket vidste, at dette udbredte lejrsystem fandtes, og hvad der foregik. Man kunne bogstaveligt sagt ikke gå nogen steder i Tyskland uden at støde ind i en lejr.«

På billedsitet Vintage Everydays (hvor billederne er offentliggjort) Facebook-side bliver det debatteret, hvorvidt billederne er fra under krigen, eller om der er tale om fotografier taget efter amerikanernes befrielse af lejren i 1945.

Se videoen i farver her: