
Ny Sherlock Holmes i den gamle ånd
Hver generation har sin egen udgave af Sir Arthur Conan Doyles legendariske Sherlock Holmes. I øjeblikket topper interessen med TV-serier, film og nyudgivelse af bøgerne på dansk. BBC leverer det kreative højdepunkt med TV-serien »Sherlock«, hvor danske Lars Mikkelsen i den nye sæson spiller skurken Charles Augustus Magnussen.
