Ny rektor for Kunstakademiet: »Der er desværre en tendens til, at kunstnere skal klare sig selv«

Når 64-årige Kirsten Langkilde i morgen sætter sig i stolen som rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, er det med en ambition om, at de studerende skal komme ud til et samfund, hvor de kan leve af deres kunst.

Kirsten Langkilde
Kirsten Langkilde starter 1. februar som rektor for Kunstakademiet –hvor hun selv er uddannet. Fold sammen
Læs mere
Foto: FHNW

Det er over 30 år siden, Kirsten Langkilde har boet og arbejdet i Danmark. 1. februar 2019 får hun igen dansk folkeregisteradresse, når hun flytter ind på Holmen i København, i gåafstand fra årsagen til, at hun vender hjem til Danmark – sin nye stilling som rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
»Jeg glæder mig til at gøre mit til at udvikle den del af kunstområdet, hvor jeg bliver ansvarlig. Og jeg glæder mig til at komme tilbage til København, til et møde med en ny livsfase for mig,« siger hun.

Kirsten Langkilde vender ikke bare tilbage til den danske hovedstad efter at have bestredet bl.a. professor- og direktørstillinger på kunstuniversiteter i Tyskland og Schweiz, hun vender også tilbage til det kunstakademi, hvor hun i 1980 startede sin egen kunsteriske karriere.

»Min motivation for at sætte mig i stolen, som rektor for akademiet, er et håb om at gøre en positiv forskel med den internationale erfaring, jeg har med mig. Men det betyder bestemt også noget, at jeg holder så meget af kunstakademiet og havde en virkelig god studietid,« siger Kirsten Langkilde. Selv om det er mange år siden, hun forlod akademiet med sit eksamensbevis under armen, har hun siden haft flere mellemstop, som hun formulerer det.

Hun har i en årrække været formand for Kulturministeriets uddannelsesråd for den visuelle kunst, ligesom hun har siddet i Kunststyrelsens faglige udvalg for billedkunst.

»Gennem Uddannelsesrådet fik jeg en god indsigt i akademiet, og jeg lærte i forbindelse med udvalget en hel generation af danske kunstnere at kende. Derudover har jeg bl.a. haft schweiziske direktorer med på besøg på akademiet.«

Danmark på verdenskortet

Kirsten Langkildes kontinuerlige indsigt i akademiet gør, at hun ikke tøver ret mange sekunder med svaret på, hvad hendes ambitioner er.
»Jeg er meget fokuseret på at give de kunststuderende en god og kvalificeret start på deres karriere, ligesom de skal have gode arbejdsbetingelser bagefter. Man skal kunne arbejde hele livet med kunst. Jeg siger ikke, at alle skal tjene top, men man skal have mulighed for et godt liv som kunstner«, siger hun og fortsætter:
»Jeg ser det som en pligt for Kunstakademiet at prøve at forstå de forandringer, der sker på kunst- og kulturområdet, og at der er mere for en kunstner end kun et kunstmarked. Der er også andre former for en kunstnerisk praksis, og vi har behov for at få en større diversitet i, hvordan kunstnere går ind i samfundet,« siger Kirsten Langkilde.

»"Man skal kunne arbejde hele livet med kunst. Jeg siger ikke, at alle skal tjene top, men man skal have mulighed for et godt liv som kunstner."«



»Jeg kommer også med et mål om, at der skal være gode støttemuligheder for de i virkeligheden få kunstnere, der får lov at blive uddannet i Danmark. Jeg taler ikke om et bestemt beløb, men man skal have respekt for deres høje kvalifikationer og den kulturelle betydning, kunstnere har for udviklingen af samfundet og for et lands identitet. Der er i dag naturligvis Statens Kunstfond og et par øvrige fonde, der yder støtte, men der er desværre en tendens til, at kunstnere skal klare sig selv og bevise sig selv alt for hurtigt. Det vil jeg gerne kigge nærmere på.«

Kirsten Langkilde er også optaget af, at de kunstnere, Danmark uddanner, skal kunne klare sig i udlandet.
»Det er ikke fordi alle nødvendigvis skal ud, men Danmark skal mere på verdenskortet. Jeg har igennem mange år opbygget et godt internationalt netværk, og 25 år på tysk giver mig en naturlig tilgang til det tysksprogede område. Det glæder jeg mig til at dele med København,« siger hun.

Kirsten Langkilde har de seneste 20 år arbejdet med forskning i kunsten og kunst som viden.
»Vi er et videnssamfund, der bliver mere og mere komplekst. Jeg vil gerne undersøge eksempelvis, hvad kunst er i et digitaliseret videnssamfund.«

Hun understreger, at selv om hun kommer med nogle ambitioner, er hun langtfra en enmandshær.
»At lave en vision for et sted som akademiet er noget, man gør sammen, og det bliver min allerførste opgave sammen med medarbejderne og de studerende at diskutere og lægge fremtidsplaner på en måde, så man bruger de kvalifikationer, de forskellige har og arbejder sammen om en fælles strategi. Naturligvis ud fra de rammer, der er sat af Kulturministeriet,« siger hun.