Engang var det noget særligt at være lidt til en side seksuelt. Først erkendelsen af, at man tændte på noget, andre ikke forstod. Så en indre accept, for lysten gik ikke væk, men voksede, jo mere forbudt den var. Så måske udforskning med ligesindede eller endda blandt såkaldt almindelige mennesker. Men egentligt kunne man vist godt lide at have det for sig selv.
Sådan er det ikke idag, slet ikke i popkulturen, hvor gud og hvermand har en flydende seksualitet og mindst et kink. Alle må gerne lægge svesken på disken på skærmen, komme ud af skabet. Få ting er mere stimulerende end at se mennesker kæmpe mod og for de inderste lyster og skyggesider. Tabuer og sex er både godt og skidt, sådan dramaturgisk set.
Del:
