Ny Kunstfonds-chef: »Vi skal ud i alle afkroge af samfundet«

Michael Bojesen, operachef ved Malmö Opera, bliver ny formand for Statens Kunstfond. Og det stærke svenske fokus på ligestilling og minoritetsgrupper tager han med sig, fortæller Bojesen.

Michael Bojesen - chef for Malmö Opera - bliver ny formand for Statens Kunstfond. Og han kan satser på at kunne formidle, hvor meget godt der kommer ud af de 540 millioner kroner, fonden hvert år fordeler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Det bliver den 57-årige dirigent og chef for Malmö Operaen, Michael Bojesen, der de næste to år skal være formand for Statens Kunstfond og samtidig projektstøtteudvalget for musik, meddelte kulturministeriet fredag. Formidling og spredning af midlerne er topprioriteter, fortæller han her.

Hvad lægger du særlig vægt på?

»Det er et fantastisk privilegium at få lov at være med til at fordele Kunstfondsmidlerne, men først og fremmest vil jeg sige, at jeg har den dybeste respekt for hvad  Gitte Ørskou har lavet de sidste fire år. Hun har især været dygtig til at formidle, hvad Statens Kunstfond står for, og det ser jeg som en meget vigtig opgave. I Berlingske har der for eksempel lige været en lang historie om nepotisme, og det er som regel det, der er emnet, når der bliver skrevet om Kunstfonden. Så det er stor opgave er at formidle, hvad gavn og gode ting der kommer ud af de 540 millioner,  man deler ud.

Statens Kunstfond er jo det sted, hvor man kan brede kunstnerisk kvalitet ud til alle danskere. Det handler om den mangfoldighed - at man ikke bare rammer den sædvanlige gruppe kulturforbrugere, men man når ud i alle afkroge - både geografisk, men også på tværs af sociale skel.«

Kritikken af nepotisme - skal I tage det op?

Det er noget, man til enhver tid er meget opmærksom på, og Statens Kunstfond har meget klare regler for, hvordan man kan undgå nepotisme. Men det, der er vanskeligt i et lille land som Danmark, er, at fordi man gerne vil have den højeste faglige kompetence i Kunstfonden, så henter man jo folk  fra branchen, og så er det uundgåeligt, at der ind i  mellem skal behandles sager eller personer, som man har et eller andet forhold til.«

Er der noget gerne du vil ændre?

»Jeg starter ikke med at lave alle tingene om. Men man skal da hele tiden kigge på, om pengene fordeles rigtigt, og om de kommer til gavn på den bedste måde. Og om det er det rigtige tankesæt med systemet af puljer.«

Hvad med diskussionen om den geografiske spredning af støtten?

»Der hersker jo en myte om, at de fleste penge lander i hovedstaden, hvilket ikke er rigtigt. Men man skal hele tiden være opmærksom på, hvordan pengene fordeles - også geografisk. Så pengene bliver en støtte til kunsten, men også kommer alle danskere til gode, uanset baggrund, hvor de bor eller hvilken alder de har.«

Du arbejder i Malmö - giver det et andet forhold til dansk kunstliv?

»Nu har jeg jo kun været i Malmö et år, og det har været sundt at få et andet perspektiv , som man gør, når man kommer udenfor sit eget land. Det er en anden måde man ser på kunst i Sverige. Et eksempel er hele  #MeToo bevægelsen, som virkelig har ramt Sverige - men som vi ikke har set så meget herhjemme. Men i Sverige har man en helt anden indgroet ligestillingspolitik - både for køn men også på tværs af alt - man er meget opmærksom på minoritetsgrupper og så videre. Og når jeg kigger på kunsten i Danmark, er det også en vigtig faktor at få med - at man sikrer alle grupper på tværs af køn. Det er ting, jeg ikke har noget i mod at tage med mig.«

Er der nogle særlige grupper, du tænker, der skal tilgodeses?

»Musikudvalget lavede jo netop en rapport tidligere på året, som påpegede den skævvridning, der for eksempel  er inden for den rytmiske musik, som stort set er domineret af mænd. Skal vi gøre noget aktivt for at udligne den forskel? Det er ikke noget, jeg nødvendigvis har svaret på, men det er klart en iøjnefaldende rapport,« siger Michael Bojesen.