Ny form for piratkopiering bekymrer musikbranchen: Har Spotify og co. klokket i det?

Internettets mørke side har fundet ud af at kopiere musikken fra streamingtjenester, og ifølge musikbranchens undersøgelser er problemet stort. To eksperter er ikke spor overraskede.

Frank Ocean udgav for nyligt sit andet studiealbum »Blonde«. Et længe ventet album, som blev udgivet eksklusivt på Apple Music. Alligevel var »Blonde« hurtigt at finde på diverse torrents-sider, for det er nu blevet muligt at piratkopiere streamingtjenesterne, og det problem er ifølge musikbranchen ganske stort. Fold sammen
Læs mere
Foto: BEN STANSALL

Næsten halvdelen af alle unge mellem 16-24 år piratkopierer musik fra streamingtjenester som Spotify, Tidal og Apple Music. Den metode kaldes »stream ripping« og er en ny trussel for musikbranchen. Det skriver The Financial Times.

Undersøgelsen kommer fra musikindustriens internationale brancheorganisation Ipfi, og resultatet er baseret på data fra verdens 13 største musikmarkeder, såsom USA, England, Tyskland og Sverige.

»Fortælling har i de senere år været, at piratkopiering bliver et mere og og mere perifert fænomen i takt med, at streamingtjenesterne vinder indpas. I det lys er det overraskende, at man nu har fået ud af at »stream rippe«, men set i det store økonomiske perspektiv er det ikke just overraskende,« siger Rasmus Rex Pedersen, der er lektor på RUC og forsker i streaming.

Niels Brügger, professor i internetforskning fra Aarhus Universitet, kendte ikke fænomenet »stream ripping«, men det undrer ham ikke, at det nu er blevet muligt at kopiere musikken fra streamingtjenesterne.

»Rationalet bag streamingtjenesterne er, at det skal være så billigt og nemt, at det ikke er nødvendigt at piratkopiere, men hvis der er en teknologi, der kan gøre og gøre det nemt, er det næsten helt sikkert, at der er også er et marked for det,« siger Niels Brügger.

Eksklusive aftaler øger piratkopiering

I de senere år er det blevet udbredt, at kunstnerne binder sig eksklusivt til én streamingtjeneste, hvor brugeren skal betale for at tilgå musikken. Det er navne som Beyoncé, Taylor Swift, Kanyé West, Drake, Rihanna og Frank Ocean, der gør brug af den taktik.

»Det minder lidt om gamle dage, hvor man havde u-matic bånd, VHS bånd og betamax, og man kunne ikke blive enige om standarden. Nu er streamingtjenesterne begyndt at lave eksklusive aftaler, som betyder, at hvis du vil høre kunstner X, skal du også abonnere på streamingtjeneste Y,« siger Niels Brügger, der mener, at streamingtjenesterne på den måde har skudt sig selv i foden:

»Streaming var et godt »move« imod piratkopiering forstået på den måde, at man forsøgte at lave et bedre og ikke mindst lovligt alternativ. Men det går i kludder, når tjenesterne begynder at tænke økonomi ind i det. De klokker i det system, som de har lavet, og som egentlig var smart nok,« siger Niels Brügger.

Han bakkes op af RUC-lektor Rasmus Rex Pedersen.

»Det er klart, at når noget musik lægger ét sted bag en betalingsmur og ikke andre steder, øger det incitamentet til at piratkopiere. Der gik kun ganske kort tid fra det nye Frank Ocean album, »Blonde«, var ude på Apples Music og til at det lå frit tilgængeligt på diverse torrents-sider. Det album kan meget vel være blevet kopieret gennem en teknologi som »stream ripping«,« siger han.

En utæt vandhane

Niels Brügger tror ikke på, at man endeligt kan gøre op med piratkopiering, som musikbranchen egentlig havde tænkt ville være muligt med udbredelsen af streamingtjenester. Han forsker i internettets historie, og ifølge ham hører piratkopiering og internettet unægteligt sammen og har gjort det siden internettets spæde tid.

»At stoppe piratkopiering er lidt det samme som at sætte en finger på en utæt vandhane. Når du sætter fingeren på ét sted, fosser vandet bare ud et andet sted. Lige fra de allerførste internetsystemer i slutningen af 80erne har der været piratkopiering. Dengang var det primært bare piratkopiering af software. Når noget kan kopieres, så er der nogen, som gør det. Jeg tror aldrig, at vi kommer piratkopiering helt til livs,« siger han.

Rasmus Rex Pedersen er mere optimistisk. Han tror stadig, at streamingtjenesterne er det, der skal til for at stoppe piratkopiering.

»Erfaring har vist os, at musikforbrugerne ingen moralske kvaler har ved at hente musik ulovligt, så hvis branchen vil gøre op med piratkopiering, så handler det om at levere et fuldgyldigt lovligt alternativ, som er brugervenligt, billigt og bekvemt. Det er det, der sælger,« siger Rasmus Rex Pedersen og tilføjer:

»Jeg tror, at »stream ripping« er mindre udbredt i Skandinavien end på verdensplan, fordi vi her har fået overbevist forbrugerne om, at Spotify og den slags modeller er et godt alternativ. At have musikfilerne liggende på sin computer er ikke længere et væsentligt punkt for danske musikforbrugere, som det stadig er i eksempelvis England og USA,« siger han og forklarer, at det skyldes, at dataabonnement til for eksempel Spotify er dyrere i andre dele af verden.

Hos Rettighedsalliancen, der repræsenterer danske rettighedshavere, regner man »stream ripping« for at være et stort problem. Også på det danske musikmarked.

»Vi ser nu og kigger på, hvordan vi kan dæmme op for »stream ripping«. Det er ikke interessant for os at komme efter enkeltpersoner, som gør det. Det er lidt som at tømme Atlanterhavet med en teske. Vi ønsker at hæmme trafikken til de sider, som tilbyder værktøjet, og det kan vi for eksempel gøre ved at blokere bestemte hjemmesider og tjenester,« siger Maria Fredenslund, direktør i Rettighedsalliancen.