Ny bog: Van Gogh blev dræbt af teenagere

Den verdenskendte maler Vincent van Gogh begik ikke selvmord, men blev skudt ved tilfælde, hævder forfattere i ny biografi om manden bag berømte malerier som "Solsikker"".

Et af Vincent Van Goghs selvportrætter. Fold sammen
Læs mere
Foto: -
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den verdenskendte, hollandske maler, Vincent van Gogh (1853-1890), begik ikke som hidtil antaget selvmord som 37-årig, men blev i stedet skudt ved et tilfælde.

Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i en ny bog, "Van Gogh: The Life", af forfatterne Steven Naifeh og Gregory White Smith.

I dag bliver van Goghs kunst betragtet som noget af det ypperste i verden. I 1990 blev et af hans malerier solgt for cirka 470 millioner kroner. Dengang den hidtil højeste pris for et maleri overhovedet.

Bogen udkom i går, skriver BBC.

Ifølge gængs opfattelse skød kunstneren bag værker som "Stjernenatten" og "Solsikker" sig selv i brystet i juli 1890 i en mark ved Auvers-sur-Oise i Frankrig.

Han døde 29 timer senere på kroen Auberge Ravoux, hvor han boede, efter at lokale læger forgæves havde forsøgt at fjerne kuglen.

Men ifølge de to forfattere blev han i virkeligheden skudt ved et uheld af to store drenge, hvoraf den ene var søn af en af van Goghs venner.
 
Inden sin død lod van Gogh forstå, at han selv stod bag skuddet.

De to teenagere var berusede. Det samme var van Gogh angiveligt, og den ene af drengene, 16-årige Rene Secretan, havde en pistol, der blev affyret ved et tilfælde og ramte kunstneren. Altså uagtsomt manddrab.

Hvorfor han valgte selv at tage skylden, fremstår dog lidt uklart ifølge BBC. Rene Secretan var nemlig kendt for at genere van Gogh ved gentagne lejligheder.

Men de to forfattere mener, at den psykisk syge van Gogh havde et ønske om at dø og virkeligheden så vådeskuddet som en kærkommen lejlighed til at forlade denne verden.

Måske så van Gogh sin egen død som en slags hjælp eller forløsning for sin bror, Theo. Han holdt gennem årene hånden økonomisk under van Gogh, der stort set ikke solgte et værk i sin levetid.

Han var gennem årene præget af sjælelig uligevægt. Et par år før sin død var han bl.a. indlagt på et sindssygehospitalet i Saint-Rémy, hvor han i sine klare stunder malede bl.a. "Stjernenatten".

Den berømte episode, hvor han skar sit øre af, fandt sted i 1888, da han boede i Arles.

Her fik han besøg af sin ven, maleren Paul Gauguin, som han i øvrigt forærede "Solsikker". Men de to venner blev kunstnerisk så voldsomt uenige og havde et så voldsomt opgør, at van Gogh fik et sammenbrud, og i dyb desperation skar han sit ene øre af.