Ny bog opruller uopklarede danske kriminalsager

Uløste kriminalsager og ikke mindst mordgåder vedbliver med at fascinere os. Lederen af Politimuseet Frederik Strand har udvalgt uopklarede danske kiminalsager i bogen »Uopklaret.« Fascinerende, bloddryppende og ujævnt udvalgt.

I 1916 blev luderen Caroline Larsen fundet i sin lejlighed og morderen blev aldrig fundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen

Der er noget dybt fascinerende ved kriminalsager; og ikke mindst de uopklarede. Der sælges i millioner af kriminalromaner, fordi folk er helt vilde efter at læse om mord- og andre kriminalgåder. Men det er ikke blot mysteriet om den ukendte forbryder, der fænger. Også sagerne gør, ikke mindst mordene, som ofte handler om basale menneskelige følelser som sexlyst, jalousi og hævn.

Frederik Strand er leder af Politimuseet på Blegdamsvej, og han har forfattet bogen »Uopklaret. Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager.«

Bogen udkommer, fordi Politimuseet i juni åbner en udstilling om netop uopklarede sager. På politigården i København er der et arkivrum med uopklarede sager og i princippet forældes disse aldrig, for politiet håber en dag at finde forbryderne.

Bogens ide er glimrende, og da Frederik Strand er en fin fortæller, er der nok for blodtørstende læsere at kaste sig over. Bogen er bygget op kronologisk og Frederik Strand starter med mordet i Finderup Lade 22. november 1286, hvor Erik klipping blev myrdet.

Man mistænkte blandt mange andre adelsmanden Marsk Stig. Morderens identitet har været til debat lige siden 1286 og Frederik Strand når ikke frem til nye konklusioner på den gamle mordsag og nye beviser er ikke dukket op. Vi må forlade Finderup Lade med et uopklaret mysterium.

Det samme gør sig gældende med flere andre gamle uløste mordsager – hvis der altså var tale om mord?

Christian IIs elskerinde Dyveke døde af mavesmerter. Frederik Strand hælder til den konklusion, at der ikke var tale om blindtarmsbetændelse, men forgiftning. Han tror på Dyvekes mor Sigbrit, der mente, at det var mord, og da Sigbrit var ved Dyvekes side hele tiden og da hun havde indsigt i medicinske forhold, tillægger Frederik Strand hendes udsagn stor betydning.

Der var en masse sladder og intriger, og muligvis indgik Dyvekes død i en større hofkabale, men Frederik Strand når ikke videre end tidligere historikere. Påstanden om et giftmord på Dyveke lyder måske lidt tynd – det er sagen om Tycho Brahes død også.

Vi ved, at den berømte astronom døde i Prag i 1601. Man talte om forgiftning med kviksølv, men der var ikke beviser for, at det var mord. Ganske vist har man peget på astronomen Johannes Kepler som mistænkt, fordi denne ville have fat i Brahes optegnelser, men der er intet bevis for det, og videre kommer Strand ikke.

Det gælder for disse tre gamle sager, at forfatteren ikke bringer noget nyt frem, og at sagerne, selv om om de er skægge at læse om, forekommer at være taget med for at komme op på godt 600 sider.

Hjortshøj-sagen

Frederik Strand har bedre fat i nyere sager, hvor han kan øse af politiets arkivalier.

Den unge pige Marie Sørensen blev knivdræbt i 1902 ved Hjortshøj i nærheden af Århus. Sagen vakte voldsom opsigt, måske fordi London også havde været plaget af kvindemord begået af Jack the Ripper eller Jack Opsprætter, som han blev kaldt i Danmark.

Politiet var ikke vant til den slags mystiske kvindemord og bumlede fra starten med bevismateriale og udredningen.

Marie blev fundet med overskåret hals og nydeligt arrangeret tøj, hvor kjolen dækkede halsen. Det lignede et ritualmord og de britiske Ripper-mord spøgte i baggrunden.

Maries far blev arresteret, måske fordi han havde været imod Maries forlovelse, men da han havde et alibi, blev han snart løsladt. Et mystisk brev fra USA dukkede op, hvor brevskriveren påstod, at han var Maries tidligere kæreste og han tilstod mordet. Men brevskriveren dukkede ikke selv op, og politiet kom ikke ud af stedet til pressens højlydte forargelse.

Hjortshøj-sagen blev første gang, danske medier svælgede i en mordsag, men morderen blev ikke fundet. Sagen blev aktuel igen, da en dreng, Søren Jensen, i 1906 blev fundet kvalt tæt på det sted, hvor Marie blev myrdet.

Justitsminister Alberti nedsatte en kommission, der skulle se på begge sager, men opklaringen kompliceredes af, at opdagelseslederen, som Strand betegner som »ikke den skarpeste kniv i skuffen«, lod Sørens tøj rense, fordi han syntes, det så beskidt ud.

Kritikken af politiindsatsen med Hjortshøj-sagen førte til oprettelse af et landsdækkende statspoliti, der var forløberen for det senere Rigspoliti. Men sagen var ikke død, og i 1927 genåbnede man sagen, hvor politiets rejsehold påny så på mordene på Marie og Søren. Det skyldtes, at lokalbefolkningen havde lavet en underskriftsindsamling, hvor borgerne krævede sagerne genåbnet.

Den navnkundige opdager Otto Himmelstrup blev sat på sagen, og det nye rejsehold fik Hjortshøj-sagen som sin første opgave. Mistanken blev kastet på Maries gamle kæreste, Julius Sørensen, men Himmelstrup måtte opgive. Så sent som i 1948 fandt man en kniv i et dødsbo, som man mente havde forbindelse med mordet og sagen blev atter åbnet, men atter uden resultat.

Knivmordet på Marie Sørensen i 1902 plagede landet i årevis. Først i 1948 opgav man at finde morderen. Fotografiet fra bogen »Uopklaret« viser en knap fundet på mordstedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra bogen.

Problematisk udvalg

En anden sag, hvor Frederik Strand har godt fat i politiets gamle arkivsager og bringer interessante oplysninger frem, er mordet i 1916 på luderen Caroline Larsen, der fik halsen skåret over.

Hun boede sammen med sin alfons Jens Peter Hansen i en skummel baggårdslejlighed i Prinsessegade, og mordet giver et indblik i elendigheden i Københavns mørke kvarterer.

Det var Jens Peter Hansen, der anmeldte mordet og politifolkene fandt Caroline på gulvet i en blodpøl. Lejligheden lyste af den rene elendighed og fattigdom, men betjentene bemærkede dog et fotografi af kongefamilien på væggen. De mistænkte alfons Jens Peter, men han påstod, at han var gået ud efter at købe sild, og da han kom hjem, fandt han Caroline død.

Caroline var kendt som den »smukke« luder, og Frederik Strand får fint oprullet den sørgelige historie om Carolines fattige baggrund, uønskede graviditet og brutale mænd. Hun trak primært i Adelkvarteret og Nyhavn og hendes skiftende alfonser mishandlede hende.

Det er en gyserhistorie, som Frederik Strand folder flot ud, idet han ikke nøjes med at beskrive Caroline sørgelige skæbne, men også giver os Jens Hansens ikke mindre begrædelige historie.

Jens Peter Hansen klarede sig ved betleri, tyverier og hælerier, og fra hans mange sager i politiets arkiver kan man følge en vanekriminels skæbne i København. Peter slog gerne Caroline og havde endda jagtet hende en dag med en brødkniv og råbt »Jeg slår dig ihjel.«

Ikke mærkeligt, at politiet fattede mistanke til ham. Teorien var, at Jens Peter havde slået Caroline ihjel på grund af uenighed om penge, men politifolkene kunne ikke overbevise retten, og Jens Peter blev frikendt for mord. Han fik dog ni måneders tvangsarbejde for alfonseri og mishandling af Caroline. Sagen er stadig uopklaret.

Frederik Strands bog indeholder mange sager fra besættelsestiden og efterkrigstiden. Vi hører om mordet på stikkeren Jane Horney under besættelsen, dobbeltmordet på Peter Bangsvej i 1948, hypnosemordet i 1951, hvor en mand myrdede to personer i Landmandsbanken på Nørrebrogade, bortførelsen af barnet Basse i 1966, mordet på Stine Geisler i 1990 og meget andet.

Men udvalget er ujævnt og uden tematisering, og hvis formålet er, at bogen repræsenterer »Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager«, så er udvalget problematisk.

Man kan kun håbe, at Politimuseets udstilling i juni om uopklarede kriminalsager har et udvalg og en tematik, der er bedre end i den foreliggende bog. Men der, hvor Frederik Strand øser af politiets arkiver og breder mordsagerne ud til at være socialhistorie, fungerer beskrivelsen fint.

Forfatter: Frederik Strand. Titel: Uopklaret. Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager. Fakta: 565 sider. Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof