Nudansk og hverdagsdansk

Søren Kassebeer, litteraturredaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bibelen på hverdagsdansk.

Søren Kierkegaards »Frygt og Bæven« på nudansk.

To forskellige titler er netop landet på litteraturredaktørens bord. To titler, der, deres forskellighed til trods, i hvert fald har to ting til fælles. Dels det bibelske (»Frygt og Bæven«s udgangspunkt er som bekendt Bibelens beretning om Abraham og Isak). Dels oprigtige ønsker om at gøre teksterne lettere tilgængelige ved at tilnærme sproget det sprog, som danskere som flest taler, skriver og forstår.

Men bortset fra det er udgangspunkterne meget forskellige. Den hverdagsfordanskede bibel – der er tale om 6. udgave fra forlaget Scandinavia – bygger på de originale bibelske tekster. Omskrivningen af Søren Kierkegaards skrift fra 1843 til nutidsdansk (Søren Kierkegaaard Kulturproduktion) er jo derimod en »oversættelse« fra én slags dansk til en anden slags dansk.

I tilfældet Bibelen er der tale om det, man kalder »en kommunikerende oversættelse« – dvs. en oversættelse, der lægger hovedvægten på så tydeligt som muligt at kommunikere indholdet i en tekst.

En kommunikerende oversættelse gør, for at nå sit mål, i højere grad end en ordret oversættelse brug af forskellige oversættelser af det samme ord, derfor vil den være mindre »rigtig«, men også, hvis den dur, lettere at forstå end dens ordrette pendant. Hvad »Frygt og Bæven« angår, er bestræbelsen den samme: At gøre teksten lettere forståelig.

Om de ansvarlige for de to udgivelser så også, på tilfredsstillende vis, har løst den opgave, de har sat sig for, skal jeg ikke komme ind på her. I hvert fald giver begge projekter god mening. På visse betingelser.

Den ene af disse betingelser er selvfølgelig, at arbejdet skal være veludført. Den anden betingelse er, at de, der læser hverdags-Bibelen og Kierkegaard på nudansk, aldrig må bringes til at forveksle disse læsninger med den ægte vare.

Den rigtigste måde at opleve Bibelen på, såvel hvad indhold som sproglighed angår, er at læse den på de gamle sprog, den er skrevet på. (Og det er der jo ikke mange, der kan). Alternativt bør man før eller senere læse en ordret oversættelse. For nøjagtighedens skyld.

Den rigtigste måde at læse Søren Kierkegaard på, er at læse hans egne ord med hans egen bogstavering, tegnsætning og brug af store og små bogstaver. Kun på den måde kan man opleve ham helt rigtigt. Også rent æstetisk.

Bibelen på hverdagsdansk og Søren Kierkegaard på nutidsdansk er altså nødvendige onder. (I det omfang, de måtte være nødvendige). De bringer os, i det omfang de lykkes, nærmere på værkerne, men de gør det ved at fjerne os fra dem. Paradoksalt nok. Men ikke af den grund mindre rigtigt.