PARIS: Da Apples grundlægger Steve Jobs døde 5. oktober 2011, udbrød der verdensomspændende sørgetilstand blandt mange millioner Apple-fans, der græd tårer ned i deres Macbook, iPad eller iPhone.

Ashton Kutcher, der spiller Steve Jobs i den nye film »Jobs«, var selv overrasket over, hvor stærkt han reagerede på, at et menneske han aldrig havde mødt ikke længere var til.

»Det fik mig til at tænke over hvordan mit, og mange andres, liv er blevet ændret markant af Steve Jobs« opfindelser,« fortæller han, da vi møder ham på et hotelværelse i Paris.

»Der findes tre typer amerikanske helte. Der er politikerne og landets grundlæggere, så er der industrititaner som Rockefeller, Carnegie og J.P. Morgan, og så er der opfindere som Thomas Edison og Alexander Graham Bell. Den slags mennesker, du lærer om i skolen,« siger han og fortæller, at for ham var Steve Jobs et af de sjældne mennesker, der forstod både at skabe noget af praktisk og æstetisk værdi. Form og funktion i perfekt syntese.

»Han havde en unik evne til at se ind i fremtiden og forudsige, hvad folk ville have. Hans fokus var på den gode brugeroplevelse, og det fokus fraveg han aldrig. Steve Jobs tilhører giganterne blandt dem, der har skabt ting, som berører os på daglig basis. I en grad, så vi glemmer, at det ikke altid har været der. Når vi tænder lyset, tænker vi jo ikke over, at der var en, der opfandt elektriciteten. Og når vi render rundt med vores allestedsnærværende smartphones, tænker vi ikke over, at det faktisk er en lillebitte personlig computer, og at der engang var en fyr, der troede så stærkt på sin vision om netop det, at han kæmpede for opfindelsen, selvom alle sagde, at den ville floppe og aldrig komme til at fungere.«

Steve Jobs lagde grundstenen til Apple, da han sammen med skolekammeraten og det tekniske geni, Steve Wozniak, begyndte at bygge de første personlige computere hjemme i Jobs-familiens garage i Palo Alto – hvor flere scener i »Jobs« rent faktisk er optaget. Det var i 1971, hvor tanken om en computer, som man kunne bære, endsige slæbe, med sig, stadig lignede en utopi. Den almindelige forbruger vidste ikke, hvad han eller hun skulle bruge sådan en til. Det oplevede Ashton Kutcher selv, da hans far kom hjem med en Apple 2 GS computer.

»Da vi var børn, havde vi ikke råd til så meget, men hvert år til jul havde min far sparet op, så vi kunne få en familiegave. Et år var det et klaver, et andet et standerur, og et år var det så en Apple 2 GS-computer, som vi ikke rigtigt vidste, hvad vi skulle bruge til. Den var nærmest ubrugelig for os som familie.«

Men Steve Jobs var en mand med en mission. Han troede på, at computere kunne blive alle­mandseje. »Jobs« skildrer hans kamp fra de første ideer til lanceringen af den første iMac i 1998. En kamp, der blandt andet betød, at han en overgang blev smidt ud af sit eget firma.

»For mig er det en utrolig inspirerende historie. Jeg tror, at vi alle sammen har ting, som vi tror på har en værdi, men som ingen andre tør satse på. Du har sikkert også en artikel, du gerne vil skrive, som din redaktør ikke vil trykke »fordi dem der udskriver vores checks ikke vil sætte pris på at få det materiale i vores udgivelse«. Eller det kan være regeringen, der ikke vil lade almindelige borgere udleje værelser i deres huse gennem Airbnb (internetside, hvor man kan leje private værelser over hele kloden, red.), fordi »der er regler, og du kan ikke bare forvandle dit hus til et hotel«,« siger Ashton Kutcher – med reference til en af de mange mærkesager han støtter gennem sit firma A-Grade Investment.

»Da Steve Jobs byggede den personlige computer, var IBM de førende på markedet. De var Goliath, mens Jobs var David. Alligevel gik han op imod dem. For mig står han – og denne her film – for at sige; »JA, du kan, kæmp for det. JA, du kan skabe og bygge noget værdifuldt og brugbart og smukt. JA, du kan komme fra ingenting og blive til noget.« På den måde er Jobs indbegrebet af den amerikanske drøm.«

»Jobs« er dog ikke kun en entydig hyldest til en visionær mand. Steve Jobs var også en mand med mørke sider. Han havde en evne til at såre de mennesker, der stod ham nærmest – privat såvel som professionelt – og er blevet kaldt både »kold« og »kynisk«. Blandt andet nægtede han i mange år faderskab til datteren Lisa, selvom han opkaldte en af sine første computere efter hende.

Ashton Kutcher har imidlertid en mere formildende udlægning af den side af Steve Jobs.

»Jeg kender ikke et eneste menneske i verden, der ikke har fejl og svagheder, og Steve Jobs havde også sine fejl. Han var en utroligt dygtig showmand og brutalt ærlig over for andre mennesker. Men jeg tror egentlig ikke, at den ærlighed var ondt ment. Jeg tror bare, at han var ligeglad med, om folk kunne lide ham. Hans ønske om at skabe forandring var større end hans ønske om at være vellidt,« siger Ashton Kutcher og kaster sig ud i en Jobs-anekdote.

»Der går en historie om, at Steve sad i kantinen og talte med nogle kolleger om noget arbejdsrelateret, da han så en stærkt overvægtig Apple-medarbejder. Han skrev noget på et kort, rejste sig og gik hen og gav det til manden med ordene; »du er for fed! Du vil dø ung. Ring til personen på det her kort, han kan hjælpe dig, så du kan tabe dig og ændre din livsstil«. Det var der mange, der ville se som upassende og ubehøvlet og generelt bare ikke i orden, men i mange tilfælde tror jeg, at han var så ærlig, fordi han bekymrede sig om folk. Han bekymrede sig nok om den overvægtige mand til at sige noget, hvor andre ville have tiet stille. Nogle gange, når folk fik tåbelige ideer, ville han sige; »det er dumt. Det er simpelthen åndssvagt. Du er et fjols.« Og når de havde fantastiske ideer, ville han sige: »det er fantastisk. Du er et geni.« Det var hans tilgang til livet; der fandtes kun rigtigt, forkert eller ligegyldigt.«

Ashton Kutcher kan selv genkende mange træk ved Steve Jobs: »Jeg er virkelig interesseret i og passioneret omkring teknologi. Men jeg kan også genkende hans rebelske træk. Han var rundet af hippiekulturen, der var en generation af mennesker, der satte spørgsmålstegn ved deres forældre, autoriteter og de eksisterende institutioner. Jeg har også en tendens til at sige: »hvorfor ikke?« i forhold til de etablerede værdier. Jeg stiller spørgsmål til det meste; regeringsvalg, institutionelle valg, religiøse valg. Jeg er ikke bange for at sige, hvad jeg tænker, også selvom nogle af mine ideer indimellem er dårlige.«

En teknologi Ashton Kutcher allerede meget tidligt var en stor fortaler for, er de sociale medier. I 2009 fik han, som den første nogensinde, over én million følgere på Twitter. I dag har han omkring 15 millioner og det samme på Facebook, medier han giver Steve Jobs en stor del af æren for, at vi i dag bruger som en naturlig del af hverdagen. Fordi vi altid har adgang til en lille computer i lommen.

Men Ashton Kutcher har også lært at begrænse, hvor åben han er omkring sit eget liv, når han udtaler sig på de sociale medier.

»For meget af det gode, er som regel en dårlig ting. Twitter er en platform, hvor du kan sige, hvad du har lyst til, når du vil og på den måde, du vil. Det gav mig en fantastisk platform og en stemme, som jeg brugte til at gøre vigtige ting, som for eksempel at tale mod trafficking. Men jeg tillod mig også at kritisere ting, uden at have sat mig godt nok ind i dem. Jeg har lært at være lidt mere forsigtig med, hvad jeg udtaler mig om. Det øjeblik du tror, du har kontrollen, mister du kden. Når det er derude, så er det derude. Du lærer at være ansvarlig for dine handlinger. Hvert eneste menneske begår fejl, men nu bliver de fejl bare registreret offentligt og lagt i arkiver og gjort mulige at søge sig frem til. Jeg tror at folk er nødt til at forberede sig på en verden, hvor alt hvad du siger og gør er »on record«.«

Det er også – lidt – Steve Jobs’ skyld.

»Jobs« er instrueret af Joshua Michael Stern og har dansk premiere på torsdag.