Nu går den vilde ikon-jagt

Lasse Spang Olsens nye actionfilm »Den Sorte Madonna« er effektiv kulørt underholdning.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Filmen begynder med billeder af en ung stripper, der klæder sig på. Ikke af, men på.

Det er jo ganske originalt og dermed en lovende optakt til »Den Sorte Madonna«, der da også viser sig at være mindre optaget af larmende eksplosioner og mere af mennesker med følelser end Lasse Spang Olsens tidligere film som de temmelig debile »Den gode strømer« og »Inkasso«.

Hans genre er stadig humoristisk action, og han nærer fortsat en forkærlighed for halsbrækkende stunts, men »Den Sorte Madonna« lugter mindre af drengerøv end de førnævnte film og gøres desuden attraktiv af skuespillere, som ikke bare skal slå på tæven og sige kyniske vittigheder. Oven i købet er en handlekraftig kvinde en af hovedpersonerne, nemlig førnævnte stripper (det er kun hendes bierhverv at smide tøjet), der hedder Maria og er datter af den aldrende småforbryder Kurt, som er kommet i besiddelse af det kostbare ikon, der har givet filmen dens titel, og dermed er havnet i særdeles store vanskeligheder.

Faktisk er Kurt fange hos medlemmer af en russisk mafia på vej til Kaliningrad i en båd, så Maria må sammen med den suspenderede politimand Gustav rejse samme vej i håbet om at redde både far og ikon. Maria og Gustav er modvillige makkere og skændes hele tiden, så hvis man nogensinde tidligere har været i biografen, kan man nok regne ud, hvordan forholdet mellem de to efterhånden vil udvikle sig.

Det romantiske element klæder Lasse Spang Olsens sædvanligvis yderst håndfaste og stinkende maskuline stil, og da de to protagonister oven i købet spilles af det attraktive svenske stortalent Tuva Novotny og den ultrasympatiske Anders W. Berthelsen, betyder det mindre hørm af gorilla og mere ikke-stupid dialog end vanligt hos instruktøren.

Alligevel skorter det ikke på drabelig action, men man noterer sig med tilfredshed, at selv om der skydes vildt i denne film, og biler støder sammen, og fly falder ned, omkommer stort set ingen mennesker. »Den Sorte Madonna« er voldsom, men ikke blodig, og dermed bliver det nemmere at værdsætte dens komik uden at få en dårlig smag i munden. Ganske vist er filmen ikke altid helt så sjov, som den selv tror, og strengt taget er den enormt ujævn, men det er alligevel rart at opleve, at Lasse Spang Olsen har skruet ned for brutaliteten og op for det drilagtige humør.

Ligeledes er det dejligt at se Morten Grunwald tilbage foran et kamera i rollen som tabertåben Kurt, og den vittige Birthe Neumann er som morderisk mafiadame endnu en gang en gevaldig gevinst for en film, ligesom det er en sjov - om end ikke optimalt udnyttet - idé at lade de to kraftige herrer Nicolas Bro og Ole Thestrup spille bizar forbryderduo.

Det meste af »Den Sorte Madonna« forløber i stakåndede forfølgelsesscener til lands, til vands og i luften især i Polen (men indspillet på Fyn!), skønt den heftige hurlumhej heldigvis har plads til pauser med pudsige indfald, hvoraf et har Stig Rossen som hovedperson, selv om han ikke medvirker i filmen. Ret morsomt.

Alt er selvfølgelig ikke perfekt i denne opgearede ramasjangfilm - f.eks. kradser Tuva Novotnys konsonantkantede forsøg på at tale dansk en smule på trommehinderne - men som kulørt underholdning er »Den Sorte Madonna« slet ikke værst. Heller ikke bedst, men klart et lystigt fremskridt for genren i dansk udgave.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse