Norge overhaler Danmark i Cannes

Norge har for første gang i 36 år en film i Cannes-festivalens hovedkonkurrence, mens Danmark i år er blevet sprunget over. »I kommer tilbage,« trøster Stine Helgeland fra det norske filminstitut.

Norge har en film med i Cannes' guldpalmekonkurrence for første gang i 36 år, nemlig Joachim Triers »Louder than Bombs«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 17. maj er Norges nationaldag, og på filmfestivalen i Cannes er der særligt glæde i den norske afdeling af den fællesnordiske terrasse. Landet har nemlig en film i festivalens guldpalmekonkurrence for første gang i 36 år, nemlig Joachim Triers »Louder than Bombs«, mens Danmark ingen har. Danmark, som vel at mærke har haft adskillige film i konkurrencen og også hjemtaget guldpalmer og andre priser i perioden.

Direktør for lancering på det norske filminstitut Stine Helgeland slår en glad latter op på Berlingskes spørgsmål om, hvordan det føles at være nordmand kontra dansker på sådan en dag.

»Jo, det føles godt, for vi synes, vi har lov til at være meget glade. Men seriøst: det er godt for alle de nordiske lande, hvis én af os har succes, da verden udenfor Norden ikke rigtig ser forskel mellem Danmark og Norge,« siger hun.

Men hånden på hjertet: Danmark har haft mange film i konkurrencen i de 36 år, så det må da føles ekstra dejligt, at det for en gang skyld er den anden vej rundt?

»Ja selvfølgelig. Der er sket gode ting i norsk film i de seneste år, og vi synes, at det var på tide, at vores filmindustri fik en fortjent plads i konkurrencen,« siger Stine Helgeland, der blandt andet peger på etableringen af den nationale norske filmskole for 12 år siden som en af de faktorer, der har givet norsk film et skub fremad.

En nationalbroderlig vinkel

Hvad kan Danmark lære af Norge for at komme tilbage i festivaltoppen?

»Jamen, I klarer jer så godt. Vi beundrer jer. I har en utrolig opbakning til dansk film hos jeres hjemmepublikum, og I er med til Oscar-uddelingerne. Så det er en »lillebror«, der taler til »storebror«, når jeg foreslår, at I skal være lidt mere skøre og sikre muligheder for den unge filmgeneration, der tænker uden for boksen. Men bortset fra det klarer I jer så godt, at jeg slet ikke føler mig i en position til at belære jer. Og jeg ved, at I nok skal komme tilbage igen!« lover Stine Helgeland.

Filmbladet Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, siger, at det i flere år har været en stående joke i den dansk-norske filmverden, at nordmændene har pengene, mens danskerne har talentet.

»Men nu griner vi ikke mere. Norge har faktisk et større talent, og det rammer den nationale filmstolthed hos os, selv om ­Joachim Trier i det mindste er halvt dansk. Men vi har lovligt længe solet os i dogmesuccesen, og vi må gå nye veje for at genvinde filmtronen i Norden,« siger Claus Christensen.

Den norske filmjournalist Jon Selás vælger den nationalbroderlige vinkel på spørgsmålet.

»Jeg tror, at vi i Norden er ved at få den »globaliserede« opfattelse af os selv, som verden udenfor altid har haft. Vi skelner ikke mellem Norge og Danmark, og i praksis er der så mange tværnationale filmsamarbejder, at det næsten kommer ud på ét, hvilket land der er med,« siger Jon Selás.

 

Direktør på det danske filminstitut, Henrik Bo Nielsen, forsøger også at se de lyse sider ved et lille Cannes-år – og et stort for Norge.