Norge har fået sin egen »1864«-sag

Norges hidtil dyreste TV-serie »Kampen om tungtvannet« bliver beskyldt for historieforfalskning, men bliver i øvrigt rost af anmelderne.

Skuespillerne i den anmelderroste norske TV-serie "Kampen om Tungtvannet". Foto: Filmkameratene AS/Jiri Hanzl
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke kun i Danmark, at historiske TV-serier bliver udsat for kritik fra faghistorikerne. Søndag aften var der premiere på NRK 1 på første afsnit af den norske TV-serie »Kampen om tungtvannet«, der handler om den virkelige sabotageaktion mod tungtvandsfabrikken Vermok i 1943, og i dag diskuterer nordmændene, hvorvidt skildringen gør for meget vold på virkelighedens begivenheder.

Den tidligere afdelingschef ved forsvarsmuseet, Thor Brynhildsen, er ikke i tvivl.

»Dette er en grov historieforfalskning,« siger han til Aftonposten.

I det første afsnit af serien forsøger allierede faldskærmssoldater at sabotere fabrikken, hvilket mislykkes, og soldaterne bliver henrettet på ordre fra en tysk SS-officer.

Ifølge kritikken skete henrettelserne dog først nogen tid efter tilfangetagelsen, og ikke som det skildres i filmen ved fabrikken.

»At henrette fanger på den måde, som det bliver vist i serien, ville have været en absurd måde at behandle fanger på. De sad givetvis inde med værdifuld information, som ville have været svært nyttig for tyskerne at få fingre i. At en SS-officer skulle kunne give ordre, som straks bliver udført af en med grad af løjtnant, om at de skulle skydes lige der, er grebet ud af luften,« siger Thor Brynhildsen.

Han bliver bakket op forfatteren Asger Ueland, der for nylig har udgivet bog om Vermok-aktionen. Han beskriver, hvorledes de allierede soldater blev pågrebet i to forskellige grupper, inklusiv en gruppe ved Lysefjorden, og blev fragtet til fængsel i Stavanger. Her blev de afhørt i flere dage og derefter henrettet.

»En anden gruppe, som havarerede ved Helleland, blev holdt i live i mindst et døgn, før de også blev henrettet,« siger Asger Ueland, der dog ikke vil kritisere seriens bagmænd for unøjagtighed.

»De skal trods alt lave et drama, og da må man have ret til at ændre på noget,« siger Asger Ueland.

Seriens producent, Jon M. Jacobsen, fortæller, at filmskabere hele tiden har været klar over, at filmen ikke er korrekt på nogle punkter.

»Vi er klar over, at henrettelserne ikke skete, som det blev vist i den første episode. Men vi har aldrig sagt, at vi skulle lave en dokumentarfilm, men et drama. Ligesom »Max Manus« (norsk modstandsfilm, red.) var. Jeg er klar over, at de allierede soldater ikke blev henrettet, da filmen viste, men noget senere. Men den overordnede historie er korrekt. De blev slået ihjel,« siger Jon M. Jacobsen til Aftenposten.

Det er ikke første gang, Vermok-aktionen er blevet skildret på film og i TV-serier.

Den britiske film »Telemarkens helte« (1965) og den fransk-norske film »Kampen om tungtvannet« (1948) handler begge om aktionen, ligesom de dramatiske begivenheder dannede baggrund i TV-miniserien »Kodenavn. Frygtløs« fra 1979.

TV-serien er med sit budget på 70 millioner kroner NRKs hidtil dyreste serie, og får i øvrigt rosende ord af de norske anmeldere, heriblandt Aftenpostens anmelder Torstein Hvattum, der skriver, at instruktøren Per-Olav Sørensen formår at give både gode og onde karakterer »en ny og dybere psykologisk dimension«.