Norge får advarsel for sexet Eurovision-show
Ifølge Norges Eurovision-deltager må han ikke oplyse, hvad det er, der er for sexet til grandprixet.

Ifølge Norges Eurovision-deltager må han ikke oplyse, hvad det er, der er for sexet til grandprixet.

Den norske sanger Jonas Lovv må ændre sin optræden til årets Eurovision, fordi den er "for sexet".
Norge har fået en officiel advarsel af Eurovision-arrangørerne, European Broadcasting Union (EBU), og er blevet bedt om at nedtone landets optræden i grandprixet.
Det siger Jonas Lovv til den norske avis VG.
Ifølge Jonas Lovv må han ikke oplyse, hvad det er, der er for sexet til Eurovision.
- Jeg synes, det er den sjoveste advarsel, siger han og fortsætter:
- Vi har ikke været onde mod nogen, men vi er for sexede.
/ritzau/