Den store, gamle isbjørn i Valby, Nordisk Film, knurrer i disse dage ad Det Danske Filminstitut (DFI). Forud for Folketingets forhandlinger om en ny filmaftale, der fastsætter de overordnede rammer for filmproduktionen i Danmark i de næste fire år, har filminstituttet nemlig offentliggjort en plan for den kommende filmstøtte, som på flere punkter får pelsen til at stritte på Nordisk Film.

DFIs plan kan i værste fald føre til biograflukninger, formindske den kulturelle bredde i dansk film og forhindre, at danske filmproducenter i fremtiden kan tjene penge på et nyt digitalt salgsvindue, mener Nordisk Films direktør, Allan Hansen, hvis modsvar til DFIs plan i sidste uge blev sendt til kulturministeren og fredag sendt til Folketingets kulturudvalg.

»Kernen i vores forlag er at skabe nye millionindtægter til branchen gennem et nyt eksklusivt vindue til digitalt salg af dansk film, før de kan lejes digitalt. Resten af verden går den vej, og vi håber, at DFI vil med den vej,« siger Allan Hansen.

I både Nordisk Films og filminstituttets oplæg til en ny filmaftale understreges vigtigheden af at forbedre filmproducenternes nettoindtjening, som er halveret, ikke mindst på grund af et stærkt vigende DVD-salg. De to aktører er dog ikke enige om detaljerne i vejen frem for at forbedre økonomien for producenterne. Den faldende indtjening betyder, at særligt de kunstneriske spillefilm er blevet sværere at finansiere, fordi investorerne væl­ger at satse på sikre billetsælgere, mener DFI.

Derfor ønsker filminstituttet fremover at etablere en bedre filmstøtte til de kunstneriske, men økonomisk usikre film. I Nordisk Film, hvor man i år blandt andet kunne glæde sig over 600.000 solgte billetter til en familiekomedie som »Klassefesten 2«, mener man, at den andel af filmstøtten, der tilgodeser de populære film, bør have samme størrelse som støtten til de kunstneriske film, de såkaldte konsulentfilm.

»Film produceret under markedsordningen (til populærkulturelle film, red.) er en vigtig del af vores filmkultur, selv om anmelderne måske ikke er så glade for dem, og selv om Filminstituttet synes at mene, at de ikke rigtigt er fine nok. Men de er et af de få kulturudbud, der i Danmark kan samle familierne. Og så skal vi ikke glemme, at de med 300.000-400.000 solgte billetter per film gør det muligt for os også at kunne satse på kunstneriske film,« siger Allan Hansen.

Han erkender, at det ikke er film som »Klassefesten 2«, der vinder Oscars eller Gyldne Palmer. Dansk films internationale ry skyldes udelukkende de kunstneriske film af instruktører som Lars von Trier, Susanne Bier og Thomas Vinterberg.

»Men der skal være plads til både et stærkt hjemmemarked og en stærk international profil i dansk film,« siger Allan Hansen.

Kan ende med krimier og komedier

På filminstituttet undrer det direktør Henrik Bo Nielsen, at Nordisk Film ikke anerkender, at det nuværende system allerede tilgodeser begge typer film, og han frygter, at Nordisk Films forslag ultimativt kan føre til en skæv filmstøtte.

»Det kan i værste fald ende med, at vi kun producerer krimier og komedier,« siger Henrik Bo Nielsen.

En af de største udfordringer for danske filmproducenter har været at finde nye måder at tjene penge på deres film i en situation, hvor deres indtjening på salg af DVDer falder kraftigt år for år. Her peger både filminstituttet og Nordisk Film på, at der skal etableres et digitalt salg af danske film, der kan erstatte salget af fysiske DVDer. Men de er ikke enige om, hvordan det digitale salg skal organiseres, eller hvem der skal stå bag.

Ifølge Nordisk Film har filminstituttet arbejdet for en ordning, hvor danske tele- og kabel-TV-udbydere som TDC skal have en eksklusivret til at vise danske film, når de bliver sluppet fra biograferne en måned tidligere, end de bliver i dag.

Dette fremgår af et arbejdspapir fra filminstituttet, som Nordisk Film fik i hænde i december sidste år, siger Allan Hansen. Men hvis udenlandske videobutikker som iTunes og Google skal holdes uden for det digitale marked for dansk film, vil det ikke forøge de samlede indtægter på den enkelte film, siger Nordisk Films direktør.

»Hvis man gør det, er det en begrænsning af konkurrencen på det frie marked, og det vil ødelægge potentielle indtægter,« siger Allan Hansen.

På DFI afviser Henrik Bo Nielsen, at filminstituttet skulle stå bag et specifikt forslag til, hvordan de såkaldte vinduer bør organiseres fremover.

»Det omtalte papir er en midlertidig regnemodel, og vi er stadig i gang med sonderinger omkring en ordning, som markedets aktører skal bakke frivilligt op. Det er en tilsnigelse at kalde det et forslag,« siger Henrik Bo Nielsen, der til gengæld glæder sig over, at en stor aktør som Nordisk Film nu melder sig blandt dem, der tror, at der kan skabes flere indtægter på markedet.

»Dansk TV er selvsagt interesseret i film, der passer i bestemte programformater, og det har en uheldig effekt på lysten til at eksperimentere med filmkunsten,« siger Henrik Bo Nielsen.

Omvendt mener Nordisk Film, at TV-stationerne bør bevare deres ret til og pålagte pligt til at have indflydelse på indholdet af dansk film.

»De danske TV-stationer har en gavnlig indflydelse på bredden i dansk film, og vi synes, det ville være forkert at centralisere filmstøtten hos filminstituttet,« mener Allan Hansen.

På ét punkt er Nordisk Film og filminstituttet rørende enige. Den samlede filmstøtte er ikke blevet reguleret i otte år, men derimod blevet udhulet af stigende omkostninger. Derfor anbefaler begge parter, at den samlede støtteramme sættes op.

»Vi kan få ny indtjening via nye vinduer, men den samlede filmstøtte skal øges, hvis vi vil bevare dansk films ambitionsniveau. I modsat fald risikerer vi, at dansk film fremover udgør en mindre andel af biografbilletterne, og at næste generation af talenter ikke udvikles,« siger Allan Hansen.

Den nye filmaftale skal træde i kraft fra næste år, og de konkrete politiske forhandlinger om hvordan, der skal produceres film i Danmark, ventes at gå i gang til efteråret.