Nordisk Film ønsker øget filmstøtte til store stjerner

Danske skuespillere og instruktører er blevet så eftertragtede i udlandet, at Danmark risikerer en regulær udvandring, medmindre man sikrer dem konkurrencedygtige honorarer, siger Nordisk Films direktør, Allan Hansen. Ikke det bedste argument for øget filmstøtte, lyder svaret fra Det Danske Filminstitut.

Skuespillere som Mads Mikkelsen, der har stor succes i Hollywood, kan med deres høje honorarer være svære at holde på for den danske filmindustri. Fold sammen
Læs mere
Foto: GUS RUELAS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skuespillere som Mads Mikkelsen og instruktører som Niels Arden Oplev, Susanne Bier og Nicolas Winding Refn har i dag så stor succes i Hollywood, at Danmark kan risikere at miste dem permanent til den udenlandske filmindustri. Det vurderer direktør for Nordisk Film Allan Hansen, der derfor mener, at den nationale filmstøtte bør øges, så de danske filmproducenter stadig kan sikre sig de store talenter.

»Det er meget vigtigt, at Nordisk Film kan blive ved med at få den danske A-række af filmkunstnere til at lave film i Danmark. Det er primært disse navne, der har sikret dansk films renommé i udlandet, og nok kommer der nye stjerner til, men vi har brug for de etablerede navne, og sådan vil det også være i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at man politisk forstår, at filmstøtten, der ikke er reguleret i otte år, nødvendigvis skal have et generelt løft, hvis vi fortsat skal sikre os, at talenterne vil arbejde her i landet,« siger Allan Hansen.

Nye vilkår for producenter

Når en succesfuld dansk instruktør eller skuespiller etablerer sig i USA, stiger deres honorar væsentligt, og selv om Nordisk Film ikke kan eller vil matche beløbene fra Hollywood, forsøger selskabet stadigvæk at være attraktive for de bedste instruktører. Det gør selskabet blandt andet ved at tilbyde en hurtig finansiering og igangsættelse af filmen og ikke mindst stor kunstnerisk frihed i forhold til USA, hvor instruktøren ofte er en »hired hand«, samtidig med at der ofte kan gå flere år, før en planlagt film kommer i produktion.

»Jeg vil ikke nævne præcise beløb, men honorarerne er ofte på flere millioner. Internationaliseringen betyder også, at instruktørerne ønsker større filmbudgetter at arbejde med. Både skuespillere og instruktører i A-klassen har desuden fået agenter, og det fordyrer honoraret med 10-15 procent. Det er nogle nye vilkår for filmproducenterne, som vi skal forholde os til, hvis vi også fremover i dansk film både ønsker et stærkt hjemmemarked og en stærk international profil,« siger Allan Hansen.

Han understreger, at han ikke er imod, at stjernerne arbejder i udlandet, da udvekslingen med udlandet bringer værdifulde erfaringer til Danmark. Af samme grund har Det Danske Filminstitut som et led i den seneste filmaftale givet støtte til instruktører, der ønskede at arbejde i udlandet.

»Det er godt for dansk film, at vores instruktører også arbejder i udlandet, men det er ærgerligt, at talenterne indimellem spilder deres tid og kræfter på film, der ikke bliver realiseret,« siger Allan Hansen.

Satser på et selvregulerende marked

På Det Danske Filminstitut glæder direktør Henrik Bo Nielsen sig over, at de største instruktører i øjeblikket får mange opgaver i udlandet, da det er et tegn på, at dansk film har en høj kvalitet. Men han ser ikke stjernernes krav som et godt argument for at øge filmstøtten.

»Der er mange gode grunde til at forbedre den samlede finansiering af dansk film, ikke mindst filmproducenternes indtjening, der er blevet for lav. Men staten skal ikke kompensere for højere honorarer til de største talenter. Det er en opgave, som arbejdsgiverne og lønmodtagerne selv skal aftale, og jeg er sikker på, at markedet selv regulerer honorarerne på bedste vis,« siger Henrik Bo Nielsen.

Senest ved udgangen af året skal politikerne have forhandlet en ny fireårig filmaftale for perioden 2015-19 på plads.