»Nogle gange kan man næsten høre fra gang til gang, at man bliver bedre«

12-årige Asmus Fundal og 13-årige Louise Lind Bouquin går på Allerød Musikskole og spiller klarinet i orkestret Allerød Blæs. De deltager begge i Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence. Vi møder dem til orkesterprøve i Allerød Blæs.

21BKUBerlingskes-Klassisk#4.jpg
Asmus på 12 og Louise på 13 år spiller klarinet i Allerød Musikskole. Begge deltager i Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence. Fold sammen
Læs mere

Festlige toner fylder den store sal på Allerød Musikskole. Det er blæserorkestret Allerød Blæs, der er i gang med den ugentlige prøve, og lige nu står den på en gammel musicalklassiker, sangen »Do-Re-Mi« fra »The Sound Of Music«. Koncentrationen er i top, og de 12 unge musikeres blik vandrer konstant mellem nodearket og dirigenten, mens musikken gradvist tager form.

For to af orkestrets medlemmer er prøven denne onsdag eftermiddag måske en smule vigtigere end ellers. 12-årige Asmus Fundal og 13-årige Louise Lind Bouquin, der begge spiller klarinet, er nemlig tilmeldt Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence, der afvikles den kommende weekend. Og efter en påskeferie, hvor klarinetten har fået lov til at hvile, er det vigtigt at finde formen igen.

Asmus på 12 og Louise på 13 år spiller klarinet i Allerød Musikskole. Begge deltager i Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence. Fold sammen
Læs mere

De har begge spillet klarinet i snart fem år. Asmus begyndte allerede som syvårig, mens Louise var otte, da hun fik lyst til musikken.

»Jeg fik inspirationen i SFOen, hvor der nogle gange var små koncerter med elever fra 0.-1. klasse, der havde lært at spille lidt klaver og blokfløjte,« fortæller hun. »Jeg syntes, det så sjovt ud, så det ville jeg også gerne prøve. Men min mor syntes ikke, blokfløjte lød særligt udfordrende, og så valgte jeg klarinetten.«

Asmus stiftede bekendtskab med musikken ved et arrangement i musikskolen, hvor man havde mulighed for at prøve forskellige instrumenter. »Jeg tænkte, den var et godt instrument at starte på. Den har en god lyd, og der er så meget udvikling i den,« siger han.

Både Asmus og Louise får soloundervisning i 40 minutter hver uge i et særligt talentprogram. Derudover spiller de i hver sit blæserensemble foruden Allerød Blæs – og cirka en gang om måneden mødes de med elever fra flere andre musikskoler i Nordsjælland i orkestret For Fuld Blæs med cirka 50 musikere. Derudover øver de begge omtrent en halv time om dagen – hvis der altså er tid, for begge går også til andre fritidsaktiviteter, Louise blandt andet til dans, mens Asmus dyrker orienteringsløb og går til kor.

Louise på 13 år spiller klarinet i Allerød Musikskole. Hun deltager i Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence. Fold sammen
Læs mere

»Det sjove ved at spille er, at der er så mange måder at udvikle sig på. Nogle gange, når det går fremad, kan man næsten høre fra gang til gang, at man bliver bedre teknisk,« siger Louise. »Men det er også ret fedt at spille sammen med andre.«

Asmus supplerer: »Og Martin (musiklærer Martin Kejser, red.) er virkelig god til at lave koncerter, det er med til at motivere os til at fortsætte med at spille.«

»Nogle gange bliver vi også hyret til at spille til forskellige arrangementer uden for musikskolen,« tilføjer Louise. »Og så spiser vi pizza for de penge, vi tjener.«

Asmus går i 5. klasse og Louise i 7, så måske er det lidt tidligt at spørge, om de drømmer om en karriere som professionelle musikere. Vi gør det alligevel, og Louise svarer:

»Det ved jeg faktisk ikke. Lige nu ved jeg ikke, hvad jeg vil efter skolen. Jeg kunne måske godt forestille mig at blive professionel musiker, men det er ikke sikkert. Indtil videre er det bare en hobby, hvor jeg prøver at blive så god som muligt.«

Asmus er mere sikker: »Jeg vil gerne prøve at blive professionel og måske klarinetlærer. Jeg er meget inspireret af Martin. Men jeg er ikke fuldstændig sikker på det. Jeg prøver bare at blive så god som muligt.«

Asmus på 12 år spiller klarinet i Allerød Musikskole. Hun deltager i Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence. Fold sammen
Læs mere

At Asmus og Louise tidligt i livet fik lyst til at spille musik er måske ikke helt tilfældigt. For selvom ingen i deres nærmeste familie har musikken som profession, spilles og synges der i begge hjem.

»Jeg har selv spillet klaver og sunget, siden jeg var barn. Vi synger meget i min familie, og jeg har altid suget med børnene, mens min mand, der er selvlært guitarist, har siddet i baggrunden og spillet. Men vi er begge naturvidenskabeligt uddannede; musikken er noget, vi hygger os med, når vi har fri,« siger Louises mor, Solveig Lind Bouquin.

Hun synger også i det lokale Allerød-kor, Vox Humana – i øvrigt sammen med Asmus’ far, Kåre Fundal, der også spiller trommer og »jammer lidt« sammen med nogle kolleger.

»Jeg bruger musikken som afkobling fra en travl hverdag,« siger Solveig Lind Bouquin. »Det giver en masse energi og glæde, og det er jo det, vi kommer hjem og fortæller vores børn.«

Louise er den yngste af tre søstre og den eneste, der har valgt at spille et instrument. Hendes mor er glad for det valg, men det havde også været OK, hvis hun havde fundet en anden fritidsinteresse.

»Jeg har altid sagt til børnene, at de skal lave noget andet ved siden af skolen, men jeg skal ikke bestemme hvad,« siger hun. Hun er også tilbageholdende med at presse Louise til at få øvet.

»Jeg synes, det er en balancegang, for man kan også kvæle interessen. Jeg vil gerne have, at hun selv har lyst, og normalt styrer hun det fint selv,« siger hun »Hvis Louise gerne vil være professionel musiker en dag, vil jeg selvfølgelig bakke hende op. Hun har evnerne og roen til, at jeg tror, hun vil kunne klare det miljø. Men hun skal også vide, at det er hårdt arbejde. Men når man bare er 13 år, er det svært at vide, hvad man vil som voksen. Og uanset hvor meget eller hvor lidt, hun vil bruge det til, vil hun altid være glad for, at hun kan spille.«

Det er Asmus’ far, Kåre Fundal enig i:

»Jeg synes, det er en fin drøm at have, så må vi se, hvordan det udvikler sig. Under alle omstændigheder er det dejligt, at han har det så godt med at spille, at han har lyst til at fortsætte,« siger han. »Hvis Asmus virkelig mener, at han vil være professionel, vil jeg naturligvis støtte ham. Men det er ikke noget, vi går og snakker meget om.«

Martin Kejser har været klarinetlærer på Allerød Musikskole de seneste 20 år ved siden af sit faste job som musiker i Livgardens Musikkorps.

»Vi har et meget godt blæsermiljø her på skolen, men det er også, fordi vi laver så mange forskellige ting med eleverne, at de bliver hængende i stedet for at droppe ud efter et par år. Ud over de forskellige mindre ensembler har vi Allerød Blæs og vores store stævneorkester, For Fuld Blæs, som vi blandt andet skal spille med i Tivoli på Musikskolernes Dag. Vi har også en udlandstur en gang om året, hvor vi blandt har været i Tyskland og på Færøerne,« siger han.

Det afgørende er, ifølge Martin Kejser, at de unge kommer i gang med musikken og får deres sociale liv på musikskolen.

»Jeg siger altid, at det, der gjorde forskellen for Allerød Blæs, var »kagelisten«. Vi indførte en pause under prøven, hvor man skiftes til at komme med kage, og det, synes de, er mega skægt, og så lærer de hinanden at kende på den måde. Før var der bare seks-syv tilmeldte, hvoraf halvdelen kun kom hver anden gang – så sad vi der tre-fire stykker og kaldte os et orkester. I dag er vi over 20, når vi er flest,« siger han.

»Vi laver også overnatning og forskellige ture, hvor ungerne har det superskægt sammen. Vi kæmper jo mod alle mulige andre interesser, fodbold, dans og så videre. Derfor er det vigtigt at få et godt greb om dem.«

Martin Kejser har ingen ambition om, at alle hans elever skal ende som professionelle musikere.

»De skal bare have det sjovt. Men jeg kigger selvfølgelig efter de særlige talenter, og alle får en undervisning, der gør, at hvis de har talent og har lyst til at blive musikere, har de fået den optimale undervisning lige fra starten,« siger han.

»Asmus og Louise er dygtige begge to og kan komme så langt, som de har lyst til. Men det skal de selv finde ud af hen ad vejen. Det er jo en usikker branche, så de skal virkelig ville det. Og de kan også få et fedt liv som amatørmusikere. Det er bestemt lige så godt at blive en dygtig amatør som at blive professionel. Men det er vigtigt, at man lærer at spille på instrumentet – ellers er det ikke sjovt, uanset hvad man skal.«