»Nogle bliver overraskede over, at jeg gamer. Mange forbinder det mest med at være en mandeting«

Tidligere P3-vært Sara Frost har i denne uge premiere på anden sæson af sit talkshow, »Alle gamer«, på YouTube. I programmet besøger forskellige kendte hendes sofa for at spille PlayStation. Selv om der er mange fordomme omkring gaming, tror hun på sin programtitel. Gaming er noget, alle kan. Og bør.

Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Hun havde altid været med til at spille i fritidsordningen, var vant til at slås med de andre om controllerne eller sidde og vente på, at det blev hendes tur, når de andre »døde«. Men som otteårig fik hun sin egen PlayStation. Det havde stået på hendes ønskeliste i lang tid uden helt at blive taget alvorligt. Men endelig fik hun den. Hun gennemførte Tomb Raider som det første, og snart efter kom kammeraterne med hjem efter skole for at spille.

I dag er Sara Frost 26 år. Interessen for PlayStation og gaming har hængt ved siden de første spil og ført til, at hun for et halvt år siden lavede YouTube-talkshowet »Alle gamer«. I programmet spiller hun PlayStation med forskellige kendte. Første sæsons seks episoder, hvor hun havde gæster som Adam Holm, Nik & Jay og Mathias Zanka Jørgensen, er blevet vist mellem 18.000 og 28.000 gange. I går havde anden sæson premiere med satiriker og radiovært Frederik Cilius.

Idéen til showet har hun gået længe med, inden den blev til virkelighed.

»Tanken om at kaste mig over gaming har jeg haft i et stykke tid. Jeg ville gerne lave et program, der kunne vise en anden side af gaming, og måske få nogle andre med end dem der i forvejen sidder med controlleren i hånden,« fortæller Sara Frost, der, inden hun begyndte at lave programmet, var radiovært på P3

Programmet vises kun på YouTube, og hver episode i anden sæson varer 10-12 minutter. Optagelserne er lavet i Sara Frost og kæresten Peter Falktofts hjem, og ud over Frederik Cilius besøger blandt andet Bodil Jørgensen og Hella Joof hendes sofa.

Om gæsterne er dygtige gamere, spiller ingen rolle, når hun vælger dem. Det vigtige er, at det er interessante mennesker, der besøger programmet.

»Jeg inviterer de mennesker, som jeg synes er spændende og har lyst til at vide mere om. For eksempel vil jeg gerne høre Frederik Cilius, hvad han tror, at hans kommende søn vil sige til, at hans far levede af at rende rundt i dametøj som Kirsten Birgit, når han om en ti års tid nok spørger ind til det,« siger Sara Frost.

Hun kan spørge til det hele. Ikke bare det, der handler om spillet. Sara Frost er nemlig sikker på, at det giver en anden naturlighed til samtalen, når de ikke skal sidde og kigge hinanden i øjnene hele tiden.

»Nærhed og øjenkontakt fejler ingenting. Men vi får lov til også at være stille sammen, når vi spiller. Ligesom man kan være med en ven. Det gør, at man kommer i tanke om nogle andre spørgsmål og emner, og det giver en større uforudsigelighed. Jeg tror, at man får mere ud at se af menneskene, som de er, når det hele ikke er planlagt,« fortæller hun

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Alle gæsterne kommer til at prøve virtual reality, og selv om ingen af dem har prøvet netop dén slags gaming før, holder Sara Frost fast i, at alle på en eller anden måde har haft med spil at gøre i løbet af livet. Derfor er programmet heller ikke kun for hardcore gamere.

»Jeg mener min titel. Alle gamer. Uanset køn, uanset erfaringer. Det er virkelig ikke forbeholdt eksperter. Det ville også være underligt, hvis jeg sagde det. Jeg er på ingen måde ekspert selv. Jeg kan bare rigtigt godt lide det. Det er det, som jeg gerne vil fortælle med programmet. Alle kan kaste sig over det,« siger hun.

Det er ikke programmet, hvor man kan finde ud af, hvilken smutvej man skal tage for at komme videre. Det er ikke her, man lærer noget nyt om et bestemt spil. Men det er Sara Frosts indtryk, at erfarne gamerne faktisk synes, at det er forfriskende med en ny måde at få præsenteret spil på.

Hun vil især gerne bruge programmet til at vise, at det kan være socialt at sidde sammen foran skærmen. Men når det kommer til hendes egen måde at spille på, foregår det faktisk ofte alene i lejligheden.

»Jeg kan enormt godt lide at game for mig selv. Lidt ligesom andre gør, når de læser en bog. Men jeg bruger også gaming på samme måde som i programmet,« siger hun.

Ifølge Sara Frost har computerspil på nogle områder siddet fast i fordomme.

»Jeg synes ikke, at den unge mand, der bruger otte timer om dagen på Counter Strike, skal udryddes, fordi andre synes, han spilder tiden. Det skal han have lov til. Men måske var det også nemmere at være ham ude i den virkelig verden, hvis dem, han møder, når han forlader skærmen, kommer til ham med noget andet end fordomme,« siger hun.

Og fordommene er der også, når det kommer til køn. Det er en drenge- og mandeverden. Selv oplever hun det mest, når folk spørger til hendes forhold til gaming. Oftest studser de bare over, at hun er en kvinde, der bruger meget tid på at spille PlayStation.

»Nogle bliver overraskede over, at jeg gamer, og det er fint. For mange forbinder det mest med at være en mandeting. Måske er det en elefant i rummet for nogen, men det fylder ikke så meget for mig. Der er mange, der tager bladet fra munden, når det kommer til samtalen om køn, og det synes jeg kan være rigtig godt. Men man kan også gøre noget ved ikke at lade det fylde så meget. Jeg skaber noget i stedet for at hidse mig op,« siger Sara Frost.

Alligevel kan hun godt have lyst til at give nogle et virtuelt spark over skinnebenet, hvis de har en negativ mening om hendes program i kommentarfeltet på YouTube. Men det er ikke værd at bruge energi på.

»Jeg bliver glad, hvis nogle gennem programmet kan se, at kvinder også kan have den her interesse. Og der er helt sikkert et element af det i titlen. Alle har lov til at være med, uanset hvilken måde de spiller på. Titlen skulle gerne sige det hele, og man kan lægge i den, hvad man vil.«

Sara Frost tror ikke på, at der en bestemt gamer-type i dag. Ifølge hende er det et område, som har flyttet sig, og som kommer til at flytte sig endnu mere.

»Min ven arbejder sammen med en kvinde, som sagde, at gaming var spild af tid og fuldstændig åndssvagt. Hun kunne aldrig finde på at gøre det, sagde hun. Men da de spurgte ind til det, fortalte hun, at hun spillede »Candy Crush« og var på et højt level. Det er der vel også gået lidt tid med, men hun har ikke tænkt det som gaming,« siger hun.

»Vi må ikke glemme, at det engang var nørdet at se TV-serier en hel dag. Dengang syntes man, at det var vildt at sidde i så mange timer og følge den samme serie. Nu er du underlig, hvis du ikke har set »Game of Thrones«. Det har jeg ikke, og jeg bliver nærmest kastet for løverne, hver gang jeg siger det højt. Jeg føler, det er ved at blive det samme med gaming.«