Nørrebro Teater revser de kongelige i ny komedie

Provokation. I en ny komedie gør Nørrebro Teater grin med Kongehuset. Målet er, at stykket, »Kronprinsen og Danmark«, der har Mick Øgendahl i hovedrollen som kronprins Frederik, skal sætte en »voldsom diskussion i gang hos publikum,« siger teaterdirektør Kitte Wagner.

Kronprins Frederik – i Mick Øgendahls skikkelse – hænger med hovedet nedad i den kæmpestore lysekrone, der for øjeblikket pryder en af ?Nørrebro Teaters to morskabsscener. Imens står dronning Margrethe – spillet af Meike Bahnsen – og prins Henrik – spillet af Thomas Mørk - og kigger måbende på. ?Foto: Miklos Szabo Fold sammen
Læs mere

Ifølge en Gallup-undersøgelse fra sidste år bakker hele 83 procent af danskerne op omkring Kongehuset som institution. Men betyder det, at man ikke må gøre grin med kronprins Frederik og Kongehuset som helhed? Selvfølgelig ikke, siger holdet bag forestillingen »Kronprinsen og Danmark«, der har premiere i morgen på Nørrebro Teater i København.

»Kronprinsen og Danmark« er en satirisk forestilling over Kongehuset, pressen, vores moderne livsstil og familiekonventioner. En simpel og klassisk historie om den »modvillige helt«, Kronprins Frederik, der forsøger at undslippe den rolle, han er udset til som rigets tronfølger. Kronprinsen bliver spillet af stand-up komikeren Mick Øgendahl, der dermed debuterer i sin første hovedrolle på de skrå brædder.

I stykket ser man for eksempel Øgendahl fare rundt på scenen, kun iført underbukser og undertrøje, mens han udbryder høje brølelyde. På et tidspunkt står han også ovenpå en kæmpestor lysekrone og laver akrobatiske bevægelser flere meter over scenen. I stykket spiller komikeren over for blandt andre den dobbelte Reumertpris-vinder Meike Bahnsen som dronning Margrethe og Thomas Mørk som prins Henrik.

Teaterdirektør ved Nørrebro Teater, Kitte Wagner, erkender, at kongefamilien er et yderst følsomt og kontroversielt emne at tage op, fordi det som regel deler befolkningen i to lejre. Alligevel mener hun, det er teaterets pligt og mest fornemme opgave at tage emner af denne karakter op for at igangsætte en større folkelig debat.

»Nørrebro Teater er jo et moderne komediehus, som er forpligtet til at lave satire. Vi er forpligtet til at sætte nogle ting på spidsen, for ellers kommer der slet ikke nogen diskussion eller debat,« siger hun og understreger, at teatret som kulturinstitution aldrig må være spændt foran en moralsk vogn.

»Vores opgave som teater er ikke at stryge entydigt med hårene, men vi ender heller ikke med at komme med noget udsagn for eller imod Kongehuset. Vi spørger publikum: Hvad synes I? Og derfor lægger vi os et sted i mellem det kritiske og det menneskelige,« siger Kitte Wagner.

Stykket, der er skrevet af teatrets kreative muskel, dramatiker Vivian Nielsen, og stand-up komiker og manuskriptforfatter Jacob Tingleff, har været på vej i over to år og er en del af Nørrebro Teaters udviklingsprojekt, der går ud på at smelte standup-genren sammen med klassisk teater.

Jacob Tingleff mener ikke, at man kan være »for hård« ved Kongehuset i satirisk øjemed.

»Kongefamilien er jo noget, som de fleste danskere har en holdning til. Det har gjort manuskriptet sjovere at lege med, Men det provokerende er nok faldet lidt i baggrunden i forhold til at fortælle historien om kronprins Frederiks dannelsesrejse. Han bliver stillet over for en kæmpestor udfordring om at overtage tronen efter sin mor. Det er et ansvar, som han ikke har lyst til at tage på sig,« siger Jacob Tingleff, der tidligere har været med til at skrive bl.a. satireprogrammet »Er Du Skidt, Skat?«.

Manuskriptduoen understreger, at de ikke har pålagt sig selvcensur i forhold til skriveprocessen. Tværtimod har parret give den »fuld hammer«.

I én scene skal kronprins Frederik – i Mick Øgendahls skikkelse – for eksempel i al hast holde nytårstale i stedet for sin mor. Derfor må en rystende nervøs og utilpas kronprins med sveden dryppende fra panden forsøge at fremstamme en masse usammenhængende ord til den lyttende nation fra dronningens talerstol. »Godaften. Mama, altså Hendes Kongelige Majestæt Dronning Margrethe 2. af Danmark lyder lige nu som Minnie Mouse, der har fået en olfert. Det skal jeg være den første til at beklage. Derfor skal jeg læse mamas tale,« rabler han blandt andet.

»Vi har ikke haft respekt og underkastet os nogen bestemt form for ordlyd. Overhovedet ikke! Det er jo netop det, der er indbegrebet af at være kongelig. At det private er offentligt,« siger Vivian Nielsen. Og Jacob Tingleff supplerer:

»Vi både udstiller, afklæder og forsvarer de karakterer, vi har skabt. Men det er fiktive karakterer, der er skabt ud fra nogle gisninger om, hvordan vi tror, de er privat. Så på den måde er det ikke et angreb på kongefamilien,«

»Men når vi har en institution som Kongehuset, må det være rimeligt, at vi også ind imellem studerer den og spørger os selv, hvad vi egentlig vil med den,« tilføjer Vivian Nielsen: »For hvad er egentlig Kongehusets funktion i et moderne, demokratisk samfund, og kan man overhovedet fødes til et job? Det er netop monarkiets paradokser, der tages under kærlig og komisk behandling i stykket.«

Det er langt fra første gang, at Kongehusets medlemmer kommer under kærlig satirisk behandling. Både Linie 3s Preben Kristensen og Cirkusrevyens Ulf Pilgaard har parodieret de kongelige – for nu bare at nævne et par enkelte eksempler – men det er første gang, der er skrevet en komedie om det regerende kongehus.

Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og kongehusekspert, advarer imod, at sammenblandingen af virkelige personer med opdigtede begivenheder kan give unødig støj og skabe forvirring hos publikum.

»Forestillingen er – ud fra hvad jeg kan forstå – en underlig blanding af fakta og fiktion. Man har som publikum ikke mulighed for at skelne mellem, om personen i virkeligheden er, som han bliver portrætteret, eller om det er noget manuskriptforfatterne har fundet på,« siger Lars Hovbakke Sørensen, der understreger, at han ikke har set hele forestillingen endnu, kun korte klip.

Han sammenligner den dog til en vis grad med bogen »Den hemmelige socialdemokrat«, der de seneste uger har drevet kispus med politikere såvel som medier.

»Forfatterne brygger jo videre på noget, som de vel næppe har mulighed for at have førstehåndskendskab til, og det gør en væsentlig forskel. Især hvis kritikken mod kronprinsen og de øvrige medlemmer af kongefamilien bliver skinger, personlig og noget, som minder om en latterliggørelse,« siger Lars Hovbakke Sørensen og understreger, at det handler om balance.

»Det er jo fint nok at parodiere en institution – i dette tilfælde Kongehusets rolle og funktion – for at skabe debat. Men der er stor forskel på, hvordan man laver karikaturerne og parodierne, om det er gjort med en kærlig hånd, eller det bliver gjort, så det bliver ubehageligt rent menneskeligt. Man skal derfor som kunstner udvise almenmenneskelige hensyn, for der er herhjemme ikke tradition for, at de kongelige går ud og forsvarer sig eller kommenterer på sådan nogle ting,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Kitte Wagner, der med egne ord »er ansvarlig for hele biksen«, afviser, at kronprins Frederik eller dronning Margrethe får en hårdhændet behandling i stykket.

»Vi er fortaler for varm humor her i huset. Og nu vil tiden vise, hvor kontroversielt materialet i stykket i virkeligheden er, men jeg ved, at vi ikke laver majestætsfornærmelse i juridisk forstand,« siger den spændte teaterchef og tilføjer: »Jeg er dog overbevist om, at kongefamilien er af et liberalt hjerte og ikke tager stykket ilde op. De er jo storhumorister og kan grine af sig selv,«

»Kronprinsen og Danmark« har premiere på Nørrebro Teater i morgen og spiller frem til 13. april. Herefter spiller stykket på Vejle Musikteater fra 6.-10. maj.