Nøj, det er arkitektur

Frem til 20. marts er der arkitekturfestival i Aalborg, Aarhus og København. Programmet er omfattende. Her er arkitekturanmelderens ti forslag til festivaloplevelser i hovedstaden.

Cirkelbroen over Christianshavns Kanal er et af hovedstadens nyeste eksempler på moderne arkitektur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Arkitekturen er som bekendt den eneste kunstart, ingen af os kan slippe for.

Overalt, hvor vi vender blikket, er der huse, og vi bor og arbejder som regel også i et. En del af fritiden tilbringer vi i bygninger, der kan rumme forretninger og fitnesscentre, underholdning og kulturelle tilbud.

Ja, man kan måske endda argumentere for, at en hovedstad som København også udgøres af en samling af byrum. Det er ikke længere bare infrastruktur, ikke kun veje til trafik. Vi bruger byen i rigt mål. Løber langs Søerne, ved havnen og i byens parker. Vi mødes på byens pladser og slapper af på dens torve.

København er blevet til gennem århundreder. Befolkningen har levet bag volde og side om side med husdyr, med sygdomme og fjenders forsøg på at erobre hovedstaden. På et tidspunkt stod det klart, at Københavns volde ingen reel beskyttelse ydede. Ikke når den engelske flåde i 1807 kunne skyde til måls efter byens kirkespir, velvidende at bombardementet ville gå hårdt ud over de tætbefolkede boligområder omkring kirkerne.

Så hen imod slutningen af 1800-tallet sløjfes voldene – og byen voksede. Generationer af politikere og planlæggere har forsøgt at styre byens udvikling – og en del er da også lykkedes med anlæggelse af brokvartererne, af ringen af nybyggeri i første halvdel af det 20. århundrede fra Bispebjerg til Brøndby, Fingerplanen fra 1947, der skulle sikre rekreative områder mellem udbygningszonerne, og måske de kommende planer for Ørestad Syd, Carlsberg-området og Nordhavn.

Arkitektur er ikke til at komme uden om

Vi er altså omgivet af arkitektur og historie og er selv en del af den løbende ændring – i heldige tilfælde: opdatering – af byerne.

Derfor er arkitektur ikke til at komme uden om. Også når arkitektur ikke er stor (brugs)kunst som for eksempel Glyptoteket eller Royal Hotel, men bare kedelige og banale, undertiden ligefrem umanérligt grimme bygninger.

For at fremme den fremragende og funktionelle arkitektur og befordre debatten om, hvad der er gode bygninger og gode byrum, har vi institutioner som for eksempel Dansk Arkitektur Center og tilbagevendende begivenheder som Copenhagen Architecture Festival, der finder sted i den kommende weekend og uge.

Copenhagen Architecture Festival begyndte – som navnet antyder – i København for tre år siden. I fjor blev der også arrangeret en arkitekturuge i Aarhus, og i år er også Aalborg en del af festivalen.

I København alene er der ikke færre end 150 arrangementer. Udstillinger, foredrag, byvandringer, cykelture, filmforevisninger osv. Ingen kan nå mere end blot en lille del af det store program. Med tanke – overvejende – på hovedstadens forandringer har Berlingske valgt ti forslag:

1. Hvad er god arkitektur?

Hvad mener fagfolk? Politikerne på rådhuset præmierer hvert år nye byggerier og renoveringer, og undertiden er beslutningerne kontroversielle, som dengang Borgerrepræsentationen i 1932 hædrede Det Kongelige Teaters tilbygning, Stærekassen. Tre år forinden havde 20.000 københavnere gået i demonstration mod dette monstrum »Taarnet vil,« hed det, »blive en varig Plet på vor Tid og vor By!«

Fredag 18. marts afsløres, hvilke københavnske bygninger, der modtager årets priser, og om lørdagen og søndagen (13-16) cykler hovedstadens stadsarkitekt, Tine Saabye, sammen med interesserede rundt til de præmierede bygninger og fortæller om dem.

2. Fokus på Tingbjerg

Arkitekten Steen Eiler Rasmussen og havearkitekten C.Th. Sørensen tegnede i 1950erne Tingbjerg som en mønsterby. Her skulle være et helt samfund med alle fornødenheder fra forretninger til børneinstitutioner. I Tingbjerg skulle man kunne leve hele sit liv og som gammel flytte i mindre bolig og betragte solnedgangen over græsplænerne.

Men virkeligheden levede ikke op til arkitektens fantasi, og udsigten blev forstyrret af unge mænd med store hunde og et heftigt blandingsmisbrug af hash og guldbajere, og efterfølgende ændredes beboersammensætningen. Der kom mange fremmedartede navne på entredørene, og som flere og flere ressourcestærke beboere forlod området, mistede det sin oprindelige karakter.

Tingbjerg er under festivalen emne for en række arrangementer fra byvandringer til forfatterbesøg (Morten Pape) - og fra 21. marts til 1. april vises en udstilling i Tingbjerg Bibliotek med titlen »Nye øjne på Mønsterbyen« tilrettelagt af studerende og lærere ved Kunstakademiets arkitektskole.

Billeder fra Ruten i Tingbjerg. Tingbjerg har netop fået tilført en halv milliard til byfornyelse af Københavns Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper.

3. Gåtur i Nordvest

Nordvest er et af de kvarterer, der (også) har undergået en forandring.

Engang boligbyggeri i verdensklasse tegnet af en blå bog af den tids fremragende arkitekter i samspil med datidens progressive boligforeninger. Det var boliger til såkaldt almindelige indkomster med lyse lejligheder og græsplæner mellem husene. Lejlighederne var dengang store – men udviklingen ændrede vores forventninger til boligstandarder, og sammen med en ny beboersammensætning forandrede kvarteret karakter.

Det er det helt sikkert ved at gøre igen – og Bispebjerg er blandt de områder i København, der står for tur. Det bliver hipt at bo i mellem- og efterkrigstidens modernistiske ikonbyggeri. Der er allerede flyttet gallerier til området.

Kuratorgruppen Somewhere inviterer søndag 13. marts om eftermiddagen på en gåtur i området. Undervejs gøres ophold ved kunstprojekter af blandt andre Gudrun Hasle og kunstnerduoen J&K.

4. Hvordan ser fremtidens storbyer ud?

Måske som i Ridley Scotts film, »Blade Runner«, der vakte nogen opsigt, da den sorte futuristiske nat åbnede sig på biograflærrederne i begyndelsen af 1980erne.

Filmen udspiller sig i et fremtidigt Los Angeles blot tre år fra nu. Men nye måder at reklamere i byrummet på og nye teknologiske landvindinger – man kan tage droner som et beskedent eksempel – kunne tyde på, at fremtiden ikke er så langt væk.

»Blade Runner« er en af de store science fiction-film om fremtidens byer, og under arkitekturfestivalen vises den lørdag 19. kl. 21.15 i Cinemateket, hvor den introduceres af tonemesteren og filmkomponisten Peter Albrechtsen.

Ridley Scotts film »Blade Runner« vises lørdag 19. kl. 21.15 i Cinemateket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fra filmen.

5. Det urealistiske København

København er plaget af byggerod - ikke mindst på grund af udvidelsen af Metroen. Kun tanken om, at det kan blive så meget bedre, gør det til at bære, at nogle af landets mest travle pladser og iblandt også nogle af de smukkeste steder er pakket ind i plankeværker til 2019.

Metroen bliver gennemført – men det er der temmelig mange planer, der ikke er blevet. Store forandringer af byen med modernistiske huse og motorveje er blevet skrottet hen ad vejen. Mange arkitekthjerter har blødt.

Torsdag 19. marts 21.45 holder arkitekturprofessoren Carsten Thau et foredrag – med billeder – i Cinemateket, hvor han fortæller om »Det urealiserede København«. Det drejer sig både om motorvejen langs Søerne, der ikke blev til noget, og Jørgen Utzons byggeplaner. Utzon ville blandt andet gerne have opført flere boligbebyggelser - for eksempel ved Søerne - og erstattet Søpavillonen med en svømmehal.

6. Men hvad med børnene?

Det er trods alt børnene, der skal overtage (bygge)rodet en dag. Hvilken slags by kunne børn tænke sig? Flere biler og færre hastighedsbegrænsninger? Eller »en by der er blød som en krop,« som det hedder i et digt af Inger Christensen.

Lørdag 19. marts kl. 11 er det børnenes tur til at øve deres kritik af arkitektur og byplan og komme med forslag til, hvordan deres drømmeby kunne se ud. Det foregår i Bygningskulturens Hus, hvor arkitekten Marie Priem åbner tegnestue for børn mellem seks og 12 år og medfølgende voksne.

7. Hvordan bor arkitekter selv?

Blandt fordommene om arkitekter er, at de selv bor langt fra de boligbyggerier, de selv opfører. Det kan godt være, de gerne vil have rene linjer og bestemme gardinernes farver – men når det kommer til dem selv, foretrækker de bondehuset og stokroserne samt egne krydderurter i baghaven. Økologiske.

Måske er det sandt. Måske ikke. Men filmen »Where architects live«, der vises i Gloria 16. og 19. marts henholdsvis kl. 17 og 17.30, inviterer i hvert fald tilskuerne inden for hos otte verdenskendte arkitekter. Blandt dem Zaha Hadid, der i Danmark har tegnet tilbygningen til Ordrupgaard, og Daniel Libeskind, der herhjemme er mest kendt for den udvidelse af Det Kongelige Bibliotek, der rummer Det Jødiske Museum.

Filmen introduceres af arkitekten Victoria Diemer, og efter visning er der mulighed for at stille spørgsmål til dens instruktør, Francesca Molteni.

8. Er København jydernes hovedstad?

Det tvetydige spørgsmål besvares måske ved et kombineret film- og debatarrangement i Cinemateket onsdag 16. marts klokken 16.30.

Kulturgeograf – og tilflytter – Søren Smidt-Jensen ser på København udefra med etnologiske briller. To arkitekter med tegnestue i henholdsvis Aarhus og Svendborg, Kristine Jensen og Mette Tony, fortæller om at have udgangspunkt langt fra magtens centrum, og en af både Københavns og hele landets fremmeste poeter, Søren Ulrik Thomsen, bidrager med sit syn på hovedstaden og dens forandringer.

9. London i biografen

En enkelt fremmed by er med blandt de ti forslag. Det er London - og en film om den, »London, the modern Babylon«, af Julien Temple. Mange af de forandringer, vi har oplevet i København, har kunnet iagttages tidligere i London og mange andre vestlige storbyer. Blot i større målestok.

I Julien Temples film om (altid) swinging London fortæller instruktøren om 1970ernes britiske musikscene med blandt andre The Clash og Sex Pistols, der sammen med en række andre kulturelle bevægelser og kunstneriske nyskabelser endnu en gang revitaliserede den engelske storby, som Danmark har så stærk forbindelse til.

Filmen vises i Grand lørdag 19. marts.

10. Arkitektur på museum

Statens Museum for Kunst har også bygningskunst på programmet i forbindelse med arkitekturfestivalen. Arkitektur er ganske enkelt emnet for SMK Fridays fredag 18. marts. Blandt meget andet vises en række film, der behandler arkitektur ud fra et kunstnerisk synspunkt.

Det drejer sig om »The Grand Museum« af Johannes Holzhausen, »Sleeping District« af Tinne Zenner og »Shadowland« af John Skoog. Og sidst men ikke mindst fortæller arkitekten Anna Maria Indrio, der stod for nationalgalleriets udvidelse i 1998, om sine overvejelser.

Statens Museum for Kunst har også bygningskunst på programmet i forbindelse med arkitekturfestivalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe.

OBS! Langt de fleste arrangementer kræver forhåndstilmelding eller køb af billet. Yderligere oplysninger på www.cafx.dk