Nissebande i tropevarme

En stor del af årets julekalender på DR foregår på Sankt Croix i det tidligere Dansk Vestindien, hvor de rød-hvide »pixies« skabte liv i gadebilledet. Flemming Jensen er den eneste fra de to tidligere Nissebande-julekalendere, der er med igen, mens folk som Niels Olsen, Søren Pilmark, Pia Rosenbaum og Jesper Christensen er nye på juleholdet.

Flemming Jensen (tv) instruerer Søren Pilmark, Trine Gadeberg, Pia Rosenbaum og Roger Mathiesen foran en af de gamle bygninger på den tidligere sukkerplantage. <br>Foto: Birgit Straarup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SANKT CROIX

»It's hard to be a nissemand,« lød en af de stående replikker i De Nattergales »The Julekalender«. Og der er noget om snakken her på St. Croix, hvor ingen kan være i tvivl om, at vi befinder os i de varme lande.

Samt at klimaet udpræget ikke er velegnet for nisser med strikketrøjer, halstørklæder, uldne strømper og nissehuer.

Men sådan er det, og det eneste middel mod varmen er at drikke masser af vand.

»Så husk nu at drikke noget,« lyder det som et mantra, hver gang en optagelse af slut, og der kan lindes på nissetøjet.

Berlingske Tidende har besøgt optagelserne til årets julekalender på DR, hvor Nissebanden er taget til Sankt Croix for at hjælpe de lokale nisser. Dem glemte danskerne nemlig at få med sig, da de i 1917 solgte de tre Dansk Vestindiske Øer til USA.

Nisserne får stadig større problemer med den amerikanske julemand, som ikke opfører sig, som nisserne mener, en ægte julemand skal. Og derfor beder de Nissebanden i Den Gamle Vandmølle ved Holme-Olstrup om hjælp.

Denne dag foregår optagelserne på sukkerplantagen Whim Estate, der nu er museum, og som i dagens anledning holder lukket af hensyn til de rød-hvide »pixies«, som nisserne kaldes på engelsk.

Niels Olsen sveder bravt i sit grå jakkesæt, der har fået ekstra fylde af det skumgummiundertøj, han har på nedenunder. Olsen spiller både julekalenderens superskurk, Fornøje-Frederick, og samtlige hans ansatte, og det er en af dem, han er i dag.

Nisserne får øje på ham, mens han står og hænger en plakat op på en væg. »Er her nogen?« råber Niels Olsen nervøst og må styrke sig med en banan.

Men ligesom både produktionsholdet og skuespillerne sveder, lider også bananerne i varmen. Produktionslederen skærer igennem og forlanger friske, gule bananer til erstatning for udvalget på havebordet, der har for mange mørke pletter. En af altmulighjælperne kører til købmanden for at købe friske forsyninger, men det betyder ikke, at der er pause, indtil de nye bananer er fremskaffet.

I stedet får skuespillerne besked på at spille en anden scene igennem, for med en julekalender på 24 gange en halv time skal der produceres noget, der svarer til syv - otte spillefilm, så der skal meget i kassen hver dag.Nye nisser

Flemming Jensen har skrevet historien, han instruerer selv, og han spiller Lunte, som også havde en fremtrædende plads i de to tidligere Nissebande-julekalendere.

Han føler sig ikke godt tilpas og har i al diskretion været hos læge. Det gælder om at holde holdets moral og arbejdstempo oppe, så ingen skal vide noget. Lægen ordinerede de dyreste piller, Flemming Jensen nogen sinde har spist, men de hjælper.

I dag skal han oven i købet også spille syg, og han har ikke svært ved at jamre, som han ligger under palmen med ondt i maven og sminket helt grøn i hovedet.

Omkring ham står Søren Pilmark som fitnissen Armstrong, Pia Rosenbaum som komfurnissen Sugar, Trine Gadebergs kviknisse Pyt og Roger Matthiesen i skikkelse af calypsonissen Jo Jo.

Flemming Jensen og Søren Pilmark spillede sammen i »Spindoctor« på Nørrebros Teater, »og så spurgte han, om jeg ville være med i julekalenderen, så nu er jeg nisse,« siger Søren Pilmark.

Det er anden gang, han er på Sankt Croix i embeds medfør, for han var også med for 18 år siden, da filmen om Peter von Scholten blev optaget.

Også Kristian Halkens vej til at blive leder af de såkaldte fortnisser, der spilles af lokale statister, er gået via »Spindoctor«, som gav Reumert-prisen for årets mandlige birolle.

»Han var sgu så god i »Spindoctor«, at jeg skrev ham ind i manuskriptet. Jeg ville have ham med i Nissebanden,« griner Flemming Jensen om Halken, der går rundt og muler over, at han nu har været sminket og haft sin nissedragt på i flere timer, uden at der er sket noget.

Men heldigvis kører den medbragte, franske kok nu ind på sukkerplantagen med frokosten: Borritos, salat og vandmelon, som bliver indtaget i skyggen af en stor, medbragt havepavillon.

»The pixies« har været et markant indslag på øen, fordi der både er blevet filmet i gaderne og på det tidligere danske fort i Christiansted, hvor nisserne blev efterladt, da øerne skiftede ejer. Mange af de lokale har også haft en statistrolle som fortnisse, og Flemming Jensens største ønske er, at det vil kunne lade sig gøre at lade den lokale TV-station sende julekalenderen, så alle på Sankt Croix kan følge med i fortællingen om hjertets renhed - den store isdiamant, som spiller en central rolle i julekalenderen.Kviknissen Pyt»Pyt er sådan en lille, spontan, sød og sjov nisse. Hun er faktisk lige, som jeg selv er,« synes Trine Gadeberg, der får sin TV-debut med julekalenderen.

Hun kender Flemming Jensen fra Sønderborg Revyen, hvor hun blev nomineret som årets revyfund, og hun er overbevist om, at han har skrevet Pyts rolle med hende i hovedet.

Trine Gadeberg er 34 år, uddannet lærer og har et år bag sig på musikkonservatoriet. Men hun droppede den klassiske sanguddannelse til fordel for musicals og revy, som hun synes er meget sjovere.

Pyt har en af hovedrollerne.

»Men jeg tænker ikke på, at det er en stor rolle. Så bliver jeg bange. Jeg har været meget nervøs, for jeg er jo ikke skuespiller, men de andre har hjulpet mig og været meget søde,« siger Trine Gadeberg, der bor med sin musikermand og fire-årige datter i et bofælleskab i Kolding.

Foto: Birgit StraarupCalypsonissen Jo JoJulekalenderens andet nye ansigt er Roger Matthiesen, der netop er blevet færdig på Statens Teaterskole. Og som fik lov til at erstatte sin afgangsforestilling med rollen som Jo Jo, som her får rettet på parykken af sminkeassistent Gry Kjærgaard.

»Det er enorm cadeau til mig, at Flemming Jensen valgte mig til rollen. Og et stort sats fra hans side at han vælger en mørk fyr som mig til noget så dansk som en nisse. Det er jeg meget glad for,« siger Roger Matthiesen.

Han har en dansk mor og en ghanesisk far, som han ingen erindring har om. Faderen forlod Danmark, da Roger var tre år, og de har ikke haft kontakt siden.

»Jeg har skrevet nogle breve til ham, og på et tidspunkt kommer jeg til at rejse til Ghana for at se ham. Han er jo min far,« siger Roger Matthiesen, der voksede op i Gellerupparken i Århus, hvor mange af hans barndomskammerater i dag sidder fast i kriminalitet.

Den 27-årige Roger Matthiesen blev grebet af skuespil, da han i 10. klasse fik drama og var med til at opføre et stykke om en flok gadebørn i USA. Siden har han bl.a. gået på dramaskole i Californien og arbejdet som regissør og teatertekniker, før han kom ind på Statens Teaterskole i København.

Foto: Birgit StraarupDen falske julemand SantaDet er Jesper Christensen, der gemmer sig bag skægget som den falske julemand Santa. »Som ikke er nogen ond mand, men ret dum,« siger Jesper Christensen, som frygter alle de børn, der i december vil stoppe ham på gaden og bede ham tage sig lidt sammen.

Optagelserne med hovedet dækket af »en stram tevarmer og et stort skæg« var som at dykke ned på 35 meters dybde.

»Alt går meget, meget langsomt, og du kan se på de andre, at de forventer, at du siger noget, men du har ingen idé om, hvad det er,« siger Jesper Christensen, der et par gange dejsede om på grund af varmen.

At spille den falske julemand passer meget godt til Jesper Christensen, som personligt sagtens kunne leve uden julen. Heller ikke sin egen fødselsdag er noget, han går meget op i. Derfor havde han også forsøgt at holde det skjult, at han blev 55 år, mens han var på Sankt Croix.

Men det gik ikke, og lige da han troede, han var færdig med dagens optagelser, brød hele holdet ud i fødselsdagsang for ham. Og det var vist egentlig meget dejligt. Han blev i hvert fald meget rørt.