Nikolaj Hübbes jul: »Vi må skuffe gæster og lade folk gå med uforrettet sag«

Selv om balletmester Nikolaj Hübbes jul ikke er helt, som den plejer, og han må skuffe ivrige gæster til årets juleforestilling i Den Kongelige Ballet, »Nøddeknækkeren«, glæder han sig alligevel til den store julemiddag, festen for den lille kreds – og håbet om en kridhvid jul.

»Jeg ønsker mig ikke selv det store i år, nu hvor vi snart har en vaccine, og Biden er blevet præsident,« siger balletmester Nikolaj Hübbe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Hvilken juletradition er vigtigst for dig?

»Udover gløgg og æbleskiver? Ja, så må jeg jo ud i den rene propaganda, men både arbejdsmæssigt og privat er det, der definerer juletiden for mig, »Nøddeknækkeren«.

I år skal jeg så opleve det, der skærer i enhver cirkusdirektørs sjæl: at vi må skuffe gæster og lade folk, der vil købe billet, gå med uforrettet sag. Vi har i øjeblikket nemlig kun plads til 300 publikummer ad gangen i stedet for de 1.200, der normalt kan sidde på Gamle Scene, så forestillingen er fuldstændig udsolgt. Det er trist ikke at kunne give flere den oplevelse.«

Hvorfor taler netop »Nøddeknækkeren« til alle aldre?

»Dels er der Tjajkovskijs musik – det er jo ren hitmusik; har du hørt et nummer én gang, så bliver det hængende. Børn fascineres af forestillingen, fordi der er så mange børn med på scenen, og så er den både fantasifuld og foregår i en drøm. Det kan de identificere sig med. Derudover er der ikke en farve i hele regnbuens skala, som ikke er med i kostumerne, det er korte numre, og der er mange sceneskift. Det er rendyrket teatermagi som i en fantastisk billedbog, hvor siderne vender sig selv.«

Hvilken tradition hader du mest?

»Jeg har et had-kærlighedsforhold til det årlige julejag og julestress. Mange slider sig igennem julen for at nå den sociale agenda, gaveræset og forberedelserne af al den mad, der skal stå snorlige 24. december. Kampen for julefreden kan virkelig give os sved på panden.«

Hvordan vil du bringe dig selv i julestemning i år?

»Jeg har en lille familie, og der vil derfor være fokus på den inderste kreds. I år vil de fleste nok gøre julen endnu mere intim, end de plejer. For mig starter julestemningen også på tallerkenen. Jeg elsker maden, der hører sig til julen. Det er stykket af and eller steg, der blander sig på tallerkenen og i munden med sovs og waldorfsalat. Det fede, det salte, det sure, det søde. Blandingen af indtryk. Det er det bedste.«

Hvilken jul mindes du med størst glæde?

»Det er ikke én konkret jul, men det er »min barndoms jul«, da vi stadig var en stor familie samlet. Det var altid en kæmpe jul med mindst 20 mennesker, og jeg elskede trygheden i, at alle de mennesker var samlet, og jeg var den lille forkælede i kredsen. Jeg tænkte ikke på de alverdens ulykker, der senere skulle komme. Alt handlede om overfloden af kys og gaver. Jeg kan stadig i dag blive ramt af den der særlige forventningens glæde, når vi pynter træet. Så kommer alle reminiscenserne frem om ugen op til jul, hvor det var umuligt at sove. Og hvor min storesøster som en anden Sherlock Holmes kunne opspore alle de skjulte gaver, trykke på dem og nærmest med røntgenblik, se hvad der var i dem.«

Hvilken jul mindes du med størst rædsel?

»Det var sidste års jul, hvor min søster og jeg havde købt to økologiske ænder, der var så fisefornemme, at de næsten dukkede op med stamtræ. Men da vi åbnede kassen, de var leveret i, den 24., så var de rådne. Der stank af elefantprut i hele lejligheden, og alt vendte sig i os. Vi måtte ile ned i Aldi, hvor vi fandt to efterladte frosne ænder, som vi fik smidt i nakken for en 20er. Og så havde vi ellers travlt med at tø dem op og gøre dem klar. Men de endte med at smage perfekt, og rædselsscenariet blev afværget.«

Hvilken salme er særligt vigtig for dig – og hvilken linje i den taler mest til dig?

»»En rose så jeg skyde op af den frosne jord«. Det er ren poesi og symbolik. Rosen, der spirer frem på trods midt i den kolde vinter. Og så »Dejlig er jorden«. Når man kommer til afsnittet »Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang«, så bliver man pludselig meget lille, og verden bliver meget stor.«

Hvilken julefilm ser du igen og igen?

»Disneys juleshow. Det er helt infantilt, men jeg ser det år efter år. Der er desværre ingen børn i familien at se det sammen med mere. Jeg har altid prøvet at få min nevø og niece til at se med, men de var aldrig lige så begejstrede for Klokkeblomst, Jesper Fårekylling og Mickey Mouse som deres Onkel Nik.«

Hvilken klassiker ville du helst genlæse i juleferien?

»Charles Dickens' »Et juleeventyr«. Min moster læste den altid højt for os. Hvis jeg skal mindes min mors subtile opdragelse, så skulle det være »Den lille pige med svovlstikkerne«. Den læste hun altid højt for os børn, hvis vi var for balstyriske eller havde plaget og plaget og plaget om gaver eller slik. Efter den højtlæsning var vi helt ødelagte og under gulvbrædderne med skam.«

Er julegaver passé?

»Det er de ikke. Men det er passé med tolv gaver til hver. Køb en god gave i ordentlig kvalitet. Jeg har været tidligt ude og allerede givet min kæreste en varm og lækker dunjakke, han praktisk talt kan tage på Månen i. Han bruger den dog bare til de otte kilometer, han cykler på arbejde hver dag. Jeg ønsker mig ikke selv det store i år, nu hvor vi snart har en vaccine, og Biden er blevet præsident. Eller jo, jeg ønsker mig en jul med klingrende frost, høj blå himmel og hvid sne. Ikke denne her grå ligegyldighed med fem grader og snaskede veje. Jeg vil have knæhøj sne, der lægger sig som en dyne over byen, så alt bliver tyst, og det knirker under skoene, når vi går tur.«