Nik and Jayayay!

Duoen, der gladeligt blander banalitet og patos, er tilbage med seks engelsksprogede sange.

Foto: Nils Meilvang

Niclas Petersen og Jannik Thomsen favner en ny tid, og deres seks nye sange udkommer kun digitalt.

Det er ifølge duoen en »krammer til YouTube-generationen«, der forbinder popmusik med nettet og ikke med en CD-afspiller – og slet ikke med en pladespiller.

Det er imidlertid ikke det eneste nye tiltag. På »Copenhagen Pop Cartel« synger Nik & Jay nemlig også på engelsk. Så nu kan de erobre ikke bare Danmark, men hele verden. Det har i hvert fald altid været sådan, de to har tænkt og udtrykt sig. STORT.

»I was born this fucking arrogant«, lyder det da også et sted på »Copenhagen Pop Cartel«, som er det bedste, Nik & Jay har udgivet til dato. Forud går fire fuldlængdealbum på dansk, som prætenderede dybde og patos, men mest mindede om SMSer fra en småfuld teenager.

Nu forsøger de sig så på engelsk, og det gør de sproglige uformåenheder og klicheerne – der ved gud stadig er der – mindre åbenlyse. I hvert fald for en dansker. Og når albummet fungerer, skyldes det ikke mindst, at de to har fået hjælp fra kompetente og overraskende sider.

Åbningsnummeret »United« er således skrevet sammen Aura Dione og lyder indledningsvist som hendes hit »Geronimo«, ligesom sangens kvindelige indslag, Lisa Rowe, kuriøst nok synger på samme måde som den danske sangerinde.

At tænke sig

»It’s in the air tonight like Phil Collins sings« lyder en af de ufrivilligt komiske linjer, som Nik fremmaner i »United«, men melodien og omkvædet er effektivt og løftes af en god, fyldig produktion.

Præcis det samme kan siges om »Ocean Of Love« – ja, det hedder den – hvor Søren Huss lægger sin store stemme til det gode, vanedannende refræn. Og »WN&JGM« er et højst overraskende remake af When Saints Go Machines »Church And Law«, som fungerer fornemt, og indimellem minder om de svenske eksperimentalpoppere The Knife – tænk sig!

»Copenhagen Pop Cartel« er i det hele taget en positiv overraskelse og på niveau med det, der ellers spilles på alverdens popklubber. Og mon ikke det er dem, Nik & Jay stiler mod. De STØRSTE af dem. Naturligvis. Men denne gang har de faktisk noget af have deres ambitioner i.