New Yorks stemme takker af

Nekrolog. Lou Reed var et bredt anerkendt rockikon. Men trods hits over årtierne forblev han med sin modstræbende populærhabitus mest for de indviede.

Foto: Lea Meilandt Mathiesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skal være et stort navn i rocken for at kunne sige følgende; »Jeg spiller Lou Reed bedre end andre«, og derpå se udsagnet blive taget i den rette ånd. Se det blive modtaget som selvironi. Modsat som selvovervurdering.

Lou Reed var et stort navn. Reed blev søndag aften meddelt død i en alder af 71 år.

Den amerikanske sanger, sangskriver og guitarist var en selvbevidst rockmusiker. En mand, man ind i mellem mistænkte for at have et omvendt proportionalt forhold til den fanskare, der dedikeret dyrkede ham. Tilhængere, der elskede hans sange som vidnesbyrd om livet »på den vilde side«. Lige som temaet i hans første store og stadig mest berømte hit »Walk on The Wild Side«.

Reed levede selv op til det med en musikalsk karriere, hvor ingen nogensinde kunne beskylde ham for at lefle for nogen. Samt med et hårdt liv.

Lewis Allan Reed blev født 2. marts 1942, ind i en jødisk familie i New York. Som teenager opdagede han, at han var biseksuel. Familien indlagde ham flere gange, hvor han blandt andet modtog elektrochok i håb om det kunne »kurere« ham.

Da Lou Reed i midten af 1960erne møder John Cale, som er smidt ud af sit studie på et klassisk musikkonservatorium, bliver det afgørende. Sammen med et par andre danner de Velvet Underground. Navnet er inspireret af en sadomasochistisk pornoroman, og det er også temaer, gruppen berører i sine sange. Andy Warhol og kunstnerens bohememagnet i New York, The Factory, spiller også en rolle. Debutalbummet »Velvet Underground & Nico« er i dag et af rockens mest klassiske album.

Lou Reed begynder i 70'erne den solokarriere, der allerede med et af de første albums, »Transformer« - som blandt andet adresserer sangerens biseksualitet - gør ham til en af scenens indflydelsesrige navne. David Bowie finder Reed inspirerende. Reed bliver New Yorks stemme, New Yorks rockpoet, som den inkarnerede newyorker var og forblev hele karrieren igennem. Reed vendte hele tiden tilbage til avantgardetraditionen på newyorker-scenen.

Stærkest står han imidlertid som fortolkeren af parforholdet, storbyensomheden og fortabte eksistenser. Ofte med egne erfaringer med stoffer og alkohol som udgangspunkt.

Da vennerne omkring sangskriveren begyndte at dø, udsendte Lou Reed en af sine smukkeste plader, »Magic and Loss«.

Som Berlingskes kunstanmelder, Torben Weirup, der er inkarneret Lou-fan, skrev sidste år, da hans helt blev 70 år: »Der er et Lou Reed-citat til enhver lejlighed, som vi altid sagde til hinanden, når vi dengang spillede hans plader eller mødtes til koncerterne. Det var vist Dan Turèll, der sagde, at når Lou gav koncert, troppede hele klanen frem. Det var som en fætter/ kusine-fest.«

Weirup karakteriserede Reeds værk som »kynisk, depraveret, udleverende. Men ikke uden medfølelse. Som breve fra en ven.«

Reed har givet koncert i Danmark flere gange også op gennem det seneste årti. I 1993 optrådte han på Roskilde Festival med et gendannet Velvet Underground. I 2010 spillede han en koncert i Danmarks Radio.

Lou Reed var et rockikon, der var bredt anerkendt på scenen. Men trods hits over årtierne forblev han med sin modstræbende populærhabitus og en insisteren på ofte at eksperimentere frem for at skrive tilfredstillende efterfølgere til »Sweet Jane« og »Perfect Day«, mest for de indviede.

Lou Reed blev i 2008 gift med kollega Laurie Anderson, med hvem han også flere gange har optrådt.

Årsagen til den amerikanske sanger og sangskrivers død er ikke oplyst af familien. I maj måned gennemgik Lou Reed en levertransplantation. Efter operationen hævdede han, at han var »større og stærkere' end nogensinde« Hvilket åbenbart ikke var rigtigt. Modsat hans ord om at være en bedre Lou Reed end andre.