Netværks-mesteren

Han voksede op på »verdens længste grusvej«, men lynhurtigt er Thomas Korsgaard kommet indenfor blandt Københavns elite. Lige nu høster han roser for debutromanen om sin opvækst udenfor Skive.

Thomas Korsgaard debuterer med romanen »Hvis der skulle komme et menneske forbi«. Foto: Mikkel Berg Fold sammen
Læs mere

I forrige uge fyldte to store plakater af henholdsvis Trump og Obama vinduerne i Politikens Boghal. Nu hænger der i stedet en limegrøn forside af en roman skrevet af en debutant på kun 21 år. På en måde siger det alt om Thomas Korsgaard.

Den unge forfatter, der netop nu bliver rost for sin debut, »Hvis der skulle komme et menneske forbi«, har et særligt talent for at komme ind af lukkede – og halvåbne – døre.

Hvilken anden debutant får et rosende tweet fra Suzanne Brøgger fire dage før sin første bogudgivelse? Hvor mange jyske 21-årige kan prale af at gå til fødselsdag hos Noa Redington og blive præsenteret for hans tidligere chef, Helle Thorning-Schmidt?

Thomas Korsgaard er ellers ikke født ind i den kulturelle elite. Læser man bogen om hans opvækst, får man indtryk af en ung dreng, der tidligt føler sig ensom og udenfor. Hans mor får en depression og bruger sine dage på at spille internetcasino, mens den stadig mere sammenbidte far kæmper for at redde det skrantende landbrug. Imens er familiens børn og gårdens mange navnløse hunde mere eller mindre overladt til sig selv.

Thomas drømmer om at skrive, sender utallige uopfordrede ansøgninger til ugeavisen i Skive – og får endelig lov til at afprøve talentet. Sådan får han sparet 6.000 kr. op, som han tager med til København i 1. g.

Og i løbet af ingen tid er han alle steder. Først assistent på DRs 21 søndag, som skribent på Atlas og Information og senere i programafdelingen på Radio24syv.

Mest omtale fik han nok som del af Zetlands talenthold, hvor han fik mulighed for at skrive en såkaldt single om realitystjernen Gustav Salinas. Et projekt, hvor han igennem flere måneder var ansat som Gustavs personlige assistent. Sagen fik enorm omtale, da Gustav senere angreb Thomas Korsgaard for at være anmassende og for at sende billeder af sine kønsdele til Gustavs venner. Derudover krævede han en del af forfatterens honorar. Sagen kom for København Byret, der afviste Gustavs krav.

På den måde har Thomas Korsgaard længe formået at holde sig selv i fokus. Folk i hans omgangskreds fremhæver, at han har et sjældent gåpåmod og en særlig evne til at netværke. Et træk, der får andre til at kalde ham en smule opportunistisk. Allerede som 19-årig, da han bliver interviewet til Odense Universitets studenterblad, Lixen, indrømmer Thomas Korsgaard selv, at han har viljestyrke og aldrig giver op.

»Jeg er pisse irriterende. Jeg sender hele tiden ideer til diverse redaktører. Spørg selv Mads Brügger, om han ikke er træt af mig,« siger han til de jævnaldrende reportere, der konstaterer, at Thomas Korsgaard »laver de ting, vi drømmer om. Vi er fulde af beundring. Men også lettere paniske over, at vi muligvis er ved at blive overhalet indenom af en 19-årig fyr fra Skive«. Fyren skal tilmed til Aarhus og holde foredrag på DMJX, nævner skribenterne. Titlen er »Skab din egen karriere uden alt muligt pis«.

Hverken Mads Brügger eller Zetlands direktør, Lea Korsgaard, betragter dog Thomas Korsgaard som irriterende. Tværtimod. Lea Korsgaard fremhæver Korsgaard som en mand, der er »om sig i ordets mest positive forstand«. De to er i øvrigt ikke i familie.

Mads Brügger, der er programchef på Radio24syv, fortæller, at Thomas Korsgaard allerede i sin gymnasietid sendte ideer til radioens ledelse. Gode ideer, vel at mærke.

»Thomas Korsgaard er lige præcis den type, Radio24syv er skabt for at bringe frem. En del af vores eksistensberettigelse er netop at være tilgængelig for den uslebne diamant, der lige er kommet ind med firetoget,« siger Mads Brügger.

Der er også bred enighed om at Thomas Korsgaard er en meget dygtig skribent. Debutromanen, der udkom onsdag, har fået positive anmeldelser. Dagens Berlingske giver fem stjerner og roser bogen som »en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse. Og helt uden selvmedlidenhed. En mere end lovende debut«.

Fremtiden skal også bruges på at skrive. Thomas Korsgaard drømmer med egne ord om at få en lejlighed i København, en hund, som andre vil synes er grim, og en karriere hvor han kan skrive så meget som muligt. Talentet er først ved at blive skabt. En enkelt plakat i Politikens Boghal kan næppe gøre det fremover.