Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Streamingtjenesten Netflix fortsætter med at øge antallet af abonnenter, der betaler for at kunne se film og serier, når de har lyst.
I selskabets regnskab for første kvartal kan man læse, at tjenesten regner med at runde abonnent nummer 100 millioner senere i denne uge.
For et år siden havde Netflix 81,5 millioner abonnenter, men der kommer altså hele tiden nye til, både i hjemlandet USA og i resten af verden.
Amerikanerne er dog fortsat i overtal. 1. april abonnerede 50,85 millioner amerikanere på tjenesten, mens der var 47,9 millioner internationale kunder.
De lagde sammenlagt 2,64 milliarder dollar i kassen, svarende til 18,5 milliarder kroner.
På bundlinjen var der 178 millioner dollar tilbage, hvilket er mere end seks gange så meget som overskuddet for samme periode sidste år.
Netflix-aktien er steget med 19 procent i år, men regnskabet ser dog ud til at få kursen til at falde lidt igen, fordi investorer og analytikere havde forventet endnu kraftigere vækst.
Netflix har ekspanderet massivt uden for USA de senere år og er nu oppe på at kunne modtages i 190 lande.
Selskabet venter fortsat på at få lov til at komme ind på det kæmpestore kinesiske marked, som man forventer sig meget af.
/ritzau/