Netflix' »Pandemic« er skræmmende, men måske er det nu, vi skal se det, vi ikke har lyst til

Netflix' nyeste dokumentar er en grundig og skræmmende undersøgelse af, hvor lidt verden er klar til at modstå en pandemi. Ikke ligefrem lystfyldt underholdning i disse dage – men måske netop derfor nødvendig at se.

På de indiske hospitaler dør folk af influenza. I »Pandemic« møder vi nogle af de læger, der tager imod tusindvis af patienter, der ofte kommer alt for sent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix

I sensommeren 2018 var jeg og mine børn syge på skift. Vi var så hårdt ramt, at jeg ikke kunne lide at fortælle folk, at vi bare havde influenza.

Diagnosen med de ni bogstaver har længe stået som en ufarlig, lidt hverdagsagtig tilstand, der kan kureres med slik og søvn. I disse dage hives den igen op af hatten som en ufarlig fætter til den lagt mere kradsbørstige corona.

Intet kunne være mere forkert.

Sæson-influenza er en ufarlig ting, men en gang imellem dukker en ny variant op, som udgør en eksistentiel trussel mod os alle. I 1918 var der en influenza, der blev spredt af de soldater, der vendte hjem fra fronten.

I en tid, hvor folkevandringer var meget mindre end i dag, slog influenzaen langt flere mennesker ihjel, end der døde under både Første og Anden Verdenskrig. Mellem 50 og 100 millioner bukkede under i løbet af bare 18 måneder.

Det kan man se i »Pandemic«, Netflix' nyeste dokumentar, der er noget af det mest skræmmende, man kan se lige nu. Og som måske netop af denne grund er det næste, du bør binge.

Dem, der afviser vacciner

Mens flere af os betragter influenzaen som noget forbipasserende, er andre alt for klar over, at vi har brug for at udvikle en vaccine, der kan modvirke influenza, inden endnu en dræber-epidemi opstår.

»Pandemic« tager os med til Congo, hvor ebola-udbruddet i 2014-2015 smittede mellem 30.000 og 50.000, og vi følger den amerikanske forsker, der ryster på hovedet, når hun fortæller, at amerikanerne hidsede sig op over det ene ebola-tilfælde, der blev opdaget i USA.

Få år tidligere var 20 millioner mennesker smittet med svineinfluenza.

Læger og forskere – som amerikanske Sarah Ives – har længe vidst, at der var en pandemi på vej. At den ville ramme os eller vores børn. Coronaen kom åbenbart tidligere end ventet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Netflix.

Alligevel er vacciner ikke populære i USA, hvor forældre mener, at de statslige skud fjerner befolkningens ret til at bestemme over egen krop. Mens de slanke og langhårede mødre taler om at dyrke et godt immunforsvar, står immigranter fra Guatemala og Honduras i kø for at redde deres børn fra kommende sygdomme.

»Vi er alle menneskelige inkubatorer, der kan rumme en masse sygdomme,« som dokumentarens kvindelige læge, Syra Madad, siger.

I hendes øjne er de smitsomme sygdomme mere skræmmende og mere dødelige end konventionel krigsførelse. Hun er den, der kigger på sygdommen, mens andre ser væk. I et brev fra en kollega beskrives hun som den, der løber hen til det farlige, mens andre alle forsvinder.

Når Dustin Hoffman ikke redder os

Lige nu sidder folk over hele verden og ser de store virus-film som »Outbreak« og »Contagion«. Det er film om kæmpe virusudbrud, der slutter med en happy ending. Det er ikke virkelighed.

Virkeligheden står uden for døren og garanterer ingen lykkelig slutning. Der er ingen Dustin Hoffman til at redde verden. Der er til gengæld de læger, som vi ser i »Pandmic«.  Det er de frivillige, som vaccinerer flygtningene, det er lægerne, der tager imod op til 1.000 patienter i de overfyldte indiske hospitaler, og forskerne, der bruger hver eneste dag til at udvikle vacciner på grise.

Netop nu er 160.000 mennesker smittet og 6.000 er døde af corona. Sådan var det sikkert ikke tænkt af Netflix. Mon ikke de ønskede at lave en serie, der kunne advare om noget, der kunne ske i fremtiden?

Pludselig er fremtiden nu. Og måske er det lige præcis nu, at vi skal se på det, vi ikke har lyst til.

»Pandemic«. En serie i seks afsnit, der kan ses på Netflix. Denne anmeldelse er skrevet på baggrund af de to første afsnit