Nej til negere

:I Sverige må Agatha Christies verdensberømte krimi ikke længere hedde »Ti små negere«, og i Norge er den gal med Thorbjørn Egners vise om den lille negerdreng Hoa, som arvinger nu trækker ud af forfatterskabet.

Den politiske korrekthed i omgangen med litteraturens klassikere vil ingen ende tage i Norden. Først var det norsk TV, som i et hørespil for børn ændrede ordet »negerkonge« til »Sydhavskonge« i Astrid Lindgrens »Pippi i Sydhavet«. Og nu er det så Albert Bonniers Forlag i Sverige, der genudgiver Agatha Christies klassiske krimi fra 1939, »Ten Little Niggers« som lydbog under titlen »Och så var de bare en«, fordi man finder den oprindelige titel anstødelig.

Bogen kan dog stadig fås som paperback i Sverige med titlen »Tio små negerpojkar«, men marketingschef Håkan Rudels fra Bonniers Forlag siger til avisen Sydsvenskan, at næste gang forlaget udgiver Christie-klassikeren, bliver det under den nye og mere politisk korrekte titel, der i øvrigt følger den oprindelige amerikanske titel (»And Then There Were None«), som allerede i 1940 lagde afstand til Agatha Christies egen titel. Og Rudels tilføjer: »Der er ingen grund til at beholde en titel, som kan gøre folk kede af det.«

Krimien, der anses for at være én af Agatha Christies bedste - og verdens til dato mest solgte detektivroman - handler om ti personer, som under falske forudsætninger bliver lokket ud på en lille afsides liggende britisk ø og én for én myrdet på grund af respektive synder i fortiden. Bogen blev lynhurtigt stilskabende i 1940erne, sat op som teaterstykke og filmatiseret et utal af gange.

I Danmark er Agatha Christies bog udgivet under flere forskellige titler. Den hed oprindelig »Ti små indianere« og skiftede påny titel i 1998 og blev til »Der var ti, der var ni...«.

Ægte hottentot

Men også i Norge er en ny sag om en politisk korrekt justering af sproget i ældre litteratur under opsejling, idet arvinger til Kardemomme Bys far, Thorbjørn Egner, har bestemt, at en ny udgave af Egners visebog med tegninger ikke må indeholde »Visen om lille Hoa«, lavet i slutningen af 1940erne, hvor ordet »neger« ikke var så belastet som i dag. Her støder man gentagne gange på ord som »hottentot« og »neger«, samt farverige, naive illustrationer fra »negerland«. »Lille Hoa var en ægte hottentot«, hedder det i visen, der fremstiller den glade dreng med stråbukser, fjer på hovedet og ring i næsen (»Det syntes han var vældig flot, / for han var en ægte hottentot«).

»Vi i Egner-familien har nøje gennemtænkt, hvad forfatteren selv ville have gjort i denne situation, for det har aldrig været meningen fra Thorbjørn Egners side, at visen om »Lille Hoa« skulle kunne såre nogen«, hedder det i en pressemeddelse, citeret i den norske avis Dagbladet. »Når nogen i dag opfatter visen som sårende, er det ikke vanskeligt for os at sløjfe den i visesamlingen«, tilføjer familien Egner.

Cappelens Forlag har tidligere udsat et genoptryk af bogen på grund af sagen, og man vil nu forholde sig til familiens ønsker. Forlægger Anders Heger afviser kategorisk at dette har noget at gøre med censur.

»Jeg synes, det er et sygt misbrug af et meget alvorligt ord. Egners værk har været revideret ved hver nyudgivelse så længe han levede, det er intet specielt ved dette,« siger Heger til nyhedsbureauet NTB og understreger, at det er familien, som rettighedshavere til bogen, der bestemmer.